Nr. 1, 1995
Fabrikant Carl Flensburg
Fabrikant Carl Flensburg blev født 1850 i Købmagergade 29. Han købte i 1881 det nedlagte Kastrup Saltværk sammen med grosserer Valdemar Sebbelov. Herefter de flyttede væveriet Flensburg & Sebbelov ind. Da Valdemar Sebbelov døde i 1897, blev hans enke, Anna, og nevø, Holger, medindehavere.
Carl Flensburg var en aktiv mand i Kastrup. Han var medstifter af Kastrup Spareforening og Amagerbanken. Han blev 94 år og døde den 10. juni 1944. Carls far havde en manufakturhandler, hvorfra han solgte præfabrikerede håndklæder og viskestykker fra et lille væveri på Christianshavn, det som ikke kunne sælges blev overdraget til Valdemar Sebbelov – grosserer i klædevarer – til videresalg. Da Carls far døde, overtog den ældste bror firmaet, men efter 3 år blev virksomheden erklæret fallit. På det tidspunkt havde Sebbelov omkring 10.000 kr. til gode, og derfor indgik Sebbelov den 11. januar 1879 i et kompagniskab med Carl Flensburg – for at redde fleste pengene.
Carl Flensburg var uddannet mekaniker og værkfører på fabrikken på Christianshavn. 28 år gammel skulle han nu være teknisk leder. Flensburg blev i firmet til sin død. En af hans store interesser er fotografering. Han udviklede selv et apparat til fremvisning af billederne - dias på glasplader. Alle motiverne er fra virkeligheden - og ikke fra et atelier, som datidens fotografer ellers var velkendt for.
I Kastrup var kameraet og Flensburg en velkendt skikkelse, fotografierne er nu til glæde for eftertiden.
Nr. 2, 1995
Isvintre
Dette Glemmer Du beskriver tre snehistorier, hvor sneen var så ekstrem, at den satte sig fast i folks hukommenlse.
Snerydningen i Ullerup beskrev Ib Svendsen, født i 1934: Sneen var meterhøj, hvilket skyldes at det blev bygget lag på lag. Foruden det sociale ved at være sammen om snekastningen, så kunne man også meget praktisk besøge landsbyernes værtshuse langs Tømmerupvej. Grave sig frem til købmanden i Viberup og ”Cafe Cykelhjulet”, som mellemsmeden også blev kaldet, hvor man efter evne og økonomi kunne forsøge at tørlægge dem.
De forskellige gårde skulle stille med mindst en mand og den valgte snefoged koordinerede. Snekrads i Kastrup omkring 1930 beskrev Karl Pedersen således: Mange forsøgte på grund af arbejdsløshed at få et snetegn – med ret til at melde sig hos snefogeden. Det var et hårdt job, krævede god kondition og egnet beklædning - ikke mindst godt fodtøj. Det var bedre at gå på ”snekrads” end den daglige understøttelse.
I 1881 oplevede Kastrup en isvinter som aldrig før: De Kastrupske Alper er navnet på den nyeste geologiske formation, stærk storm, højvande og sammenskruning af isen. Der blev dannet "isbjerge". Hvorpå der blev bygget en lille restaurant på toppen, fortæller Aksel Theisen.
Nr. 3, 1995
Amagerlands Fjerkræavler Forening
En af de mange foreninger i Tårnby er Amagerlands Fjerkræavler Forening. 13 herrer stifter den 20. februar 1894 Fjerkræavlerforeningen for Amager. Foreningens medlemmer er bredt repræsenteret, dog alle til den bedre stillede del af befolkningen. Carl Hygom var formand de første 7 år. Der blev holdt stiftelsesfest med mad, øl & snaps, samt levende musik. Der var udlodning af høns og duer.
J. Hyllested var formand i næsten 25 år fra ca. 1916 til 1938. I 1925 fik foreningen tegnet sit eget logo. Man startede en filmoptagelse om klubben, og landbrugsministeren Madsen-Mygdal blev præsident for foreningen. Der indlededes forhandlinger med Danmarks Fjerkræavlerforening under Københavns Bykreds om indmeldelse, hvilket skete i 1936.
Medlemstallet var dalende, og der må nedlægge avlscentre, samtidigt med at foreningen plagedes af indre stridigheder, hvor et bestyrelsesmedlem blev frataget ærespræmien, og han måtte udgå af foreningen.
Udstillingerne foregik oftest udendørs, hvilket vejret kunne ødelægge. Opgangstiderne i 1960erne afspejlede sig også i Amagerlands Fjerkræavler Forening, og medlemstallet steg til 112 medlemmer i 1968. Den 15. juni 1971 deles foreningen i to - én for erhverv og én for racefjerkræ.
Ti år senere præciseres det, at foreningen er hjemmehørende i Tårnby Kommune.
Nr. 4, 1995
Taarnby Villaby
Bebyggelsen med de ens og dog forskellige huse udgør en enklave i Kastrup, og de minder om byggeforeningshusene i København. Den 23. november 1900 stiftes en ny forening, Orlogsværftets Arbejdernes Byggeforening med Th. Jensen, maskinarbejder, som formand. Der blev agiteret for nye medlemmer i Kastrup, Sundby Sporvognsremise og på Hærens Geværfabrik samt B & W. Snart kan man starte forhandlinger om grundkøb, og arkitekt Borring udarbejder forslag til beboelseshuse, desværre for dyre. Derfor blev det arkitekt Sophus Jørgensens forslag, der blev accepteret. Slutsedlen blev underskrevet i 1901, hvorfor den regnes for stiftelsesdagen. Navnet Taarnby Villaby vedtages først i 1902.
En del veje skiftede omkring 1930 navne, bl.a. Enigheds Allé blev til Ambra Allé, og Skole Allé til Pyrus Allé. Th. Jensens Allé er opkaldt efter foreningens første formand, og Volmer Kjærs Allé efter overretssagføreren af foreningen. Hvor plejehjemmet senere opføres var oprindelig planlagt en skole. Der var store diskussioner om, hvad vejen skulle hedde. Der blev holdt ekstraordinær generalforsamling, hvor det besluttedes at give alleerne amagernavne, hvilket dog efterfølgende blev forkastet. Bestyrelsen går af og den nye bestyrelse skulle så tage de nye gadeskilte ned og sætte de gamle op igen. Dette førte til forvirring og splittelse i foreningen, dog ikke noget nyt for foreningen, som allerede i 1904 fik en diskussionsklub – Skumlerklubben.
Der var fem hustyper, med forskellige størrelser, udseende og priser. De blev opført i etaper i alt 180 huse. Gas, el og vand blev muligt fra 1908 frem til 1929, men ikke alle fik det, når det blev muligt. Nogle af husene var røde, andre gule mursten og nogle pudsede.
Tanker fra 75 jubilæumsskriftet: Uden fortid, absolut ingen fremtid! Ord af amagerdigteren Klaus Rifbjerg: Villabyens bedagede beboere fandt fortiden fortræffelig, minder om en munter barndom. Tumlepladser med tottet græs og tuer afgrænset af skelvold. Vi forsvarer villabyen, laver sankthansbål af kassable møbler med mere. Til fastelavn svang vi selvsnittede køller og spiste æbleskiver. Om aftenen var der karneval for de voksne på Kastruplund eller Ny Kro. Sammen skabte vi stien mod vest, nybyggernes adgang til Amager Landevej. Det skabte sammenhold og selvforsyning. Detailhandlere dukkede op på Enigheds Allé – byens bedste brød i nummer 32. Nok var vi isolerede, men vi holdt sammen.
Nr. 5, 1995
Konfirmation
Foråret er konfirmationernes årstid. Der bruges megen tid til forberedelser og mange penge. Konfirmationen blev indført i 1736, og var forbundet med en kundskabsprøve. Kun kirken kunne som den eneste påtage denne undervisning. Et ritual til de voksnes rækker markeredes med en fest.
I 1909 blev konfirmationen frivillig. Alle konfirmationer registreres i kirkebøgerne og Tårnby Kommunes er bevaret i en ubrudt række siden 1676. Skiftende alderstrin gennem tiderne på de konfirmerede fra 14-20 år. Med konfirmationen fulgte også en række rettigheder, så som giftermål, få en gård i fæste, blive soldat samt være fadder.
Skudsmålsbogen blev også udfyldt af præsten ved denne lejlighed. Bogen fulgte alle tjenestefolk hele livet, den fungerede som anbefaling og flyttebog. Tøjet og festen, mange piger brugte for første gang deres voksen-amagerdragt – frem til ca. 1880, ellers var det sorte kjoler - alt efter økonomi begyndte de hvide fra omkring 1910. Drengenes vigtigste beklædning og tilbehør var indtil 1850 lange bukser, høj hat samt lommeur. Fra ca. 1900 til 1920 var det matrostøj, og derefter blev det jakkesæt.
Fester og gaver kom først til omkring 1890, og det jo dyrt, hvorfor man kunne tegne en konfirmationsforsikring.
Karl Pedersen fortæller: I efteråret 1933 blev jeg konfirmeret i Kastrup Kirke. Forud havde vi gået til præst hos Søndergaard-Thomsen i menighedshuset. Det var ikke let at pjække. Konfirmationstøjet blev købt på afbetaling i herrekonfektion Lyn på Amagerbrogade, ca. 80 kr. mener jeg, heldigt at jeg - og andre - fik et skolelegat på 2 x 80 kr. Konfirmationssøndagen fik jeg den løse flip fastgjort til de to kraveknapper og klarede spørgsmålet i kirken, og så var jeg konfirmeret. Familien kom til middag. I gave fik jeg et boksfotoapparat samt en kikkert, der dog forsvandt sporløst. En fremmed havde været inde, da vi aldrig låste dørene. Festens spiritus stod stadig på bordet næste morgen, og jeg havde intet smagt, så cognacen måtte smages.
Om eftermiddagen skulle William, Johannes og jeg ”til byen”, så vi mødtes ved remisen på Smyrnavej. William var den eneste af alle i Kastrup og Tårnby i matrostøj og hue med urkæde til brystlommen. Vi skulle i biografen, først i Grand og derefter skulle vi prøve automatcafeen på Vesterport, hvor smørrebrød af alle slags på den stigeformede hylde bag glasset sank et trin ned, så glasdøren kunne åbnes: pris 25 øre. Københavnske Kvinders Kaffevogne solgte kaffe for 15 øre på Rådhuspladsen.
Ved Frihedsstøtten så vi hele proceduren for pakning af ”Rich” – helautomatik og nye tider. Så gik turen til Paladsteatret til 7-forestillingen. Vi afsluttede i Guldæblet på Strøget, mere smørrebrød fra automaten og så med sporvognen hjem, intet pigesjov, sådan gjorde man vist mest.
Nr. 6, 1995
Laurids De Thurah
Han blev født i Århus i 1706 og var søn af bisp Laurids Thura. Som 13- årig kom han til Kadetkorpset i København og blev i 1725 sekondløjtnant i Rendsborg, hvor han konstruerede en hængebrosmodel, som kongen i begejstring bevilligede midler til studietur til udlandet. I Kassel fandt han inspirationer til senere bygningsværker i Danmark. Ved sin hjemkomst i 1733 blev han Hofbygmester og i 1740 blev han adlet af kongen med ret til ”de” i navnet. Senere igen blev han generalbygmester.
Derudover skrev han også bøger, blandt andre: ”Omstændelige og Tilforladelige Beskrivelse over den liden Øe Amager, og Den, ei langt derfra situerede endnu mindre Øe Saltholm”. Heri fortæller han om navnet Amagers oprindelse, dog vildledt af Erik Pontoppidans historie om Amager som forrådskammer. Dog viser Thuras amagerbog stor indsigt i forholdene, den beskriver skovene og de berømmelige harer. Den omhandler også at hollænderne blev inviteret af Christian d. II, og deres levevis beskrives, deriblandt deres økonomiske husholdning, bryllupsskikke og fastelavnstraditioner. Thura fortæller også om hollændernes beskyttede rets status, Schout-jurisdiktionen, som bestod fra 1521–1821. Saltholm blev på Thuras tid brugt som sommerophold for kvæg, heste, får og gæs. Det gav daglige forsyninger af kærnemælk, ost, fløde og usaltet smør bragt til hovedstaden af de såkaldte flødehusarer eller smørryttere.
Nr. 7, 1995
Sildefiskeri
Årstiden for høstsild nærmer sig. Det var først i midten af forrige århundrede, at fiskerne blev til et selvstændigt erhverv. Fra Kastrup begyndte de at fange sild, hvor fiskeriet begyndte sidst i juli og varede til udgangen af september. Fangsten var afhængig af vind og vejr. I 1840erne var gennemsnitsfangsten på en nat 10-40 ol - dvs. 800-3200 stk. I 1876 var gennemsnitsfangsten for sild på et år 210 ol - med en fortjeneste på 221 kr.
Amager Bladet den 12. november 1915 bragte en unavngiven artikel om fiskerne fra Kastrup, den dateres en snes år tilbage, så ca. 1895 ”Nordenden hedder den del af byen, hvor fiskerne boede. Tiden er gået i stå her, lave og skæve hus, stokroser, sværdliljer, lavendel med mere pryder haverne. Mahognimøblerne står stive langs væggene, og sofaen lugter stramt af kamfer. På kakkelovnen, som måske aldrig har været brugt, står en kirke i gips med blå og røde glas i de små vinduer, og to hunde i porcelæn med gule glasøjne og forgyldte halsbånd vogter på chatollet. Den gamle kone lister hver aften ind og vander pelargonierne, ellers står stuen altid aflåst.”
I 1865 blev I/S Kastrup Broforening stiftet, de 26 interessenter havde alle tilknytning til fiskeriet. I 1883 stoppede tilgangen og medlemmer kunne kun optages gennem arv. Enkerne kunne beholde interessentskabet, men kunne dog ikke deltage foreningens møder. Vedtægterne for foreningen har holdt sig uændret i 130 år. Indtægterne fra havnen kom fra medlemmerne og udlejning af bådepladser. Havnen er et åndehul.
I 1990 fejrede Kastrup Broforening 125 års jubilæum, og der blev arrangeret en stor udstilling om broen.
Elly Kjærs beskrev i sine erindringer: Jeg er af gammel landbrugs- og fiskerslægt, oldeforældre Frederik Larsen og Hans Jacobsen, de var fiskere og drev begge landbrug med gårde. Min farfar hed Laurits Larsen, han var den første, der sejlede post til Saltholm. Mine forældre var Helene og Ole Larsen, min far var fisker. Min oldefar Frederik Larsen var med til at anlægge Maglebylille-broen. Broforeningen har min anden oldefar, Hans Jacobsen, været med til at starte. Den har min bror, Robert Larsen arveret til, når den engang skal sælges. Her tilbragte hele familien megen tid, vi var med til at tage sild af garnene, sætte dem på krogene og sortere. Hvis vi ikke havde sild nok til at få dem kørt til Gl. Strand, sejlede far og mor dem selv ind til Gl. Strand midt om natten, de pillede sild af hele vejen, og så blev de solgt. Hurtigt retur for at kunne komme ud og sætte garn, medens stimerne var der endnu.
Nr. 8, 1995
Smeden
Smedens rolle gennem tiderne har ændret sig. Tilbage i jernalderen, hvor smeden havde en central rolle i landsbyen, fordi både bønder og andre var afhængige af smedens arbejde fra værktøj, skoning af heste samt reparationer af vognbeslag- og hjul. Smedjen var samlingssted og mange opfattede smeden som landsbyens kloge mand. En af smedenes skytshelgener er Sankt Elegius, som engang havde skoet Fanden og derved fået magt over ham. Hesteskoen blev et symbol på lykke. I dag er det meste erstattet af moderne svejsemaskiner. Skoning af heste er stadig et håndværk. Smedjen bestod af et rum, hvor essen og blæsebælgen dominerede rummet, og ilden var oftest den vigtigste lyskilde.
Smeden Fogelstrøm var et velkendt smedenavn i Kastrup og har også i generationer haft værksted tæt på stationen. Niels Fogelstrøm har beskrevet en dag i smedjen således: dagen begyndte kl. 6.30 og som regel var de første heste ankommet. Der var tændt op i essen, og så blev der skoet frem til frokosten kl. 9, lærlinge og svende var på kost og logi. Maden blev indtaget i borgerstuen og bestod ofte af spegesild med fedtemadder og hertil øl fra fad. Middagspausen fra kl. 12-13 og kl. 14 kaffe på filebænken, fyraften kl. 17. Søndag var fridag - sikke en fred.
Smeden i Tårnby hed Lindgreen og lå før branden i 1858 på Smedekærvej, derefter over for vandtårnet. Anders Lindgreen blev sidste smed i dette led. Huset blev nedrevet i 1973 efter en brandøvelse. Ina Astorri fra Nordregård erindrer: Smeden var en meget betydningsfuld håndværker for bønderne, han reparerede redskaber og andet. Det var altid spændende at være med til smeden, se ham tilvirke en greb eller rive, ud af en klump jern hentet ud fra essen med en lang tang. Der skulle altid bestilles tid hos smeden, og herligt at komme ind i varmen, eller se en hest blive skoet.
Smeden Børge Nielsen, sidste beboer på Pogeskolen i Tårnby, fortalte følgende: Smeden var sur, rigtig mulens muggen. Præsten havde ladet ham vide, at Jens ikke kunne konfirmeres, simpelthen fordi han var for dum. Smeden var jo næst efter præsten og degnen byens mægtigste mand. De enedes dog om at lade det komme an på en prøve, hvorfor præsten blev inviteret ind i smedjen og blev bedt om at række ham den sorte sko, som lå på essen. Præsten tog skoen og brølede i smerte. Jens kom ind i smedjen, og smeden bad ham række ham skoen, hvorpå Jens spyttede på den, og den spyttede igen, han greb en tang og rakte sko og tang til sin far. Jens blev ifølge sagnet konfirmeret.
Tilføjelse: Hvis man ikke blev konfirmeret dengang, kunne man ikke komme i lære.
Nr. 9, 1995
De Gamles Jul
Traditionen med De Gamles Jul går helt tilbage til 1924, hvor daværende ejer af Kastruplund i samarbejde med to lokale købmænd fik ideen med at holde en julefest for kommunens gamle. Det første år deltog 119 og kostede i alt 546,10 kr. – stor succes. Der blev nedsat et udvalg med Axel Gjerster som formand de næste 20 år, efterfulgt af Roald Andersen, Harald Hansen, Svend Haack, Erik Christiansen og i dag sidder Jan Jacobsen, medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet.
Der blev husstandsindsamlet frem til 1970erne, hvor det blev forbudt. Om sommeren afholdtes ligeledes på Kastrup Strand De Gamles Dag. Sommerfesterne havde levende musik og festfyrværkeri. Der blev afholdt velgørenhedsstævner med bl.a. fodboldkampe, politihunde og afholdt ande- og bankospil. Konkurrencehefter blev udgivet til fordel for De Gamles Jul - prisen var 1 kr.
I dag er kommunen en væsentlig bidragsyder i lighed med mange sponsorer, desuden skal deltagerne betale en billetpris på 25 kr. Der bydes på smørrebrød, øl, vand, kaffe med småkager, konfekt og en cerut. I 1970 blev der fortæret 5.000 stk. smørrebrød og uddelt 10.000 cerutter foruden øl, vand og småkager. Frem til 1969 fik hver deltager desuden også en julepakke med fødevarer og knas. Desværre rakte økonomien ikke mere til en sådan pakke, men nu var fuld folkepension jo også en realitet, og vel ikke nødvendig mere. Der var underholdning ved lokale sangkor og skoleorkestre samt festtaler af både ministre og folketingsmænd. Selvfølgelig skulle der også synges julesange- og salmer.
