Kunstmaleren Theodor Philipsen trådte ind i det industrialiserede Kastrup. Han skildrede det landlige. Køer, enge og marker lå lige ved siden af fabrikkerne.

Det vi ser - Theodor Philipsen i lokal sammenhæng Tårnbys lokale historie kan ses på mange måder. Hver gang, der graves af arkæologerne, kommer der nye vinkler på menneskene, som slog sig ned på Amager. I 2022-2024 udgravede Kroppedal Museum det som nærmest må kaldes en storproduktion af hør ved Tømmerup landsby. Der var omkring 80 hørtørringsanlæg fra en landsby fra førromersk jernalder til yngre bronzealder. Omkring 2500 år siden. Der blev desuden fundet keramik, som sætter stedet og hørproduktionen ind i en international sammenhæng. Også i vikingetiden blev der produceret megen hør ved Tømmerup. Da en af Tårnby landsbys gamle gårde blev udgravet i 1993-1994, blev der fundet så mange fiskeben, at der måtte være tale om andet end gårdens eget forbrug. De store mængder knytter sig især til 1200-tallet. Måske blev der fanget til et andet  sildemarked, før sæsonmarkedet ved Dragør opstod.  Ved samme udgravning blev der gjort et unikt fund - en middelalder ard. Det er en slags plov fra begyndelsen af 1400-tallet. Det er en af de manglende brikker i forståelsen af, hvordan bonden har pløjet sin jord og med hvad. En teknologisk opgradering som blev anvendt på den frugtbare jord i Tårnby landsby. Der er således tre hovedhistorier med meget lange rødder bagud: StorproduktionFiskeri Landbrug Da kunstneren Theodor Philipsen træder ind i lokalsamfundet efter at have "opdaget" Saltholm, ser han ikke alle motiverne omkring sig. Selvom han praktisk talt bor i det mest industrielle område i Kastrup. I Kastrup begynder det industrielle i 1750 med Jacob Fortling, som af kongen får lov til at bryde kalk på Saltholm. Fortling bygger Kastrup Værk. Her producerer han lervarer til sirup og sukker dyrket af slaver i Vestindien. Han skaber foruden den smukkeste fajance. Fortling forandrer Kastrup. Han anlægger sin virksomhed, Kastrup Værk, ved stranden. Han bryder gårdrækken ved at bygge Kastrupgård efter at have købt tre gårde. Herefter bliver han den største jordejer i landsbyen. Egentlig er gården kun hans sommerbolig, når han ikke vil være i København. De to steder, Kastrup Værk og Kastrupgård, forbinder han med Alleen, som skær på tværs af landsbyens jord. Th. Philipsen De store kalkgrave på Saltholm er ikke med i Philipsen kunst. Kastrup Glasværk, Kalkværket og de to store væverier samt Syrefabrikken er også fraværende. Heller ikke fiskerne og deres både ved Kastrup Broforening eller Thyges Bro er med på hans mange malerier.  Udstillingen bruger Th. Philipsen, som en af mange måder, vi kan se Tårnby på. De lokale sammenhænge er mellem hans kunstmotiver og de omgivelser han rent faktisk befandt sig i mellem ham og de mennesker, han lærte at kende i kommunen mellem det unikke og det mere almindelige På mange måder kan Th. Philipsen - og hans indgang til det moderne i malerkunsten med impressionismen - ses som en del af Tårnbys kulturgods. Tårnby Kommune har understøttet den fælles forståelse af, at Philipsen hørte til hos os med indkøb af en Th. Philipsen Samling. Udstillingen er udarbejdet Tårnby Lokalarkiv, Tårnby Kommunebiblioteker, på Kastrupgård. Med lån af lokalhistoriske genstande til udstillingen fra blandt andet Museum Amager. Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier fra Saltholm på arkiv.dk Du kan også se fotografier af Kastrupgård gennem tiderne på arkiv.dk Flere Tårnby historier Den store gård i Kastrup Kastrupgård Kunstneren Theodor Philipsen og hans tid i Kastrup Øen Saltholm og dens betydning Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse mere Theodor Philipsen - Forbindelse til Kastrup og Saltholm  Du kan komme bagom Kastrupgård - en lokalhistorisk guide med detaljer om bygningen    Du kan få mere at vide til alle montrerne  Du kan vælge at åbne alle siderne, brug linket Åben alle. Eller du kan trykke på knappen + ud for hvert tema og få forslag til artikler, fotografier og numre af det lokalhistoriske tidsskrift. Du får også beskrivelser af det du ser i montrerne og i udstillingen. Siderne bliver løbende udvidet med mere lokalhistorisk viden.

Landbrug på Amager Det vi ikke ser - det hårde arbejde. Det du kan se i montren Hegle Linned er det samme som hørstof. Hør og uld er de to produkter, som blev produceret før i tiden. Senere blev færdige stof af  bomuld blev det almindelige. På heglen rives hørren igennem mange gange til forskellig finhed. Du kender måske udtrykket at blive heglet igennem. Det er den sidste del i en lang proces, før hørstænglerne kan spindes og væves. Heglen er brugt i Tårnby Kommune. Udlånt af Museum Amager KyseKysen bliver brugt for at beskytte sig mod sol og regn under markarbejdet. Det er praktisk med en kyse med en bred flæse, så den dækker nakken og halsen. Den blå farve på kysen startede med, at hvidt stof blev blånet - så det fik et blåligt skær. Det blev moderne for omkring 500 år siden - nok fordi det hvide med blåligt skær så mere rent ud end det gulnede. På Amager tog kvinderne det til sig omkring 1750 i deres hovedbeklædning. Det startede med, at dansker Amagerne blånede deres hvide kyser til de blev blåsorte. 50 år efter fulgte hollænder Amagerne. Forandringer og tilpasninger mellem de to kulturer på Amager må formodes at være foregået hele tiden og være gået begge veje. Asiet fra Kastrup GlasværkVi præsenterer de dyrebare tomater fra drivhusene på en glasasiet, som tit bruges til dessert. Tomater blev først spist som grønne med sukker på, da det først er når tomater er modne og røde, at frugten bliver sødere. Den fine glasasiet fra Kastrup Glasværk blev første gang produceret i 1888 og havde nr. 764 i glasværkets katalog. Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier af gartnerier på arkiv.dk Du kan også se fotografier amagerdragt på arkiv.dk Flere Tårnby historier Læs om de mange landsbyer i Tårnby sognekommune Under temaet landbrug finder du meget mere Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse mere om Amagerlands Producentforening, der markedsførte varer fra øen. Læs mere om vilkårene for tjenestefolkene - også kaldet tyende, der ikke ejede en gård, et jordbrug eller et husmandssted. Du kan også se de skudsmålsbøger, der blev brugt som en slags karakterbog for tjenestepigen eller tjenestekarlen. Du kan komme bagom Kastrupgaard - bygningshistorie og erindring med detaljer om Jacob Fortlings sommerbolig midt i Kastrup landsbys gårdrække. Industri og fabrikker Det vi skjuler - børns arbejde Det du kan se i montren Du kan blandt andet se en vulverklods. Det er en forform til glasmagerens arbejde med glas. Der er en form til klukflaske. Der er også en mindre form til klukflaskeproppen. Foruden en kant-klippesaks eller en mundstykkesaks - til at klippe kanter på kander, vaser og andre glasting. En rundsaks til at klippe hanke med.Desuden er der udstillet to glastyper af Amagerglas designet af arkitekten Jacob E. Bang for Kastrup Glasværk. Fra de to væverier på Saltværksvej ud mod Amager Strandvej kan du se forskellige tekstiler. Fra Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik - kaldet Plyssen - kan du se to hjemmesyede poser i uopskåren mekka, som ellers blev brugt til møbelstof og var meget slidstærkt. Derudover er der på bagvæggen hængt rødt stof op - kaldet folkestof - også fra Plyssen. Det var fra før væveriet begyndte på samarbejdet med forskellige designere - blandt andet Cotil. Fra Carl Flensburg & Sebbelov kan du se forskellige vævede lyse stoffer og duge blandt andet til hotellet Sct. Knud. Du kan også se skytter til at væve med fra Plyssen. På bagvæggen kan du se det lille maleri af Viggo Johansen af arbejdet på Kastrup Glasværk. Her har han malet glasmagernes varme og mørke arbejde. Han var ellers en såkaldt Skagensmaler, men med et helt andet motivvalg og et andet valg af lys. Han levede fra 1851 til 1935 - det vides ikke, hvornår han har malet glasmagerne. Til al industri blev der brugt børnearbejde - det blev forbudt for børn under 14 år ved fabriksloven i 1913. Reglerne blev af nogle forsøgt omgået. I landbruget gik der lang tid førend der kom begrænsning på, hvor meget skolesøgende børn måtte arbejde i marken. Det er så stor en del af den mindre behagelige del af vores kultur, at skolerne stadigvæk holder lukket i kartoffelferien - altså efterårsferien. I den store verden er der desværre fortsat børnearbejde. Uden for montren  Kastrup Glasværk som model som du kan undersøge nærmere med en lup, hvis du er på udstillingen: Det vi ser. Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier fra de to væverier på Saltværksvej på arkiv.dk Der er utrolig mange fotografier af Kastrup Glasværk på arkiv.dk Af andre store fabrikker kan du også se fotos af Svovlsyrefabrikken - dagligt kaldet Syrefabrikken. Eller prøv at se billederne af Kalkværket ved Industrihavnen - alt sammen finder du på arkiv.dk Flere Tårnby historier Under temaet Virksomheder kan du finde mere Læs mere om børns arbejde og den skole de skulle gå i ved siden af - Tårnby Kommunes værk i fire bind om skolerne handler også meget andet - bøgerne er digitaliserede og du kan søge i dem. Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse mere Plyssen - væveriet på Saltværksvej og Amager Strandvej Find også mere læsestof om Kastrup Glasværk Fiskeriets erhverv Den uset fare - den store indtægt Det du kan se i montren Ligesom Amager er ret fladt, så er havbunden omkring øen det også – især før i tiden. Ålefiskeri har derfor gode forhold. Det er lettere at fange på lavt vand. Du kan blandt andet se en ålekikkert og forskellige ålejern. Også andre former for fiskeri har været attraktive især sild og rejer . De er blevet afsat i København. Lanternerne viser retningen på skibet og gør det synligt i mørke og usigtbart vejr. Styrbord vises med den grønne lanterne, når du er på skibet og ser mod skibet forende - også kaldet stavnen. Bagbord markeres med den røde lanterne. Nogle redskaber er håndlavede af fiskeren. Du kan se et garntrug med et bindebor i hyldetræ. Det er en slags målepind, som bruges til at gøre maskerne i et nyt  fiskenet en bestemt størrelse. Lidt som en stor strikkepind giver store masker. Nettets maskestørrelser afgør hvilke fisk, der kan fanges. Store masker lader de små fisk komme igennem, så er der også fisk til næste år. Der er også en bødenål i hyldetræ. Den blev brugt til reparation af gamle fiskenet, hvis nogle af maskerne var gået i stykker. Hyldetræer fandtes ved næsten alle huse og gårde. Træet er godt at snitte i, selvom det er forholdsvist hårdt træ. Desuden gav det blomster om foråret, hvor saften kunne blive et tiltrængt vitamintilskud, og om efteråret de dejlige blåsorte hyldebær til vinterens varme drikke. Det siges, at lykken boede dér, hvor hylden stod tæt på. Med fiskeriet følger andre erhverv. For længe siden skulle fiskeren gøre alt selv. Efterhånden bliver arbejdet uddelegeret. Det bliver til forskellige erhverv. Et af de erhverv var sejlmagerens. Han brugte en sejlmagerhandsker og et megelspir. Det spir, du ser i montren, er fra omkring 1880-1885 og har mærket HPC.  Andre erhverv, der følger med at have så meget kystlinje som i Tårnby, er bjærgning af skibe og mandskab. Kysten ved Amager er lavbundet og for den uerfarne er det let at støde på grund. Fiskerne hjalp til bjærgning. Derudover var der skibsbygning med skibstømrer og bådebyggere - og af tilbehør var der sejlene hos sejlmageren. Skibsproviantforretninger, som solgt alt fra beg, tovværk og andet til båden og måske til fiskerudstyret. På Kastrup Værk havde Johannes Larsen, Theodor Philipsens gode ven, foruden sit marketenderi og også skibsproviant. Fiskerne i Kastrup havde tillige deres egen fiskeriforening, stiftet i 1874, men opløstes 100 år efter. De sørgede for store indkøb til en bedre pris.  Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier Kastrup Broforening og Thyges Bro ved Maglebylille strand på arkiv.dk Du kan også se fotografier af fiskere og fiskeri samt skibsbyggere, sejlmagere og bådebyggere på arkiv.dk Søg også på foto af Kastrup Havn på arkiv.dk Flere Tårnby historier Under temaet Jagt og fiskeri kan du finde mere Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse om fiskeri i Vandet som indtægt - Fiskere i Maglebylille og Kastrup Havnens folk Vi ser dem - der er som os selv. Carl Flensburg fantastiske portrætter Fabrikanten på det store væveri skildrer ikke kun sine ligemænd - kaldet spidserne i samfundet - med de fantastiske fotografier fra omkring år 1900. Han fotografer alle - undtagen kunstmaleren Theodor Philipsen. Han er ikke blandt arkivets fotografier taget af Carl Flensburg. Flensburg ser dog flere end de fleste af os. Han fotograferer de arbejdende, kvinderne i deres dagligdag og tager fotografier af lokalsamfundets øverste top i hjemmesko - sognerådsformand Johannes Larsen. Alt får Flensburg lov til at tage billeder af - en gave til os, som med nutidens øjne ser et stykke helt unikt historie.  Samtidigt med Philipsen Samtidigt med Th. Philipsen fotograferede fabrikant Carl Flensburg. Han var medejer af væveriet Carl Flensburg & Sebbelov. Han fotograferede menneskene hovedsageligt i Kastrup, men også fra resten af kommunen - altså de mange mennesker og omgivelserne omkring, hvor Philipsen boede, malede og sejlede fra. Tid og sted Flensburgs fotografier er en af juvelerne i arkivets samling. De er taget på stedet - og ikke i et atelier. Det gør, at omgivelserne kommer med på billedet. Det er langt fra altid, at personen på billedet hører til foran det hus eller den gård, hvor fotoet er taget. Så det er lidt af et detektivarbejde at få placeret mennesker og steder. Der er ikke nedskrevet noget til langt de flest billeder. Ofte er det efterkommere, som længe efter forsøgte at huske hvem og hvor.  Ofte er det næsten umuligt at sætte et årstal på et billedet. Derfor har arkivet ved mange af fotografierne skønnet, at det er mellem 1900-1905, uden at have et bud. Det er dog deromkring at Carl Flensburg begynder at fotografere for alvor. Det er en af de bedste kilder til livet omkring år 1900-1910 Tårnby Lokalarkiv har - og har format langt ud over kommunen. Billederne er ganske simpelthen unikke.  Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se de registrerede fotografier taget af Carl Flensburg på arkiv.dk - de er ofte taget udenfor, så billedet ofte både skildrer et sted i Tårnby og en eller flere personer. Industrihavnen Philipsen vendte blikket - han så ikke fabrik eller folk. Havnen set af Flensburg Carl Flensburgs fotografier af lokalsamfundet omkring 1900-1905 er en guldgruppe.  Der er flest fotos fra Industrihavnen, som blev anlagt af Jacob Fortling fra 1748. Den blev udbygget, og havnen blev løbende gravet dybere. Han fik det privilegie af kongen. Efterfølgende ejere af Kastrup Værk og havnen vedblev med at forbedre havnen, så den dengang vigtigste transportvej, gav virksomhederne bedre vilkår for afsætning af deres produkter og for modtage råstoffer. Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier af havnene Industrihavnen, fiskerihavnen ved Kastrup Broforening og Thyges Bro som var en havn ved Maglebylille Mark - alle er fotograferet af Carl Flensburg og kan ses på arkiv.dk Fusk på arbejdet Set som kitsch - eller berømt Fusk Det er fusk, når produktet ikke er til arbejdsgiveren, men et arbejde hvor glasmageren bruger sine kundskaber og glasværkets værktøj - måske også tid og materialer privat. Det er selvfølgelig ikke kun glasmagere dengang, som har fusket til privat brug eller til videresalg. Det du kan se i montren Glasmagerne fremstillede pynteting til reolen - forskellige dyr, glas, vaser, flasker og meget andet. Hylderne i denne montre er opsat som en stor Amagerhylde. Den stejlende hest i opalhvidt glas er udført af glasmagerne Ivan Nielsen og Svend Madsen. Formentlig er det også Ivan Nielsen der har stået for den gule svane og den orange fisk. De røgfarvede hinkesten er ikke fra Kastrup Glasværk, men fremstillet til en udstilling om glasværket. Glasmager Helge Bach arbejdede på glasværket fra omkring 1951 til 1964. Han har enten fremstillet eller modtaget fra andre glasmagere - isspanden med hank og flere klukflasker,  Smelter Vilhelm Alfred Olsen har givet den klare glasfisk videre til en næste generation, som derefter er kommet til arkivet. Glasinstrumenterne er berømte. Tårnby Lokalarkiv har besøg af interesserede, der gerne vil se de skrøbelige instrumenter skabt af en dygtig glasmager fra Kastrup Glasværk. Først blæste Hugo Møller nogle meget lange, helt lige glashorn, men de var alt for upraktiske. Det sidste horn gik i stykker i 1946. Hugo Møller har pustet alle blæseinstrumenterne - der er trompet, kornet, basun og tuba. De er stemt i Bb, så de kunne spille i harmoni. Du kan se Hugo Møller spille sammen med andre glasmagere - han står yderst til venstre. Han var født i 1868 og han døde i 1939, så alle instrumenterne er udført inden da.I 2024 var det en musikhistorisk forsker fra Polen. Hun har skrevet om glasinstrumenterne i et fagtidsskrift på polsk. Uden for montren Over montren hænger et træskilt fra Kastrup Glasværk. Arkivet kender ikke til dets tidligere præcise placering, dengang glasværket stadigvæk eksistererede.  Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier af det skøre glasorkester på arkiv.dk - det var orkesterlederen Kai Olsen, der omtalte Kastrup Glasorkester som skørt, da glas er skørt og skrøbeligt. Du kan se Kai Olsen som barn i glasmagerhjemmet - han står ved bordkanten. Du kan også se fotografier af Kastrup Glasværk på arkiv.dk - indtil 1920 Se glasmager Ivan Nielsen mens han arbejder med glas på arkiv.dk Se smelter Vilhelm Alfred Olsen fotograferet flere gange af Carl Flensburg - kan ses på arkiv.dk - i 1911 var han omtrent 40 år Desuden de mange fotografier af glasværket på arkiv.dk - efter 1920 indtil lukningen i 1979 og den senere nedrivning af virksomheden Flere Tårnby historier Du kan høre Kastrup Glasorkester, som de lød i 1939 i en lydoptagelse, hvor der vises fotografier til. Læs mere under temaet Kastrup Glasværk Se også nogle af de brugte Øgenavne på Kastrup Glasværk Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse mere Kastrup Glasorkester - Verdens første glasorkester Find også mere læsestof om Glasværket i Kastrup - Glasmagere og glasarbejdere Ekstra materiale Se arkivets databaser over de ansatte på Kastrup Glasværk - der er meget viden, men husk at tjekke i de rigtige kilder. Der er ikke korrekturlæst på indtastningerne. Stemmer i en tid Det glemte - demokratiet kom sent Stemmer Gårdejerne udtrykte utilfredshed med Jacob Fortlings virksomheder, som gik ud over landsbyfællesskabets rettigheder. Da kongen gav Fortling privilegier, mistede landbyen nogle af sine. Bønderne blev ikke hørt. Kastrup Værk, Kastrupgård og Alleen mellem de to ændrer landbyen Kastrup totalt. Helt ud på stranden som bønderne henter tang og andre ressourcer fra og i ud i havet, hvor en stadig dybere havn blev gravet ud og landtangen blev udvidet til Fortlings forskellige virksomheder. Fiskernes stemmer blev halet i land om vinteren, når de ikke havde stor indtjening. Kreditten blev sikret hos marketender på Kastrup Værk. Tilfældigvis var Johannes Larsen også sognerådsformand. Glasmagerne blev vurderet af ledelsen på Kastrup Glasværk - et lukket samfund, hvis glasværksarbejderen var med i fagforeningen. Så mistede han både sin indtjening og familiens bolig i glasmagerboligerne. Det er svært for glasmagerne i 1870erne. Senere omkring år 1900 slås de ufaglærte arbejdsmænd for deres ret. Før og under Anden Verdenskrig er det gartnermedhjælperne, som må kæmpe for det. De organiserede bliver også her blacklistet - og kan ikke få arbejde inden for deres felt. Det rammer også gartnermedhjælper Richard Jacobsen, som i stedet tager arbejde på Syrefabrikken. Han bliver i 1935 sognerådsformand og den første, der kan kalde sig borgmester i Tårnby Kommune i 1952. Stemmer er i modsætning til hinanden: Bønder overfor Fortling - Fiskere overfor Marketender - Glasmagere overfor Glasværk. Det du kan se i montren Kastrup Glasværks protokol over de ansatte fra 1873 om deres politiske tilhør, deres faglige kunnen og drikfældighed. I maj 1872 kæmpede arbejdere på Fælleden for at få mulighed for at få indflydelse og kunne stemme ved valgene. Det var 23 år efter Grundloven. Nogle glasmagere blev sortlistet i 1873, fordi de var med i den socialistiske forening, som der står i protokollen. Som sortlistet kunne de ikke få arbejde inden for deres fag. Det pustede glas og det pressede fra Kastrup Glasværk. Du kan sammenligne de to næsten ens ølglas, der står tættest på hinanden. På hylden ses til venstre ølglas pustet af en glasmager, til højre ser du det, der er presset af en maskine. Det blev kaldt fattigmandskrystal, som har en lille streg i glassets fod efter formen.Du ser et ølglas på fod fra 1895 med produktionsnr. 792 og to porterglas begge fra 1886 med nr. 738 og med nr. 714. Du kan se tilsvarende forskelle på snapseglassene på den anden hylde - med pustede og pressede glas. Vandglas i serien kaldet Emma i presset glas blev udført af Niels Peter Mortensen. Han blev født i 1890 i et landsogn i Aalborg Amt. Da han blev gift i 1914, var han arbejdsmand. Ægteparret flyttede til Kastrup. I 1956 var Peter glasmager. Glasset Emma blev produceret på Kastrup Glasværk fra 1910 til 1962. Det blev af Kastrup Glasværk registreret, at Peter Mortensen var glasmageren bag lige dette glas. Hvidtøl blev før i tiden brygget på alle gårde og husmandssteder. Det blev drukket hver dag - forskellig kvalitet. Også børn drak hvidtøl blandet med vand. Det var en del af lønnen, hvis man arbejdede på en gård. De ansatte på Kastrup Værk fik hvidtøl, derfor var der et bryggeri til eget forbrug fra omkring 1800. Fra 1834 blev der bygget et egentligt bryggeri, hvor der blev solgt øl - kun til de ansatte på Kalkværket og til fiskerne, som ikke altid havde mulighed for brygge øllet selv i deres forholdsvis små huse. Bryggeriet var på Kastrup Værk indtil 1885, hvor det flyttede til nye bygninger. Bryggeriet ophørte i 1905. Hvidtøl blev standardiseret omkring år 1900 og blev solgt på flaske med prop frem for helt over i købernes egne kander. På Kastrup Glasværk gengav man naturen som et blad. Det gjorde mange kunstnere også - se også Th. Philipsens smukke keramiske blade. Den lille asiet blegner lidt mellem alle de store glas opsatser, som ellers pralende gjorde sig til. Asietten blev første gang produceret i 1886 og havde nr. 727 på glasværket produkttavler. Osteklokke med et lille fad med et ætset motiv af en hjort i en skov. Den blev produceret fra 1910. Den kunne præsenterer osten flot.Det lidt mere almindelig glasindsats til smør havde en yderskål i rødler, der kunne nedkøles i koldt vand, så smørret holdt sig køligt. Det var før køleskabets tid. Alt glas i montren er fra Kastrup Glasværk. Kastrup Værk med sin udskænkning og bespisning på marketenderiet. Indtil omkring 1908 hed gæstgiveren Johannes Larsen. Han var selv født på Kastrup Værk. Foruden stod også hans kone Madsine - født og gift Larsen for gæstgiveriet. Hun var fra Maglebylille. De var værter for kunstneren Theodor Philipsen. Han boede fast fra 1889 til 1908. Uden for montren  Til pynt eller til kaffegæster Megen rigdom i Danmark kom fra sukkerrørsdyrkningen, hvor slaver hentet fra Afrika lænket blev sejlet til Dansk Vestindien, så de kunne være billig arbejdskraft. Også Jacob Fortling velstand havde med sukker at gøre. Hans faste indtjening var på sukkerforme og sirupskrukker. Gennem hele udstillingen ser du derfor henvisninger til det dyre sukker. Jacob Fortling byggede og udvidede Kastrupgård og Kastrup Værk med disse blodpenge. Sukker og flødekander i presset glas fra Kastrup Glasværk sat i produktion mellem 1886-1900, men det kan godt være støbt senere - helt op i 1950erne. Fra venstre til højre ses i turkis nr. 798 fra 1895, i turkis nr. 720 fra 1886, klart glas nr. 789 fra 1895, i turkis nr. 715 fra 1886, i turkis nr. 723 fra 1886, i klart glas nr. 755 fra 1886, i turkis nr. 792 fra 1886 og i turkis nr. 822 fra 1900. Oplysningerne er særligt interessante for samlere af glas - vi andre ser det farvestrålende og smukke. Til børn Den lille glastallerken med den springende haren og med alfabetet rundt i kanten har måske være brugt til børn. Alfabetet er fra dengang, hvor æ godt kunne skrives med ae. ø kunne skrives som oe og å næsten altid var aa. De sidste tre bogstaver er ikke med på tallerkenen.Asietten, som den blev kaldt hos Kastrup Glasværk, blev første gang produceret i 1888. Den havde nummer 743 på glasværkets plancher, som var deres katalog eller salgsmateriale. Til industrien Spiritus flasker i mange forme og specielt fremstillet til den enkelte type. I midten står en snapseflaske, som er produceret i utrolige mængder - indtil staten omkring Første Verdenskrig sætter afgifter på snaps op. Muligvis er en af likørflaskerne tegnet af arkitekten Jacob E. Bang i 1935. Medicinflasker og glas til piller og creme medvirker til at Kastrup Glasværk bliver bygget så tæt på København. Apoteker Alfred Benzon producerer medicin i større stil og er medstifter af glasværket. Han og andre skal bruge glas til medicin. Ølflasker er nok det mest producerede - sammen med mælkeflaskerne - både de klare og de brune. Da mælkeflaskerne udgår i 1971 og i stedet kan købes i plastik, mister mange glasværker en fast stor indtægt. Kun få år efter kan den danske flaskeproduktion til øl og sodavand ikke konkurrere med udenlandske flasker, hvor arbejderne ikke har den samme gode løn og arbejdsforhold. I 1979 lukker Kastrup Glasværk. Tårnby Lokalarkiv samarbejder med Glashistorisk Selskab - Holbæk om afholdelse af et årligt glasmarked. I foreningen er der stor viden om glas - også fra Kastrup Glasværk. Du kan slå mange glas op i foreningens database med over 5.000 fotos og beskrivelser. Til Saltholm På væggen kan du et studie af Th. Philipsen til hans værk: Udskibning af kreaturer fra Kastrup Havn til Saltholm. Pastellen er udarbejdet i 1897. Det var det som Philipsen valgte at se, når han var på havnen. Det var ikke skorstenene, arbejderne og de store fabrikker. Alt det industrielle i Kastrup blev overset. Dyrenes venten før sejlturen til frihed og opfedning på Saltholms dejlige græs var et vigtigt motiv for ham. Til arbejdet Desuden kan du se Kastrup Glasværks malmklokke. I starten blev den brugt for at ringe glasmagerne til arbejdet. Det var, når glasset var blankt. Før ovnene blev lettere at styre, var det svært at få den rette temperatur til bestemt klokkeslæt. Senere blev klokken anvendt for at fortælle, der var pause.Klokken har fået et ophæng, der er udført af Edgar Grau Hansen i 1995. Formentlig er det irgrønne skab brugt til at have glasmagerens værktøj i. Det var normalt for håndværkere at have deres eget værktøjsskab - de foretog også små justering, så værktøjet passede dem bedst. Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier fra før 1920 af glasmagere på arkiv.dk Du kan også se fotografier af Carl Flensburgs ture til Saltholm og af det han så, når han var på øen -  se fotos på arkiv.dk Flere Tårnby historier Under temaet Rådhus og sogneråd kan du finde mere om de valgte i Tårnby. Læs mere om Ølhistorien på Amager - og bryggeriet på Kastrup Værk  Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse mere i Da alle fik en stemme - Grundloven af 1915 På Amager er der en særlig historie om arbejderes organisering: I fællesskab - 3F - En fagforening i tiden  Find også mere læsestof om Tjenestetyende - Set gennem en slægt Philipsen og vennerne Se det almindelige - gør det unikt Th. Philipsen var nationalorienteret - han havde været med i krigen 1864, hvor Danmark tabte Slesvig og Holstein. Hans venner i Kastrup, Maglebylille og det øvrige Tårnby var også klart samfundsbevarende.  Det du kan se i montren Theodor Philipsens organiske blade i keramik i flotte mørkegrønne farver. Der er en tradition med at kopier naturen til en kunstnerisk form. De små bladskåle taler fint ind i dette. Desuden en figur med en dreng, der holder en panisk gås. Hund. Maleri af Th. Philipsen. Uden år.Formentlig en af Madsines og Johannes Larsens hunde. På bagsiden af lærredet står: Til mine venner købmand Johannes Larsen og hustru fra deres taknemmelige hengivne ven. Th. Philipsen.Johannes blev købmand omkring 1908 og var ikke længere gæstgiver på Kastrup Værk, maleriet må derfor være malet efter det tidspunkt. Kort og breve til Madsine og Johannes Larsen fra Theodor Philipsen - i et lille udvalg. Det er tydeligt at Th. Philipsen ser mindre godt, selvom operationen mod stær gik godt forværredes hans syn til han var helt blind sine sidste par leveår. Udsigten over for Kastrup Værk var fabrikker - Kastrup Glasværk, Kalkværket og alle de andre virksomheder ved havnen. Det var her, hvor Th. Philipsen boede tæt ved byens omdrejningspunkt - hvor alting begyndte og endte sin rejse - ved havnen. Det gjaldt især hvis rejsen gik til Saltholm. Du kan se nogle af klenodierne efter Theodor Philipsen. Hans transportable malekasse med en indbygget palet. Penslerne er godt brugt. En bog om en hans udstillinger med en katalogfortegnelse. Hans briller med et meget lille brilleetui, der er blevet repareret lidt. Desuden er der en mindre skitseblok, hvor Philipsen engang har fanget en kvinde med sin streg.  Arkivet malebog med motiver fra Tårnby-frisen kan du printe, når du kommer hjem.  Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se registreringen af materialet, arkivet har om Theodor Philipsen på arkiv.dk Flere Tårnby historier Du kan læse en artikel om Madsine Larsen - cafémutter Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse mere om postkortene mellem kunstmaleren og vennerne i Theodor Philipsen - Forbindelse til Kastrup og Saltholm Find også mere læsestof om vennerne I Flensburgs Fodspor - En tidsrejse gennem Kastrup Virketrangen forandrer Det vi ser - er anderledes Det grønne og landlige, Th. Philipsen så, findes stadig i Tårnby . Det moderne og industrielle, han aldrig beskæftigede sig med, er her også endnu. Nyt skabes og andet forgår.  Med Amagerbanens åbning i 1907 kom der nye muligheder for virksomhederne - både der hvor fabrikkerne allerede var langs østkysten, og der hvor der var mere plads til nyt omkring Tømmerup Station. Det du kan se i montren Dansk Præserveringsfabrik  AMA var en af de nyere virksomheder, der opstod med mangelsituationen under Første Verdenskrig. Arkivet har en nogle aktier med påtrykt Hvidkål. Virksomheden overlevede ikke længe efter rationeringer forsvandt og krigen var slut. En anden virksomhed var Københavns Margarinefabrik, den lå ved Syrefabrikken. Du kan har se forhandlingsprotokollen fra Arbejdsmændenes Fagforening, det nuværende 3F. Her havde formanden Chr. Jørgensen i 1916 forhandlet tre dages sommerferie til de ufaglærte arbejdere på fabrikken. De tre dage var alt, hvad de havde - aldrig før havde de kunnet holde ferie. Rationeringsmærker fra Første Verdenskrig - eller rettere hæftet hvor mærkerne sad fast på. Sukkermærkerne er alle blevet brugt, næsten alle margarinemærkerne er også brugt, men det dyrere smør har arkivet mange flere mærker efter. Det har nok ikke været råd til at købe smørret, når der nu kunne købes margarine. Foto af maleri N25Et virkeligt interessant maleri af et motiv som Tårnby Lokalarkiv ikke har i sin fotosamling. Kranen blev ejet af et aktieselskab, hvor blandt andet Kastrup Glasværk var med. Søndagsfred - kulkranen i Kastrup Havn. Malet af Sv. Møller. 1959. Klaptræ med inskription blev brugt som en præmie for en reklamefilm om Hamlet Cykelfabrik i 1955. Præmien blev overrakt af Dansk Annoncør Forening Konkurrence om Reklamefilmens Oscar 1955 Professorens glas er et laboratorieglas med prop med etiketten: August 1928. Professor Martin Knudsen. Glasset blev udviklet på bestilling. Martin Hans Christian Knudsen var en dansk fysiker og oceanograf. Han var professor og rektor ved Københavns Universitet 1912-1941. Alt glas er fra Kastrup Glasværk. Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier fra medicinfirmaet Orthana på Englandsvej på arkiv.dk Du kan også se fotografier af Ehlers Gartneri på Munkebjergvej på arkiv.dk Flere Tårnby historier Læs om snedkeriet på Glamsbjergvej og se de flotte malerier på væggene fra industribygning og boliger der nu er nedrevet. Du kan læse lidt om Siersbøl - Kastrup Sølv smykkefirmaet som engang lå på Løjtegårdsvej Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Der er mere om arbejdsforhold: I fællesskab - 3F - En fagforening i tiden Læs også om Amagerbanens betydning for produktionsvirksomheder og landbruget i Amagerbanen, del 1 og Amagerbanen, del 2 Tre forskellige fabrikker Læs mere om Ib og Villadsens Fabrikker sig i Maglebylille Du kan læse mere Svenningsens - Fra smedeværksted til maskinforretning i Tømmerup Find også mere om En fabrik i Tårnby - Erling Jensens Maskinfabrik Hjemmet afspejler Det vi fremviser - og alt det vi skjuler Spejlet Det er ikke kun Th. Philipsen, der har blikket i en retning. Vi andre ser også kun noget og ikke andet. Og mere end det,vi fremviser – og skjuler.  Det du ser - er dig selv. Tag en selfie ind i spejlet og bliv en del af udstillingen. Det du kan se i montren Bødkerkar brugt til vand af en familie fra Sundbyøster - formentlig helt tilbage til dengang, hvor landsbyerne Sundbyøster og Sundbyvester var en del af Tårnby Kommune. Vand var ikke noget der var indlagt i gårde, huse eller ejendomme før i tiden. Det skulle hentes fra en enten privat eller offentlig vandpost. At have rent drikkevand har ikke altid været at åbne for en vandhane. Udlånt af familien Pultz. Det vi fremviser  Det er ikke altid vi bruger ting til det de er beregnet. En asiet brugt som sukkerskål - så kan der spares på den dyrebare luksus. Motivet er en sommerfugl - den blev første gang produceret i 1886 og har nr. 736 Kastrup Glasværks plancher. Den smukke flaske med den dyre parfume vises frem til udvalgte ved spejlet. Presset glas med snoninger rundt om flasken. Flakonen blev først fremstillet i 1886 og havde produktionsnr. 790. Opsats i presset glas med konger og ørne fra 1888 med produktionsnr. 772. En opsats blev brugt til alt fra visitkort i borgerskabets hjem til pynt med tiden til kage, frugt og andre lækkerier. Glaslysestager fremstillet i en tid, hvor det elektriske lys ikke var der, men stearinlys og petroleumslamper gav lyset i stuen. Lysestage fra 1910 med produktionsnr. 830 er i presset glas - den blevet fremstillet i to dele og derefter smeltet sammen. De to lysestager er langt fra ens. Det vi skjuler Henkogningsglas, hvor der står Kastrup - på fronten og låg var til at gemme. Når det blev vist frem kom det over i noget andet glas, der var til pynt. Det praktiske er gerne det der skjules. Selvom redeæggene opalhvidt glas fra 1924 nu synes smykke nok til at de kunne ligge fremme - måske især ved påsketid, så er de produceret til ikke at blive vist. Redeæggene skulle snyde hønsene tidligere i gang med at lægge æg efter vinterens mørke og korte dage. Nu til dags gøres det med kunstigt lys, så hønen aldrig får en pause. De virkelig skjulte ting fra soveværelset i gamle dage. Udskylningsapparat for at forhindre gravitet, paraffinolie mod forstoppelse, patteflaske og hjælp til amningen som altid forgik i det skjulte i borgerlige kredse, spytteglas til TB-patienter - så smitten ikke spredes. Flasker til at opbevare farlige væsker er heller ikke noget, vi viser frem. Det er mest praktisk i glasflasker, men nu er det i plastik. I mørkets skjul skulle katteøjet i glas vise andre, at der var en på cykel.  Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier, som sjældent bliver taget og dermed skjult i historien, er af køkkener - på arkiv.dk Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse mere andre skjulte sider af historien om tang, latrin og skrald Unikt i Tårnby Nyt syn - nye muligheder. Det unikke er skabt på en baggrund af noget temmelig forfærdeligt. Det vi ser - Th. Philipsen i lokal sammenhæng Vi ser alle noget forskelligt som vigtigt.  Det vi ser, er nogle gange en rekonstruktion af det, der var engang. Foto af N28.I 1950 besluttede virksomheden at få udført et maleri af Dansk Svovlsyrefabrik, som fabrikken så ud i 1890. Det skete ud fra flere gamle fotografier. Da virksomheden lukkede i Kastrup, fik den sidste direktør maleriet. I 1998 bestemte han og hans hustru, at Tårnby Lokalarkiv skulle have billedet. Det er nu med til at fortælle en historie om, det vi ser - og bevarer. Selve motivet viser ikke forholdene på fabrikken, der blandt arbejderne blev kaldt Møghuset. Der blev blandt andet produceret gødning, men øgenavnet skyldes også arbejdsforholdene med støv, lugt og farlige gifte. Malet af P. Rostrup Bøyesen i 1950 Det du kan se i montren Vi ser selv med lethed de mange gode grunde for vores tilhør til vores sted. Nogle af os stammer fra forfædre, der har dyrket jorden - spisekammeret for København. Andre har skabt værdi i virksomhederne i den nye industrielle tid.  Vi er innovative og skabende, men også traditionsrige. Selv traditioner forandres over tid - nyt kommer til og andet falder væk.  Kysen - også kaldet Andenæb - blev brugt i de danske landsbyer. Den var lidt anderledes end den, der blev brugt i Hollænderbyen. Danskerbysdragtens hue - hovedbeklædninger blev kaldt lidt af hvert. I dag ville vi nok bare kalde det en hat, for nemheds skyld. Fastelavn til hest kan starte på cykel - alt i denne tradition med smukt tøj og høj hat, pyntet jernhest og skålsang samt tøndeslagning er med, når drenge cykler til fastelavn i Tømmerup. Amagerglas er designet af arkitekten Jacob E. Bang for Kastrup Glasværk. Glasstellet, som både kaldes Amager og Twist, blev produceret fra 1955 til 1968, hvor alt pustet glas blev flyttet væk fra Kastrup Glasværk til Holmegård. Det er klart et meget populært glas på Amager. Velstand blev skabt på det forfærdelige slaveri, privilegier blev givet  - og frataget - af enevældige konger. Busten af kong Frederik den 5. der fortsatte og udvidede Jacob Fortlings privilegier. Fortling skabte Kastrupgård og Kastrup Værk - fredet kulturarv, men prisen var høj for den rigdom han og andre skabte på slavers bekostning. Deres arbejde i sukkermarkerne gav Danmark velstand og luksus i form af sukker. Sirupskrukke udsat for at være brugt som havekrukke - bunden er gået i stykker, og der er flere lag farve på krukken af rødler. Indvendigt er krukken glaseret, så den kunne holde på siruppen. Gennem hele udstillingen kan du se spor fra det sukker, der betød så store forandringer for en landsby som Kastrup. Det kom til at smitte af på hele øen. Sukkertop fra omkring 1920. På dette tidspunkt er det sukker fra sukkerroer - og ikke fra sukkerrørene. Sukkeret blev hældt i forme, som lignede krammerhuse. Når væsken var løbet fra, blev formen vendt - og det blev til en sukkertop. I kolonialbutikker og hos købmænd kunne før 1950 købes afhugget sukker fra en sådan sukkertop. Udlånt af Museum Amager. En forurenet grund fra Syrefabrikken blev solgt til Tårnby Kommune. Igennem over 100 år havde arbejdere slidt med fabrikkens giftige stoffer. Mange blev syge af arbejdet. Også naturen måtte betale for det. Du kan se slagger fra fabrikken i montren. Fabriksbestyrerens taske har måske været med på mødet med Tårnby Kommune. Fabriksbestyrer, Helge Christensen, var meget bevidst om den kulturelle arv, som fabrikken også stod for. Han har givet arkivet den fine maleri, N28, så den historie også kunne bevares. Det store område fra fabrikken bliver i 2022 brugt til en koncert i en tid, hvor Corvid-19 ellers havde frataget os muligheder for at samles. Samarbejde mellem Tårnby Kommune og frivillige sørger for fire koncerter med popidolet Ed Sheeran. Grundplan over koncertområdet viser at det godt kan lade sig gøre med at få noget overvældende positivt ud af en skidt situation. Ed Sheeran har sat sin autograf på planen. Se også foto fra en af koncerterne, som på trods af vældige skyer alligevel blev en formidabel succes. Billetterne blev revet væk i 2022 - ligesom de også blev til de to koncerter i august 2025. Du kan se en billet fra koncerten. Uden for montren  Andre fabrikker i Kastrup har stået for helt unikke design. Kastrup-tæppet designet af arkitekten Jacob E. Bang for Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik - også kaldet Plyssen. Produktionen blev startet op i 1933 og de første tæpper var designet af Jacob E. Bang.  Spisestole med blomstermønstret stof fra Dansk Plyds- og Møbelstoffabrik. Du kan se to andre stoffer fra Plyssen på sofaerne i storstuen på museumsgården i Store Magleby. Det bevidner igen, at de to identiteter - med hollandske eller med danske rødder - supplerer, låner og spejler sig så fint i hinanden.Udlånt Museum Amager. Tekst: Lone Palm Larsen, Tårnby Lokalarkiv Hvis du vil vide mere... Arkivets fotografier Du kan se fotografier om fastelavn er en stor del af identiteten på Amager, selvom traditionen holdes forskelligt i de forskellige landsbyer og til stadighed har forandret sig - se fotos til alle tider om fastelavn på arkiv.dk Fotografier fra efter koncerten med Ed Sheeran - den nye måde at bruge den giftige grund på - se den nyeste historie på arkiv.dk Du kan også se fotografier fra udgravningen ved Kastrup Værk på arkiv.dk Flere Tårnby historier Du kan læse mere Jacob Fortlings fajance i artiklen om et bakkebord vurderet til 500.000 kr. Læs om den vigtige fastelavnstradition på Amager. Gå i dybden i det lokalhistoriske tidsskrift Du kan læse mere i Kastrupgård - en lokalhistorisk guide Find også mere læsestof om den særlige fastelavnstradition på Amager:Fastelavn på AmagerFastelavn set fra sidelinjen - fra 1980erne til 2010erne Mere om Frederik 5. Du kan læse meget mere om Frederik 5. i bogen skrevet af Søren Mentz fra Museum Amager. Bogen hedder Frederik 5. Den elskværdige europæer. Bogen fik prisen Årets Historiske Bog i 2023.