Boligmangel og en voksende befolkning
Kommunen bygger på Søvangs Allé og på Skjøtevej
Bolignøden var stor i hele hovedstadsområdet omkring 1. Verdenskrig og i det efterfølgende årti. Tårnby Kommune forsøgte at afhjælpe den ved at opføre etageejendommene i Søvang Allé i 1917-1925, og blandt andet ved i 1923 at forbyde husejere at udleje til folk, der i forvejen ikke havde adresse i kommunen. Det kunne ikke løse problemet. Samtidig var arbejdsløsheden stor, og mange blev smidt på gaden, når de ikke kunne betale deres husleje. De husvilde anbragte kommunen i det gamle kolera- og epidemihus i Maglebylille, der tidligere havde fungeret som plejeafdeling for fattiggårdens beboere.
Kommunen ville i 1923 opføre en tilsvarende bygning på Tovesvej i Maglebylille, men blev mødt af en storm af protester fra grundejerne her. Man mente, at de husvilde havde en mængde børn, der ville øve hærværk på omgivelserne. Samtidig fik man en privat til at købe kolerahuset af kommunen, så man slap for de husvilde der.
I stedet opførtes en ejendom til husvilde - i mursten og med tegltag - på Skøjtevej med 12 lejligheder.
Træbarakkerne på Ugandavej
Det var ikke nok - der blev derfor projekteret yderligere nogle husvildeboliger i Tømmerup ved nuværende Ugandavej 19-21. Der blev sparet på materialerne, bygningerne blev opført af tømmer og med tagpap. Lejlighederne bestod af en forstue, stue og et køkken, samt udendørs retirader og vaskehuse. Bygningerne lå på matrikel nr. 69 a og 69 b.
I januar 1925 blev de første to rødmalede træbarakker med fire lejligheder taget i brug, i de efterfølgende år kom yderlige seks blokke til. Børnene herfra kom til at gå i Tømmerup Skole. Socialt samvær med de andre børn fra Tømmerup fandt sjældent sted uden for skoletid. Flere af børnene tjente dog som flere af forældrene penge som sæsonarbejdere på gårdene i Tømmerup.
I Politiken den 23. oktober 1972 var der beboere der ønskede at bevare barakkerne og det specielle miljø der var dér. De ville gerne have en mere positiv udvikling for området. Der var på det tidspunkt fire barakker tilbage med i alt 14 lejligheder. Der var endog dem, som ville have en af barakkerne indrettet til de unge, så de kunne aktiveres i deres fritid. Det var i stedet for at rive bygningen ned.
Du kan læse mere om husvildebakkerne i Glemmer Du nr. 2, 2019 - Husvild på Ugandavej - Livet i barakkerne - del 1
Foruden i Glemmer Du nr. 2, 2020 Træbarakkerne - Husvild på Ugandavej - del 2
Indtil den 20. maj 1930 hed vejen Tømmerup Strandvej, og det havde den heddet fra før sognerådet besluttede det nye navn Marokkovej. Hele kvarteret har navne fra Afrikanske lande. Navnet medførte en del protester fra beboerne i Tømmerup og den 9. september 1937 fik vejen navnet Ugandavej. Husvildeboliger lå på matrikel nummer 69 a og 69 b.
I Glemmer Du nr. 2, 2012 skriver Jan Zibrandtsens i sine erindringer om husvildeboligerne og Tømmerups lergrav:
"Vejen forbi Marius Nielsens bungalow fører hen til Tømmerup ejerlaugs lergrave, hvor vejen deler sig i en del, der fører forbi husvildebarakkerne og en del, der fører langs hovedgrøften til Skelgårdsstræde".
Om vejnavnet skrev Jan Zibrandtsen:
"I slutningen af trediverne blev Tømmerup Strandvej omdøbt til Marokkovej. Men dette navneskifte huede ikke Cornelius Jansen, for på daværende tidspunkt var der megen politisk uro i Marokko. Det var her, at den franske fremmedlegion huserede. Navnet kunne således vække uheldige associationer, og Cornelius Jansen rettede derfor henvendelse til sognerådet for at få navnet ændret. Efter nogle år gav sognerådet sig, og navnet blev ændret til Ugandavej. I betragtning af hvad der senere skete i dette land, var navneskiftet ikke noget heldigt valg".
Du kan læse mere om Tømmerup i Glemmer Du En Tømmerupdreng fortæller
En Tømmerupdreng fortæller - 1. del
Livet i landsbyen i slutningen af 1930’erne
Nr. 5, 2010
En Tømmerupdreng fortæller - 2. del
Livet i landsbyen i slutningen af 1930’erne
Nr. 1, 2011
En Tømmerupdreng fortæller - 3. del
Livet i landsbyen i slutningen af 1930’erne
Nr. 1, 2012
En Tømmerupdreng fortæller - 4. del
Livet i landsbyen i slutningen af 1930’erne
Nr. 2, 2012