Henning Lyngbye boede i Tårnby. Hans virksomhed lå forskellige steder i Sundbyerne, men hvor? Arkivet efterlyser virksomhedens placeringer.
Virksomheder og fabrikanter
Fabrikant Henning Lyngbye boede i en villa på Amager Landevej 65. Villaen er fra 1927.
Han havde en metalvarefabrik, hvor der blandt andet blev produceret dørgreb. Det var på Hansens & Lyngbyes Dørgreb- og Metalvarefabrik, at gørtlerarbejdet af messing, kobber, bronze eller andre metaller blev udført. Fabrikken har ligget på Øresundsvej og i nærheden af Sundbyvester Plads. Hvis du ved nærmere, må du meget gerne hjælpe.
I 1974 boede han på Saltværksvej 209A.
Malerier til arkivet
I 2018 fik lokalarkivet tre malerier, der viser lidt historie om metalvarefabrikken. Kunstneren er Erik Jensen. Han har hovedsageligt malet hverdagssituationer og portrætter. Han har haft udstillinger på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1911, og på Charlottenborg fra 1918 til 1937. Han blev født i 1883 og døde i 1974. I 1924 fik han bestilling på at male altertavler til Filips Kirke på Kastrupvej.
Malerierne af Erik Jensen kan ses på arkiv.dk - du kan se billedet der ved at skrive nummeret f.eks. N8.Fabrikant Henning Lyngbye, 1948 Tårnby Stads- og Lokalarkiv, N8Fabriksbillede, 1944 Tårnby Stads- og Lokalarkiv, N9Slibere på arbejde, 1938 Tårnby Stads- og Lokalarkiv, N10
De fortæller både en historie om person fra kommunen og en vigtig historie om arbejdet på virksomheden, som ofte sjældent er blevet hverken malet eller fotograferet.
Hvis du kender noget til virksomheden eller dens ejer, må du meget gerne kontakte arkivet.