Vejvisere for Amager
Du kan bruge vejvisere og telefonbøger til at slå op, hvor butikker og personer har boet i nyere tid. I nogle kan du desuden se, hvem der boede på en bestemt vej. Det bliver kaldt en sladderbog, da den kan give oplysninger om, hvad personerne i denne gade arbejdede med. Var det f.eks. et rigmandskvarter, et fiskerområde eller bestod nabolaget af glasværksarbejdere.
De ældste vejvisere er scannet, så du kan se dem hjemmefra.
I Tårnby-rummet kan du se arkivets udvalg af lokale vejvisere.
Efterlysning af telefonbøger
Arkivet har desværre ikke en komplet samling, men vil meget gerne modtage vejvisere fra før 1974. Der er i 2019 indgået nye i samlingen, dog alle efter 1980. Hvis du ønsker at aflevere dine vejvisere og telefoner, kan du skrive til arkivet. Vi er meget interesseret - særligt i tiden fra 1940 til 1975.
Vejvisere for hele landet
Du kan se Kraks Vejvisere, der er digitaliseret af Københavns Rådhusbibliotek.
Du kan se KTAS telefonbøger, der er digitaliseret af Post & Tele Museum.