Stads- og Lokalarkivet består af to funktioner, Lokalarkivet og Kommunearkivet.
Arkivet
Stads- og Lokalarkivet er en kommunal institution i biblioteksregi. Stads- og Lokalarkivet har vedtægter godkendt af Kommunalbestyrelsen.
I Tårnby-rummet kan du se arkivets materiale. Du skal have en aftale først, da det ikke alt sammen ligger fremme eller er frit tilgængeligt.
Lokalarkivet
Lokalarkivet er forankret i Team Digital Udvikling og Drift, hvor der er ansat én lokalarkivar på fuld tid.
Lokalarkivet er integreret i biblioteksvirksomheden. Det betyder, at du kan henvende sig til enhver medarbejder på biblioteket med spørgsmål vedrørende kommunens historie.
Når der er tale om mere komplicerede forespørgsler, kan der bookes vejledninger hos arkivarerne og andre medarbejdere med viden på området.
Der udgives et lokalhistorisk tidsskrift - Glemmer Du.
Der indsamles lokalhistorisk materiale, som registreres og opbevares med henblik på benyttelse efter gældende regler.
Lokalarkivet har to faste udstillinger på Kastrupgårdsamlingen: Midt på Amager og Kastrup Glas – se Kastrupgårdsamlingens hjemmeside
Lokalarkivet har et samarbejde med Udstillingscentret Ved Diget om lokalhistoriske udstillinger og lokalhistorisk virksomhed.
Lokalarkivets arrangementer og kurser kan også ses på www.taarnbybib.dk
I Tårnby-rummet på 1. sal på Hovedbiblioteket kan du arbejde med lokalhistorien i kommunen.
Lokalarkivet samarbejder løbende med foreninger, institutioner og enkeltpersoner om indsamling og formidlingen af det lokalhistoriske område i Tårnby Kommune.
På Tårnby Kommunebiblioteker arbejdes der med lokalarkivfunktionen i et tværgående udvalg, Lokalarkiv-udvalget, hvor også kommunearkivaren er repræsenteret.
Kommunearkivet
Kommunearkivet et såkaldt §7 arkiv med grundlag i Arkivloven. Der er ansat en kommunearkivar på fuld tid med reference til bibliotekschefen.
Kommunearkivets virksomhed er relateret til Tårnby Rådhus og institutionerne i Tårnby Kommune med henblik på korrekt kassation og arkivering af såvel papirarkivalier og som digitale arkivalier.
Samarbejdet med den kommunale forvaltning foregår bl.a. via Arkiv-udvalget.
På lidt længere sigt vil der også være et formidlingspotentiale i forbindelse med kommunearkivet.