Den grønne ø i Øresund
Saltholm er en ø midt i Øresund. Øen er 7 km lang og 2,5 km bred. Den eneste måde at komme til Saltholm er med båd, og da vandet er lavt mange steder, kræver det et godt lokalt kendskab til undergrunden for at sejle derover. Du ankommer med båd til Barakkebroen, som er anlagt i 1700-tallets begyndelse. Lusebroen, som ligger syd for Barakkebroen, blev tidligere også benyttet flittigt. Resten af turen foregår til fods. Da der kun er få og ujævne grusveje, når du ikke øen rundt på under otte timer.
Den sydlige del af øen - fra Holmegården og syd på - er fredet i fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli. Øen blev fredet i 1983.
Foruden de to fastboende familier er øen kun befolket af flere hundrede kreaturer om sommeren, samt tusindvis af fugle - specielt i yngletiden. Der er ca. ti sommer-liggere på øen bl.a. på Kalktippen, der er opstået af affald fra kalkbrydningens tid. Nye huse må ikke opføres på øen på grund af fredning. Der er ingen elektricitetsforsyning, der kan fås strøm gennem solenergi eller en generator. Vandet i undergrunden er ret saltholdigt og udrikkeligt for mennesker, men kreaturerne vænner sig hurtigt til det oppumpede salte vand.
Flere dybe, vandfyldte kalkgrave vidner om øens fortid som arbejdsplads for kalkbrydning. Det er foregået fra middelalderen til 1930'erne.
Øen ejes af grundejere på Amager og bestyres af Saltholmsejerlauget, der købte øen af staten i 1873 for 31.000 rigsdaler.
Hvis du vil en tur på Saltholm, kan du hente arkivets Guide til Saltholm
Bøger og film om Saltholm
På biblioteket kan du desuden enten købe eller låne bogen.
Saltholm
Af: Inger Kjær Jansen, Hans Zimling og Stinne Bo Schmidt
Udgivet: 1999
108 sider, ill.
Inger Kjær Jansen fortæller om øens historie, Hans Zimling om sin barndom på øen og Stinne Bo Schmidt om kunstmaleren Th. Philipsens forhold til øen og hans motiver herfra.
Køb bogen således
Du kan også låne DVD'er om Saltholm
Saltholm
Optaget i 1976-1977 af Michael Kristersson
Tårnby Kommunebiblioteker
Varighed 50 minutter
I denne Saltholmfilm fortæller Georg Zimling fra Saltholm om øens natur, dyr og mennesker.
Midt i Øresund
Optaget i 1978-1980 af Dirch Jansen
Tårnby Kommunebiblioteker
Varighed 60 minutter
Midt i Øresund ligger Saltholm. Filmen skildrer livet, som det udfolder sig på øen. Saltholm er hjemsted for et rigt fugle- og dyreliv. Holmemanden, ornitologen og kromanden fortæller om hverdagen og den tætte kontakt med naturen.
Vi besøger - Brødrene Zimling på Saltholm
Optaget i 2007 af Dirch Jansen
Tårnby Kommunebiblioteker
Varighed 30 minutter
Portræt af Hans og Georg Zimling, som sammen med deres seks søskende voksede op på gården Gammelværk på Saltholm. Georg blev på Saltholm, medens de øvrige rejste væk. Hans bor dog på øen om sommeren.
Guide til Saltholm
Du kan nu få en guide til Saltholm med fotografier og et kort over øen og dens seværdigheder. Du kan bruge den til dit besøg på Saltholm eller blot for at udforske øens historie.
Brochuren Guide til Saltholm kan også hentes på Tårnby Hovedbibliotek.
Du kan også hente brochuren digitalt – også via din mobil.
God fornøjelse!
Saltholm - tidslinje
Historien på Saltholm
Her kan du læse om forskellige historiske begivenheder på Saltholm.
Saltholm kan tolkes til at betyde "den salte holm", dvs. den ferskvandsfattige holm i følge stednavneforskere. Derimod er der ingen skriftlige beretninger om en naturlig eller kunstig saltindvinding på Saltholm ligesom der er foregået på andre danske øer f.eks. Læsø.
1230 Stednavnet Saltholm optræder første gang i kong Valdemars jordebog, hvor kongen Valdemar Sejer - skænkede øen Saltholm til Roskilde-bispen Niels.
1280 Københavns borgere fik ret til at bryde kalksten på Saltholm.
1518 Kronens indtægter fra Amager viste, at der blev betalt 5½ mark og 2 skilling af Saltholm: ”Som pleiger at were regnet til Amage”.
1521 Hollændernes privilegium på Amager giver også “frihed til at bruge, bebygge og beholde øen Saltholm, med al dens frihed, også kalkstensbrud.
1541 De danske Amagere protesterer, med støtte af rigsrådet, mod Hollændernes uindskrænkede ret til Saltholm, hvilket afstedkommer kongeligt brev, der giver samme rettigheder til de danske Amagere som til Hollænderne.
1547 Fastboende Hollændere flyttede bort fra Saltholm. For græsning på Saltholm ydedes nu til Kongen “40 Jochims-daler og 200 læs kalksten, samt græsning af kronens øxne og heste”.
1554-1580 Der leveredes kalksten til kongelige og adelige bygninger.
1658 Svenskerne krævede - forgæves - at få Saltholm ved Roskilde-freden.
1670 Christian V konfirmerede Hollændernes rettigheder, men tog forbehold med hensyn til ejendomsretten. Afgiften, der var ydet gennem 150 år - 200 læs kalksten årlig - blev nu afløst af landgilde betalt i rede penge.
1696 Gentagne store oversvømmelser tvinger kronen til at foretage et omfattende dæmningsarbejde, der blev ledet af overkonduktør Hoffmann. Det kostede 300 rdlr. Daglønnen til en arbejder var 6 skilling.
1709 Pesten brød ud i Preussen og Sverige. Karantænestationen oprettedes på Saltholm. Skibe skulle lægge bi og ladninger, mandskab og passagerer landsættes med 40 dages karantæne. Tre pakhuse og et våningshus blev opført. En præst blev antaget til at berede de syge. Under pesten i 1711 døde mange, nogle blev begravet på Saltholm.
1715 Karantænestationen på Saltholm blev nedlagt.
1715 Eibert Corneliussen blev myrdet på Saltholm.
1717 Styrelsesformen af Saltholm blev underlagt Schouten i St. Magleby.
1728 Saltholmskalken fik stor betydning efter den store brand i København.
1729 Felix du Sart og Antonie Bonfils fik privilegium til kalkbrydning på Saltholm. Det blev senere kaldet Gammelværk.
1747 Jacob Fortling fik privilegium på at bryde alle slags sten på Saltholm. Endvidere fik han tilladelse til kalkbrænderi på “Kastrup Knæ” - det senere Kastrup Havn.
1765 Der blev oprettet en vedtægt mellem Hollænderbyen og “de danske byer”.
Hvert sogn måtte græsse 400 høveder på Saltholm. Hvad man derudover græssede, skulle betales med 4 rdlr. pr. stk.
1777 Efter Stentzler overtog direktøren ved Universitets bogtrykkeri, Nicolai Chr. Høpfner, og amtsfuldmægtig Chr. Ditlev Westerholt værkerne. Regimentskvartermester Oberkampf fik privilegium mod: “aarlig ducørs erlæggelse”. Hvilket betyder at Ny Østre Kalkværk for ret til at bryde kalk.
1778 Tre forskellige værker gravede nu kalk på Saltholm.
1813 “Formandskabet for Amagerland” styrede nu Saltholm. Det bestod af de to største lodsejere samt Schouten i St. Magleby og sognefogeden i “det danske sogn”.
1827 Der blev anlagt nogle ”harehøje”, hvor harer og andre dyr kunne søge op i tilfælde af oversvømmelse af Saltholm.
1841 Nyt formandskab efter kgl. anordning: Et sogneforstanderskab for hvert sogn, og en snæver komite bestående af: 3 fra Tårnby og 2 fra St. Magleby.
1846 Ny græsningsordning: 12 græsninger pr. tønde hartkorn, eller 1 høved pr. 3/4 skæppe.
1856 Den 23. juli brændte den gamle Holmegård totalt ned til grunden. Men allerede et par måneder efter var en ny gård genopført, men denne gang på den vestre side af øen.
1861 Proces mellem Tårnby og St. Magleby om øens kommunalretslige stilling. St. Magleby skulle stadig fritages for fattigbidrag og dertil hørende forpligtigelser.
1862 Højesteret fastslog – ud fra Christian V’s reservation af 1670 – at Staten havde ejendomsretten til Saltholm, mens Amagerne kun fik ret til græsningen.
1873 Staten overdrog endeligt ejendomsretten til Amagerne. De fik skøde på Saltholm mod at betale 31.000 rdlr. fordelt over 30 år.
1874 Den 29. december blev der oprettet et ejerlav. Bestyrelsen bestod af et repræsentantskab: fire mand fra Tårnby sogn, to fra St. Magleby sogn samt en bestyrelse på 11 mand.
1890 Kalkværket ophørte med at bryde kalksten på Saltholm.
1904 I februar brød den russisk-japanske krig ud. Regeringen satte lettere sikkerhedsforanstaltninger i værk. Der blev bl.a. bygget skanser på Saltholm.
1910-1912 Saltholmsbatteriet blev bygget.
1907 ”Hillerupskoven” blev plantet på Saltholm.
1912 Kalkbrænderi (Ny Værk), som tidligere havde købt Kastrup Værk, tilkendtes vedvarende brydning på Saltholm. I kontrakten fra 1833 havde Amagerne ikke betinget sig nogen opsigelsesret.
1915 Den 18. juni blev Saltholms første jernbane højtideligt indviet af selveste forsvarsministeren P. Munch.
1915 Den 19. august gik den engelske ubåd E-13 på grund ved Svaneklapperne. To tyske torpedobåde angreb ubåden. Ubådsbesætningen sprang over bord. 15 mand blev reddet af tre danske torpedobåde, der var kommet til undsætning. Hvorimod 14 mand fra ubåden druknede. Det var under Første Verdenskrig.
1918 Man genoptog brydning af kalksten. Bolværket ved Barakkebroen blev forbedret og sejlrenden blev uddybet til 2,50 meter.
1919 Saltholm fik sin egen og første skole.
1920 Man stoppede med at bryde kalksten på Saltholm.
1922 Ifølge en lov om søforsvaret, blev batteriet på Saltholm bibeholdt. Men den militæriske bemanding på øen var herefter kun på én mand - en underofficer - sergent Wittrup. Efter 10 år vedtog man at nedlægge Saltholmsbatteriet.
1934 Endnu engang forsøgte kalkværket at bryde kalksten på øen. Men det viste sig, at størstedelen af kalkstenene var for bløde til at kunne brændes i værkets ringovne. Herefter blev brydning af kalksten på Saltholm definitivt bragt til ende.
1936 Der var kun to elever tilbage i skolen på Saltholm.
1940 Under Anden Verdenskrig var der tyske soldater på Saltholm.
1952 For at blive medejer af Saltholm krævedes - ifølge nye vedtægter - at man havde dansk indfødsret og havde ejendom på Amager.
1973 Der blev vedtaget en lov om anlæggelse af en storlufthavn på Saltholm.
1980 Loven om anlæggelse af en storlufthavn på Saltholm blev ophævet.
1983 Syd for Saltholm blev det sydøstlige farvand udlagt til reservat for sæler. Samme år blev hele øen fredet.
2014 Miljøministeriet indfører jagtforbud på den sydligste del af Saltholm, på Svaneklapperne syd for og på farvandet mellem Saltholm og Peberholm. I dette farvand bliver der også indført sejladsforbud hele året.