Nr. 1, 1996
Skytteforeninger
Mange skytteforeninger blev oprettet efter 1860 og derefter. Frem til 1865 blev der oprettet ca. 150 skytteforeninger rundt om i landet. Den første amtsforening blev dannet i Svendborg i 1865 på initiativ af kaptajn Edvard Nielsen, som formulerede skytteforeningernes mål således: Målet er ikke Skydning, ikke Legemsøvelser, ikke Eksercits, men Maalet er: Ungdommens krigeriske Opdragelse og Fædrelandskærlighedens Vækkelse hos Folket, og Midlerne til dette Maal er: Sang, Foredrag, Skydning, Legemsøvelser og Eksercits.
Amagerlands Skytteforening blev dannet af premierløjtnant og urtekræmmer Ludvig Scheel i 1868 på Ny Kro, hvor 60 medlemmer blev indtegnet. Foreningens formål var at ”udbrede og vedligeholde færdighed i riffelskydning og legemsøvelser blandt mænd af alle samfundsklasser”. Gymnastikken omtales i protokollerne første gang i 1880. Der er pause fra 1894 til 1903, hvor en forening fra Store Magleby optages under foreningen. Gymnastikken ligger dog stille frem til 1927. Gårdejer Jan Dirchsen var leder i 1928. I 1944 er gymnastikken det bærende i foreningen og der er 135 gymnaster. 100 års jubilæet i 1968 er idrætten en vigtig del af foreningens fremtid.
Ullerup Selskabelige Skytteforening, formentlig stiftet i 1896, hvis primære formål var skydning. Ullerup Selskabelige Forening blev stiftet i 1896 og blev slået sammen med skytteforeningen i 1911. Man skulle have boet i byen i 3 år, før optagelse og indvælgelse kunne ske. Kriterier, der kunne styrke sammenholdet og den dag i dag har en stærk kerne af trofaste og selskabelige medlemmer. Foreningen stod også for fastelavn og juletræsfest i Ullerup. Frem til 1956 var foreningen forbeholdt mænd. Skydehuset ligger på Fægårdsvej og søndag formiddag er fast hyggedag. Inga Lindgreen og Vivian Hansen deltager i skydningen i 1994
Nr. 2, 1996
SiD Kastrup 100 år
Fagforeningen fejrer sit 100 års jubilæum. Stiftelsesdagen betragtes som den 23. februar 1986. De første protokoller er bevaret fra 1913. Der er blev udgivet et hæfte med en masse historier fra Kastrup, men også historier om Brix, Pio og Geleff. Formanden M.C. Lyngsie beskriver i 1897, Kastrup Afdeling: "...er en mellemting af by og landarbejderforening. De fleste medlemmer fra Syre- og Gødningsfabrikken og der agtedes taget fat på et derværende større glasværk." Afdelingens medlemstal stiger i perioden 1912–1920.
Jubilæumsskriftet beskriver alt fra Saltholms kalkbrud til lufthavnen over væverierne blandt andet Flensburg & Sebbelov, Kastrup Bryggeri. Dragør Gasværk og Jernstøberi nævnes også. Lufthavnen får selvfølgelig også en stor omtale, da den både fylder fysisk og på andre måder er vigtig for de mange ansatte.
Arne Johansen, en af kommunens velkendte ansigter, var i mange år tilknyttet SiD Kastrup, født i 1914 i Sundby. Moderen var ansat på Reberbanen og faderen var gravemaskinefører. Arne kom som 14-årig på Reberbanen og derefter ud som bud. Da han blev arbejdsløs, fik han 18 kr. om ugen i understøttelse. Som 25-årig fik han job på Syrefabrikken og en lejlighed i deres boliger. Det var hårdt arbejde at slæbe de tunge sække. Sækkene vejede 100 kg. De skulle bæres på ryggen og stables i op til 21 sækkes højde. Senere blev vægten sat ned til 50 kg. til gengæld skulle de så stables højere. Det blev automatiseret, og Arne kørte ofte det lille lokomotiv med tipvogne. Han avancerede. I 1980 gik han på efterløn og er nu aktiv i Efterløns- og Pensionistklubben for SiD.
Tilføjelse til side 7: Arne Johansen blev kaldt Dutten som øgenavn, han styrede det lille tog med lyden dut - dut.
Nr. 3, 1996
Konference om Amager
Dette Glemmer Du referer et foredrag, som de tre arkiver på Amager var gået sammen om at arrangere.
Da Sundby blev skilt fra Tårnby, hvilket skete pr. 1. januar 1896, således at det nu var to selvstændige kommuner, i 1902 blev Sundby indlemmet i Københavns Kommune. Cand.phil. Lisa Elsbøll har specialiseret sig i Sundbys historie fortalte om adskillelsen.
Universitetslektor Ole Hyldtoft står for dagens andet foredrag om Amagers industri m.m. Fredens Mølle, oliemølle bygget i 1719 af Rollos Hoogkerk, i 1833 tog den senere ejer Owen, patent på gødning, der blev også anlagt en fabrik for svovlsyre, ammoniak og mange andre kemiske produkter. Den blev nedlagt i 1903 og indlemmet i A/S Dansk Svovlsyre og Superfosfatfabrik i Kastrup, desværre fulgte lugten og røgen med, deraf navnet Kastrup Møghus, og havde horrible forhold for arbejderne. Sygefraværet var 3,25 gange større end landsgennemsnittet.
Kolera på Amager 1853 fortalt af dr. Phil. Gerda Bonderup. Sundbyerne udgjorde det værste slum med usunde boliger og langt fra sogneforstanderskavet i Tårnby. Ved at lade sundbyboerne gå til grunde kunne man afskaffe syndebukken, der selv havde slæbt sygdommen til øen. I hele Tårnby sognekommune døde 321 af kolera, heraf 295 på en måned. Sognepræsten Jørgen Hjorth Lautrup måtte indvi en selvmordskirkegård til de døde. De mange dødsfald førte til natlige mareridt om sygdom og død for præsten.
Nr. 4, 1996
Kastrup Broforening - en udstilling
Udstilling fra 1. juni og frem til sidst på sommeren 1996 i samarbejde med Amagerbanen – en anderledes rejse. Udstillingen Kastrupfiskerne blev oprindeligt udarbejdet i 1990 af Lokalhistorisk Samling og Kastrup Broforening som fejrede 125 års jubilæum. Æren skyldes ikke mindst Sven Otto Magaard, John Palm Nielsen, Kurt Nielsen og Eiler W. Christensen. Der blev også udgivet en bog af Inger Kjær Jansen ”Kastrupfiskerne og havnen”.
Fiskerne i Kastrup: Fra 1830erne var der ca. 25 fiskere i Kastrup, dog også med bierhverv. Først i 1860 var det hovedindtægtskilden. Mange kunne supplere indtægten med lodsning af skibe, og derved tjene ca. 1.000 kr. i gennemsnit. I mellemkrigstiden var fortjenesten ca. 25.000 kr. I 1990 var der kun få erhvervsfiskere tilbage i Broforeningens havn.
Broforeningens historie: Skøjtebroen – den ældste anløbsbro i Kastrup, blev erstattet af Broforeningens havn, den 6. februar 1845 blev der tinglæst en kontrakt, og i 1851 blev interessentskabets love tinglæst, de dannede grundlag for den nuværende forening, der dannedes den 3. april 1865, formedelst 1.000 rigsdaler sølv. Der er krav om at være hus- og båd-ejer for blive medlem. Tilgangen stoppede i 1883. Nu går det i arv - kun adgang for mænd.
Fiskerlivet: Fiskerne boede primært omkring Nordmarksvej i små lave huse med blomstrende haver. De fleste fiskere havde øgenavne og havde tit festivitas som julefester, fastelavnsløjer og skovture. Under besættelsen deltog flere fiskere i jødetransporterne over Sundet. Ofte endte de med selv at måtte flygte til Sverige, derfor endte en hel lille koloni af Broforeningsfolk i Limhamn.
Nr. 5, 1996
Ama’r udstillinger på Plyssen
På den gamle Dansk Plys- og Møbelstoffabrik, kaldet Plyssen vises en udstilling. Anledningen var Kulturår '96.
Udstillingen Kastrupfiskerne, der blev udarbejdet i 1990 af Lokalhistorisk Samling og Kastrup Broforening blev omarbejdet til en udstilling, der kunne vises på Udstillingscentret Plyssen.
Amagerbanen var emnet for en anden udstilling. Anlægget tog sin begyndelse i 1905, stationerne tegnet af arkitekt Wenck. Anlægsudgiften forelå i 1912 og var på ca. 1,3 millioner. Det første tog kørte den 17. juli 1907. Til start var der flest persontransporter. Glansperioden blev kort, krisetider og krigen var også medvirkende til banens endeligt i 1975.
Andre Ama´r udstillinger på Plyssen var malerier af Aage Jessen, tegninger af Carl Erik Fugl foruden de skiftende udstillinger.
Nr. 6, 1996
Alhambra Park
I anledning af kulturåret opførte Tårnby Teater en stor forestilling om Amager i 1.000 år -
i et gendannet Alhambra. Parken hed dengang – Cyklist Pavillonen og den blev skabt af Carl Rasmussen. Det var et yndet udflugtsmål. Carl Rasmussen blev født 1854 i Kalundborg, rejste til København, giftede sig med Anna Henriette Wellendorph, bosatte sig på Østerbro. Han blev selvstændig bødker i 1983. Han flyttede værkstedet til Kastrup, da Kastrup Glasværk, som han var leverandør til, voksede.
Carl stiftede sammen med andre storborgere Kastrups Borgerlige Klub i 1891, tilholdsstedet blev traktørstedet Kastruplund. Omkring århundredeskiftet køber Carl Rasmussen Villa Søvang på Amager Landevej, den blev restaureret og udbygget til beboelse, drømmen om at være restaurationsejer vækkedes igen. Pinsedag 1903 slås dørene op til Cyklist Pavillonen, som blev bygget af Sophus Falck. Det gik strygende, og der blev opkøbt og udvidet med overdækket terrasse og selskabslokaler og en tilbygning. Amager Avis skrev en fin anmeldelse af stedet. Navnet opstod efter datidens nye befordringsmiddel - cyklen, som var i rivende vækst. Carl Rasmussen ville anlægge en cykelbane og forhandlede med Thorvald Ellegaard. I 1905 måtte planerne dog skrinlægges. Navnet Alhambra er oprindeligt arabisk og kendes bl.a. fra et maurisk fæstningsværk ved byen Grenada, Spanien, mindre paladser og tårne, hvilket Carl Rasmussen forsøgte at genskabe.
I 1906 åbner Alhambra Park - et storslået projekt - med mange aktiviteter og spændende navne, mesterbryderen Bech-Olsen, trapezkunstneren Miss Adelina og andre. Vejret har indflydelse på de besøgende, så det var svært at holde kreditorerne væk. Carl Rasmussen var nu i gang med Dragør Strandhotel. Københavns kommune overtog i 1916 grundene med Alhambra Park og Cyklist Pavillonen, og det hele blev revet ned og udlagdes til byggegrunde.
Nr. 7, 1996
Ny bog om Amagerdragter
I dette Glemmer Du fortælles om en bogudgivelse om Amagerdragten.
Den tidlige amagerdragt redegør Birthe Hjorth for og forklarede om den historiske sammenhæng Bogen er krydret med historien om Mette Sørensdatter fra Sundbyvester og Malene Nielsdatter fra Kastrup, der mandag den 13. maj 1776 var på Nørrebro, hvor de så en anden amagerkone. Hun var der mærkværdigvis iført helligdagstøj, selvom det var en hverdag. Det var en tidligere tjenestepige hos Theis Willumsen i Hollænderbyen, hun havde stjålet tøjet og endte i tugthuset. De to kvinder kunne aflæse Amagerdragten og forstod at det ikke var en rigtig amagerkvinde, der bar dragten. Hun ville aldrig begå en sådan fejl.
Der findes både kvinde- og mandsdragter, og de enkelte sogns forskelligheder beskrives i bogen. Amagerdragter i 1800-tallet, her giver Lisbeth Møller en grundig redegørelse af denne periode - også med et afsnit om børnenes tøj.
Heldigvis er mange dragter stadig bevaret, da familierne værner om dem, nu i 3.- og 4. generations overleveringer.
Tårnby-dragten, der tilhører de såkaldte danskeby-dragter og blev båret af danskere i sognet. Både den og dragten for hollændernes grunddragter har fællestræk, forskellen ligger i de store, rige sølvsmykker og om tørklæderne er broderet eller ej.
Nr. 8, 1996
Stoppenålen
Kvinden bag ”Stoppenålen” Johanne Marie Steinmeyer blev født i 1889 i Weimar. Hun var datter af en margarinefabrikant. I 1914 overværede hun, at tyske krigsfanger i Brest blev overført til en hollandsk færge, hun netop selv havde været passagerer på – på en tur til USA, det gjorde så dybt indtryk på hende, at hun brugte en del af sin formue på hjælpearbejde, men krigen førte hende til Danmark, hvor hun arbejdede først i Haderslev og siden i København. Her mødte hun naveren, smeden Lars August Lindboe-Larsen. De bosatte sig på Castor Allé 16 i 1922, først var hun husbestyrerinde, senere blev de gift og fik i 1928 en søn, Harry. Det samme år blev hun også dansk statsborger. I 1933 etablerede hun sig som forfatterinde, oversætter- og indehaver af en manufaktur- og legetøjsbutik på Amager Landevej 3. Butikken flyttede dog til bopælen i 1936. Fruen blev kendt fra rådhuset til foreningslivet – for sin skarpe tunge og hvasse pen. Hun underviste kvarterets børn i syning og afholdt også studiekredse for voksne i håndarbejde. Johanne Lindboe-Larsen var meget kunstinteresseret og var desuden aktiv i grundejerforeningen Præstevænget, som gik fra at være et mindre sommerhusområde til et villakvarter, det krævede forhandlinger med rådhuset og det gjorde både Johanne og hendes mand. I haven var der både geder og høns foruden en hestesporvogn, der blev brugt til lyst- og legehus. Sognerådet forsøgte i 1937 at få fjernet sporvognen, den skæmmede kvarteret. Først i 1979 blev sporvognen flyttet til Sporvognsmuseet Skjoldenæsholm.
Det nybyggede hus på Castor Allé 16 stod klar i 1936, butikken var indrettet i et lokale i stueetagen. I rummet ved siden af var arbejdsværelse med symaskine og tilskærerbord, hvorfra hun også solgte færdige mønsterark. I butiksvinduet blev sæsonens tekstiler udstillet og de selvgjorte skilte kunne sige: ”Se i Vinduet” efterfulgt af priser m.m. Et af butikkens reklameslogans var: Det intelligente Menneske finder altid noget hos ”Stoppenålen”. Der var også et bredt udvalg af alt fra arbejdstøj til blonder, gardiner, lynlåse, nåle og kamme.
Nogle af disse varer har overlevet tidens tand og blev afleveret til Lokalhistorisk Samling.
Nr. 9, 1996
Jul på en Amagergård
Så blev det atter jul. Denne gang er det forfatteren Karla Frederiksen, der fortæller om sin barndomsjul på Bredegård i Kastrup omkring 1900. Erindringen er et udtog fra Amager Bladet 1936. Bredegårds ejer var familien Tønnesen, som var meget gæstfrie, som ofte havde 60-70 gæster til nytår. Familien bestod af Chrilles, Neel og deres ni børn.
Bredegård blev brugt som kulisse for et friluftsspil 5. juni 1949, kort tid efter nedbrændte gården til en ruin. Gården var da overtaget af Tårnby Kommune.
Tønnes Tønnesen hentede os i den lukkede vogn i Gothersgade, hvor vi boede. Vi var belæsset med pakker. Det var spændende for et københavnerbarn at komme ud til en rigtig gård, selvom vejen føltes lang, og det var koldt. Den gule gård, hvor der altid var godt at være, var nisserne mon ved at spise julegrøden i stalden? Langbordet var dækket, og vi spiste risengrød med mandel i og gåsesteg. Det gik alt for langsomt. Trein og jeg gættede på gaver - måske pique-kjoler til juleballet på Stjernekroen? Onkel Chrilles tænder endelig lysene på træet. Møblerne var stillet til side, karle og piger var fordelte mellem os, men vi slap ikke amagerbørnenes hænder. Hjemme havde vi kun et lille træ i en urtepotte, dette var mægtigt og smukt. Vi trampede og masede og nød, at der ikke boede nogen nedenunder.
Endelig gaveuddeling og et virvar af fremvisning. De svenske piger var generte henne i hjørnet, karlene var i køkkenet og fremstille Amagerpunch, og sække med nødder og æbler blev hentet i det mægtige skab, overvældende for os børn. Far og mor var segnefærdige, trætte af besværet med forretningen. Vi spillede lotteri om nødder og så i seng med hver sin tallerken med godter på. Vi skulle dog huske at tage alle vindueshasperne af, så juleenglene ikke glemte os, hvis vi havde været flinke, ville vores støvler (som stod uden for døren) blive fyldt. Trein og jeg sneg os tidligt op for at kunne bytte fra de andre. Julemorgen – hvor smukt, når klokkerne ringede og sneen lå hvid. Så var der besøg af familien der, når sneen lå tykt kom de i kaner. Spændende var det også at liste sig uden for gården om aftenen og mærke kulden. Dansen om træet og mere Amagerpunch og de smukke sange.
Hvor var man lykkelig at få lov til at opleve en jul på Amagergården.
