Her kan du se, hvad arkivet har af tidligere numre af Amager Bladet og få lidt af avisens historie.
Et blad på Amager
Tårnby Stads- og Lokalarkiv har Amager Bladet fra 1910 til 2018.
Bladet udkom en gang om ugen til og med 1984, og to gange ugentligt fra 1985. Avisen havde i starten undertitlen: Amagers avis. Avisen udgives af Berlingske Lokalaviser. Fra 2022 hedder avisen: Amagerliv.
Avisen har gennem de 100 år avisen har eksisteret haft forskellige formater.
Andre aviser er blevet en del
Gennem årene har Amager Bladet erhvervet flere andre lokale aviser fra øen.
Amager Avis, der blev grundlagt i 1874, indgik i 1916 i Amager Bladet.
Amager Bladet Week-end, der udkom fra 1980 til 1985, indgik i Amager Bladet.
Lokalavisen Amager er også indgået i Amager Bladet.
Kan læses i Tårnby-rummet på Tårnby Hovedbibliotek
De nyeste indbundne årgange af de lokale aviser, er på 1. sal i Tårnby-rummet. Ældre udgaver er i kælderen, hvor en af bibliotekets ansatte kan finde årgangen frem.
Der må gerne fotograferes fra aviserne, men de må ikke fotokopieres. Du skal vide, der kan være copyright, så det er kun til privat brug, hvis du ikke indhenter en tilladelse fra avisen.