Arkivet udstiller
Siden arkivet blev dannet, har et af formålene været at formidle de mange fotografier, dokumenter og andre materialer, arkivet har modtaget om Tårnby Kommunes historie. Det sker blandt andet gennem forskellige udstillinger. Her kan læse lidt om dem.
På Kastrupgårdsamlingen
Lokalarkivet har to faste lokalhistoriske udstillinger på Kastrupgårdsamlingen i kælderen.
Midt på Amager
Ved hjælp af plancher og genstande skitseres livet i Tårnby fra svenskekrigene til i dag i udstillingen Midt på Amager. Her lægges vægt på at beskrive Tårnby som en kommune med sit helt eget udtryk - fra de grønne områder på Vestamager og Saltholm til deciderede landsbymiljøer i Tømmerup, Ullerup og det nu forsvundne Maglebylille.
Kastrup Glas
I glasudstillingen Kastrup Glas vises Kastrup Glasværks produktion og glasmagernes liv ved hjælp af modeller, plancher og genstande. Desuden er der en stor samling af glas produceret på Kastrup Glasværk og en del fusk, som blev produceret for sjov i fritiden af glasmagerne.
Du kan se Kastrupgårdsamlingens hjemmeside for åbningstider og andre praktiske informationer.
På Kastrupgårdsamlingen kan du se grafik, skiftende kunstudstillinger og en lille udstilling med malerier og keramik af Th. Philipsen og lidt om den særlige historie og tilknytning mellem Kastrupgård og Kastrup Værk.
Du kan her se udstillingspjecerne Presset glas og Til bords med Kastrup Glas. Dem kan du bruge, når du ser udstillingerne om Kastrup Glasværk og deres produkter.
Udstillingscentret Ved Diget
Lokalarkivet har siden 1996 haft et samarbejde med Plyssen om lokalhistoriske udstillinger og lokalhistorisk virksomhed. Udstillingscentret Plyssen er lukket - vi er nu åbnet på Gården Ved Diget. Østlængen af den tidligere gård er fyldt med spændende lokalhistorie. I stuehuset er der skiftende udstillinger med lokal kunst og lokalhistorie.
Se mere om Udstillingscentret Ved Diget.
Du kan se udstillingerne:
- Spændende historier om Amager
- Fly historie
- Amagerbanen - om toget på Amager
- Gamle billeder fra Kastrup
- og meget mere...