Nr. 1, 1998
En lufthavnstolders dagbog
Verner Haack var tolder i lufthavnen, et uddrag af hans dagbog er gengivet og fortalt i dette Glemmer Du. Det handler om perioden fra 1939 til 1945. Verner, som var søn af glasmager Gustav Haack, blev gift med en datter til skoleinspektøren P.J. Petersen.
Allerede da Polen blev besat af Tyskland i 1939, havde det konsekvenser for lufthavnen med færre afgange, beslaglæggelse af kolonialvarer og konserves og undersøgelser for at forhindre spionage.
Da Danmark besættes aflyses civil flyvning, men genoptages fra sommeren 1940. Københavns Lufthavn bombes aldrig af englænderne, men de flyver over flere gange. Det kommer til artilleribeskydning i august 1942. Verner Haack beskrev flere hændelser af tyske fly, der forulykkede. Ligesom der også berettedes om modstandsarbejde i lufthavnen. Befrielsen var skøn, men nogle amerikanske soldater havde plyndret, og efterhånden vil det danske lufthavnspersonale have deres arbejdsplads for sig selv. Englænderne forlod lufthavnen den 5. september 1945.
Nr. 2, 1998
Maglebylille i 1920erne
Reinhard Rasmussen blev som voksen glassliber på Kastrup Glasværk, som barn boede han i Maglebylille på vejen, der gik ned til gadekæret og lergravene, mellem hjulmandens værksted og mælkemandens hus. Han og de andre drenge legede ved lergravene i Maglebylille, indimellem skulle nogle drengene også arbejde - enten i marken eller med at fange gæs på Saltholm. Han fortæller også om hvordan der blev skåret græstørv og hvordan høsten foregik med selvbinder og tærskeværk. Reinhard beretter også om fastelavn - både de voksnes og børnenes i Skyttehuset. Der var også søndagsskole i Skyttehuset.
I 1927 startede Reinhard i Maglebylille Skole, man da familien flyttede til Kastrup - til Bagergården en del af glasmagerrækkerne - i 1930, skiftede han også skole.
Nr. 3, 1998
Thorvald fra Bryggergården
Mary Johansen har fortalt om sin ven, Thorvald Jensen, fra Bryggergården. Han blev født i 1896 i Kastrup, hans far arbejdede som fyrbøder på Kalkværket. Familien boede i en lille lejlighed over porten ud til havnen. Hun fortæller om faderens hårde arbejde, hvor børnene tidligt måtte hjælpe til med at fyre op. Thorvalds mor arbejdede også - blandt andet på Søndermarksgården i Maglebylille. Gården hørte dengang til Bryggergården.
Kneb det med maden, skød faderen nogle kramsfugle, som blev stegt.
Thorvald løb byærinder og skulle hver dag efter skole hente en hest, der skulle bruges til at trække vand op fra en brønd. Foruden skolegang startede han sammen med andre drenge Kastrup Boldklub op - det var en forløber for den nuværende klub. Da Thorvald blev 12 år, kom han på glasværket og kom i lære som glasmager som 16-årig. Inden blev han konfirmeret af pastor Rørdam, selvom Thorvald ikke kunne lade være med at bande og lave unoder.
Nr. 4, 1998
Maglebylille – den forsvundne landsby
Lokalhistoriske samling i 25 år: Omtaler Gerhard Taarnbys store arbejde med at forestå indsamlingen af kommunens historiske minder, så som ældre fotografier, dokumenter, breve m.m. til stor glæde for borgere og foreninger, som har beriget samlingen.
Fra 1377 er de første kilder. Troldebakken eller Møllehøjen omtales også i Sven Jans's bog: Amagers oldtid. Julenat dansede troldene på højene. I 1600-tallet var der 17 gårde og 8 huse. Byen udbrændte under svenskekrigene, så byens fattige beboere måtte låne penge af de rige hollandske naboer. I 1798 opførtes Petersdal og Østergård. I 1901 var der 59 gårde/huse. Bylauget lønnede vægteren og bestemte bl.a. over den fælles plantehave. Bødekasse for forkert anvendelse af tang. Tærskeværker og aktie- og eller andelsselskaber blev benyttet i 1870erne, indtil staten inddrog jorden til lufthavnsbrug. Thyges Bro og brolauget omtales også. Maglebylille havde både en salonskytteforening, jagtforening, tærskeselskab, Amagerlands Producentforening samt en syge- og begravelseskasse. Fastelavnsrytterne Orla Hansen, Knud Erlandsen og Gert Bastian Olsen nævnes også. Ekspropriering af flere gårde: familien Utzon flytter fra Petersdal efter eksproprieringen og i 1969 blev nogle familier sat ud af Kongens Foged.
Nr. 5, 1998
Færgerne fra Kastrup
Postbåden til Saltholm og bådforbindelse med kreaturer foregår på skøjter - en lavbundet hollandsk skibstype. Bådfører Axel V. Hansen blev afløst af Johannes Theisen. Båden medtog foruden post og passager, også drikkevand og andre fornødenheder til øens beboere. Holmebåden Valdemar sejler i 1920'erne. I 1940 overtog fisker Cornelius Petersen og siden Villy Jensen jobbet. Derefter kom Erik Nygaard Hansen til i 1960 og postbådsfører John Bergmann besejler ruten fra 1969. Postbåden flyttede kajplads fra industrihavnen til den nye lysbådehavn på grund af arbejdet med Øresundsforbindelsen. Overfarten tog ca. 45 minutter.
I august 1958 blev færgen Hanne Kruse indsat på ruten Kastrup-Malmø. Der var plads til 250 passagerer og havde spisesaloner med frokost og øl/snaps til Øresundspriser. Ligeledes købe billig tobak og spiritus i kiosken. Planen var at indsætte en større færge, der kunne rumme biler. Underholdning ombord var der også store planer om. Når Sjællandsbroen skulle indvies i 1959, ville behovet stige for en bilfærge, og der skrives allerede om planer om en Øresundsbro. Hanne Kruse grundstøder allerede få dage efter indsættelsen, så passagerne må sejles i land af fiskerbåde. I 1963 havde Kastrup-færgen overført ca. 300.000 passagerer. I 1966 åbnede færgeselskabet selv en gratis bus fra Amager Rejsebureau på Øresundsvej til Kastrup Havn. Der kom økonomiske vanskeligheder i 1968. Der var for hård konkurrence fra Dragør, så den ene færge Polhem udtages. Bilfærgen Malmø forblev. Ejerskifte fra Kastrup-Malmø ruten til familie-aktieselskabet A/S Kastrup-Linien ved Einar Andersen, tidligere restauratør og bosiddende i Kastrup. Han overtager restauranten i 1963. A/S Kastrup-Linien skulle fremover kun medtage passagerer med færgen Afrodite, som sejlede hurtigere end Malmø. Desværre fik denne rute kun en kort levetid på to år. Ruten med de tre færger i daglig drift blev sejlet agterud, og ”der vil næppe blive sejlet mere mellem Kastrup og Malmø” stod der i en avis den 20. februar 1970.
Dette holdt ikke stik, i juni 1989 blev der oprettet to nye færgeforbindelser i Kastrup, den ene til Rønne og den anden igen til Malmø. Allerede i 1968 havde lufthavnschef Carl Weibøl foreslået en luftpudebro mellem Kastrup og Malmø til transport af de mange svenskere, som benyttede Københavns Lufthavn. Forslaget blev dog ikke til noget før 21 år senere, da man indsatte en luftpudebåd – en katamaran. En hurtig og nem forbindelse for sydsvenskere til lufthavnen. Selskabet Fast Ferries etablerede ruten med plads til 300, både turist og VIP klasse. Overfarten varede 25 minutter så maden i cafeen skulle indtages hurtigt, hvis der også skulle handles i de toldfrie butikker.
Færgen til Rønne Bornholmerpilen klarede overfarten på 2½ time, hvilket var en halvering af den tid andre færger brugte. Sommersejlplanen havde tre afgange. Også disse færgeruter levede kort. Der var store støjproblemer ved Saltholm med Sverige-ruten og for få passagerer til at overleve. Kort tid efter kom der i stedet en fast forbindelse til Sverige.
Nr. 6, 1998
Turistmål i vores kommune - før og nu
Danmarks første turistforening stiftedes i 1889 for at fremme rejselivet i Danmark og virke for, at der kom udlændinge på ferie i Danmark. Der var fire afdelinger, hvoraf den ene omfattede København og nærmeste omegn herunder Amager. I 1928 fik Amager sin egen turistforening. Werner Riiber fra Kastrup var i mange år sekretær i foreningen. Harry Kaae fra Dragør var en ivrig skribent og formand.
Amager og Tårnby som motiv for kunstnerne: Amager har aldrig været et yndet turistmål. Johanne Louise Heiberg opdagede Amager og skænkede sin kærlighed til denne ”stakkels flade, af Kjøbenhavnerne lidet påagtede ø...- Sletteskønheden, hvor blikket ingen Hindring møde, men kan strække fremad i det uendelige kun standset af Himlens bue.” Hun gjorde i 1848 øen berømt med vaudevillen: En søndag på Amager. For de fleste uden for øen, har vi blot været en Københavns urtehave og stedet med hollandsk indvandring og dertil hørende egnsdragter og traditioner.
Øen er flad som en pandekage og har kun en enkelt ”ung” skov, Kongelunden fra 1818. I årbogen fra 1957 påpeger Henrik Bramsen, at det flade landskab på Amager og Saltholm får lyst til at være mere strålende end andre steder med skov og dal. Kunstmaleren Viggo Johansen, Julius Exner og Theodor Philipsen har malet Amager med forskellig motiver og idé om udtrykket.
Amager er som regel kun lige nævnt i turistguiderne og for Tårnbys vedkommende blot lidt om Tårnby Kirke. I Politikens håndbog ”Kør en omvej, 35 tur i Danmark” fra 1967 foreslås en anderledes turisttur under overskriften En søndag på Amager: fra kirken over kolonihaver til klondike helt ud til Foldbyvej samt videre til Kongelunden. Knap 30 år senere i tilsvarende guide Ture i Danmark fra 1996 omtales ligeledes under overskriften En søndag på Amager – foruden Tårnby Kirke nu det inddæmmede område på Vestamager og lufthavnen. Det inddæmmede naturområde Vestamager lovsynges i bogen På Hjul og god fod med Amtet” der i 1990 blev udgivet af Københavns Amt. Heri skriver Gotfred Hartmann (igen) under overskriften En søndag på Amager bl.a. følgende: "Hvilken gave! Københavnerne er ellers ikke forvænt med statens eller kommunens gavmildhed. De tager gerne mere end de giver. Men pludselig har byens indbyggere fået et stykke natur - enestående i sin art og så helt forskelligt fra det gammelkendte. Intet kan sammenlignes med Kalvebod Fælled og Vestamager."
Nr. 7, 1998
Stednavne i Tårnby Kommune - 1. del
I 1995 udkom Danmarks Stednavne nr. 22: Stednavne i København og Købehavns Amt og omfatter navnestof fra Amager. Udgivet af Institut for Navneforskning og er skrevet af Bent Jørgensen. Bynavne: Om stednavnet Amager skrives bl.a. at den ældste form er: Amacum, som optræder første gang i de historiske kilder i 1085, der er forskellige tolkninger. En forklarer navnets oprindelse med, at Am- stammer fra det oprindelige farvands navn på farvandet mellem Sjælland og Amager. En rest af navnet findes ved Kongens Enghave: Ammen Enge. Efterleddet ager har sin oprindelse i hage altså Amagers sydspids. En anden tolkning er: Amager betyder: ”Hagen hvor Fartøjerne gnider, skurer imod.” eller ”Hagen som volder besvær.” Tårnby optræder første gang i 1135 som Thornby. Det første led betyder gammel dansk torn/tjørnebusk. Stednavnet Borgby eller Burgbu der nævnes første gang i 1186 menes at have forbindelse til Tårnby, men om det er et alternativt navn til Tårnby vides ikke. Tømmerup nævnes som Tårnby første gang i 1135. Tømme- er afledt af et drengenavn ”Tum”. Efterleddet -rup er udviklet af torp og betyder udflytterbebyggelse. Kastrup, betyder Karls by, og Maglebylille nævnes første gang i 1377. Ullerup er fra samme kilde og stammer nok fra mandsnavnet Ulli. Viberup fra personnavn Wiwi eller Wiwa.
Vejnavne er nogle gange opkaldt efter gamle gårde i kommunen. Bastiansmindevej efter Bastian Hansen, som ejede den i begyndelsen af 1800-tallet. Navnet foreslået af frøhandler H. Hansen i 1922, han forslog også samme år Corneliusmindevej. Fortgård Allé anlægges i slutningen af 1920erne, der var kun en enkelt villa på vejen. Fortgården var flyttet til Kastrupvej 202. Gården blev nedrevet i 1933 for at give plads til villaer. Kastruphusvej blev anlagt i slutningen af 1950erne. Erhvervsområdet og vejen Kirstinehøj i Tømmerup er opkaldt efter gården Kirstinehøj, som lå modsat Tømmerup skole, blev opført i 1884 og fik formodentlig navnet efter en af beboerne. Ladegårdsvej er opkaldt efter en af de historiske gårde i kommunen. Ladegården lå syd for Tårnby Kirke, som i middelalderen var ejet af biskoppen i Roskilde og senere af kongen. I 1872 solgte kongen Ladegården, og jorden blev udstykket. Skottegården var gård nr. 1 i landsbyen Kastrup. Navnet er der ingen naturlig forklaring på, der nævnes Skattegården, måske der har boet en skytte, men formodentlig aldrig en skotte. Allégården på Tårnbyvej blev opført i 1858 af gårdejer Nicolaj Larsen. Han var en overgang formand for Tårnby sogneråd og medlem af amtsrådet. Gården fik først sit navn, da Holger Suhr, ”store” Suhr overtog gården i 1901, hvor den var meget forfalden – blev renoveret og en allé med elmetræer blev etableret, heraf navnet. Den blev solgt i slutningen af 1940érne og første etape af KAB´s boligbebyggelse Allégården blev opført. Gårdens hovedbygning blev bevaret og benyttes i dag flittigt i ved festlige lejligheder. Dortheasmindevej i Ullerup er opkaldt efter gården Dortheasminde, som kan føres tilbage til 1600- tallet. Det nuværende stuehus er bygget i 1839 efter, at Peter Jacob Sally havde overtaget den i 1838, opkaldt efter hans mor, Dorthea Lafrentz, der var gift med møller Frederik Sally, Kastrup Mølle. Slægten Sally ejede Dorteasminde i 134 år. Kastrupgårdsvej. Kastrupgård blev opført i 1749 som landsted for Kastrup Værks grundlægger Jacob Fortling. Alleen blev anlagt så det var nemt for Fortling at køre mellem arbejdsplads og bolig. Disse to bygningsværker havde samme ejere indtil 1835, hvor en stor del af Kastrupgårds jorder blev udstykket. I 1957 købte Tårnby kommune Kastrupgård af handelsgartner Otto Kristensen. I 1977 blev grafikmuseet Kastrupgårdsamlingen indviet. Løjtegårdsvej er en af de ældste veje og er med på et kort fra midten af 1700-tallet. Løjtegård er udstykket fra den gamle ladegård i Tårnby, opført med brede bygninger og fornem bindingsværk. Nøragersmindevej hed oprindeligt Viberup Strandvej, da den forbandt Viberup med stranden ved Kalveboderne. Nøragersminde blev opført i 1817 af vognmand Nørager, som transporterede planter til den nyanlagte skov, Kongelunden. Det oprindelige stuehus var bygget i bindingsværk, men blev erstattet af et nyt i 1870, som står den dag i dag. Pilegård Allé er navngivet efter ejendommen Pilegården, som blev bygget i 1882, den blev udstykket i 1920erne og herefter kun drevet som et mindre Amagerbrug. Pilegård alle blev også anlagt i løbet af 1920erne med nye villaer der skød op omkring gården.
Rettelse til side 7: Løjt har intet at gøre med lade på hollandsk.
Tilføjelse: Allégårdens hovedbygning er blevet revet ned i 2021.
Nr. 8, 1998
Skolegang for 100 år siden
For 100 år siden var der kommuneskoler i Tårnby, Tømmerup, Maglebylille og i Kastrup, derudover en privatskole i hver af de nævnte landsbyer samt Kastrup Glasværks Skole. Der var 176 børn i 1898 som fik undervisning i privatskole og 208 i de kommunale skoler. Kastrup Skole lå i Kastruplundgade, da den nye Kastrup Skole blev bygget på Saltværksvej i 1906, blev den gamle skole benyttet til rådhus og rummer i dag en fritidsklub. Den havde to klasseværelser, det ene til de yngste klasser. I 1882 nedsattes en hygiejne-kommission af ministeriet, deres spørgeskema har givet et fantastisk indblik i skoleforholdene fra rengøring, udluftning og pissoir til at der hverken er mødding eller forurenende fabrikker i nærheden - bortset fra Svovlsyrefabrikken og glasværket.
Der var i 1898 på Kastrup Skole 208 elever i alderen 7-15 år fordelt på seks klasser med tre lærere. Førstelæreren C.A. Paulsen, født i 1840, uddannet på Jonstrup seminarium i 1861. Han underviste de to ældste klasser i historie, geografi, dansk, grammatik og skriftlæsning. Andenlæreren var Kristian Andersen, som havde en lærereksamen fra Odense i 1894 som 20-årig. Da elevtallet i 1898 var steget til over 200 ansatte sognerådet Emilie Bygum til at undervise de to yngste klasser i såkaldte forberedelsesklasser. Hun havde ingen lærereksamen og var ansat som førskolelærerinde. I 1875 bestemte undervisningsministeriet at man i stedet for gotisk skrift skulle overgå til den latinske. I geografi anvendtes stereoskopapparat med 54 geografiske fotografier. Regning benyttedes Chr. Hansens Hovedregningsbog. Datidens gymnastikundervisning foregik udendørs på legepladsen, når vejret tillod det.
Om den private skole Frøken Foltmanns Skole i Kastrup berettede Nina Lassen i bogen Amagerbørn år 1900 fortæller. Skolen var en lille bygning med tre skolestuer ved Smedepladsen - modsat lå Bomhuset. De lærte blandt andet tysk og engelsk.
I Tårnby kommune blev der holdt aftenskole på Kastrup Skole i 1890erne. Lærer Lind underviste ”de konfirmerede unge mennesker” 6 timer ugentligt. I 1895 var der 20 elever. Fra 1903-1911 foregik på Ullerup Skole.
Amager Højskole blev etableret i 1884 af lærer H. A. Brammer, der underviste på Tårnby Skole. Han kom fra en stilling som forstander/ejer af Søgård Højskole oprettet af godsejere, som ville skabe modvægt mod Askov Højskole. Brammer købte ejendommen Amager Landevej 241, tidligere tinghus fra 1821 til 1848. Brammer boede på Tårnby Skole med sin familie og underviste der kun drenge. Ellen Svenningsen omtaler ham som ”ikke særlig skrap”, dog måtte eleverne ikke spise i timerne, skete dette, smed han brødet ud af vinduet til hønsene. Amager Højskole underviste udelukkende unge fra Amager og der var op til 30 elever, drenge og piger hver for sig og kun i vinterhalvåret. Bygningen blev derefter til restaurant med navnet Højskolen.
Nr. 9, 1998
Husdyr i Tårnby - før og nu
Den lille gris smuttede fra min far, den var bare så sød og med krølle på halen. Han besluttede selv at passe den, den blev tam og ville kløes på maven. ”Gysse” blev hele gårdens kæledægge, men endte som alle andre som slagtegris, den måtte sendes væk så andre kunne slagte den. Grisene havde det meget bedre dengang end de har i dag.
Kaj Olsen fortæller om drengestreger og en ”sort” gris under besættelsen. Han blev født i 1903 i en glasmagerfamilie og blev som sin far glasmager.
Aksel Theisen, født 1908, fortæller om hjemmeslagtning. ”Først på sommeren købte min fader en pattegris for 1,50 kr. oppe i Maglebylille, der dengang var en stor landsby. Vi børn gik og kælede for den. I midten af november kom den lokale slagter, og så var der vældig ”skrig og skrål” den dag. Det var festdage med fedtegrever på bordet og blodpølser i lange baner, grisen endte sine dage i saltetønden og blev fortæret i løbet af vinteren.
Heste var uundværlige i amagerbruget frem til 1950erne. Både som arbejdsheste og som skovturs- og fastelavnsheste og til anden transport. Droscherne var datidens kollektive trafik. Kaj Olsen fortæller: Forbindelsen med København foregik i hestekøretøj - en charabanc med en hest for. Ruten gik fra Kastrup Havn til Christianshavns Torv et par gange om dagen. Fastelavnsmandag slog bønderne ”katten af tønden” iført høje hatte og skjorteærmer og naturligvis ridende, det foregik i Kastruplund. Kastruplund bestod af en stor restauration med mulighed for overnatning og der var en stor rejsestald. Dertil en stor park som var meget velbesøgt både af ridende, hestekøretøjer og gående.
Hver landsby havde sin egen smed, ofte flere. Han reparerede redskaber og skoede hestene. Ellen, født i 1889 i Tårnby og senere gift med Vilhelm Svenningsen i Tømmerup, fortæller: Når Tønnes Nielsens heste var blevet skoet, kunne vi sætte dem ud på vejen, så løb de selv hjem. Ina Astorri og smeden Lindgreen omtales ligeledes, foruden Thorvald Jensen og fabrikant Flensburg. Thorvald hjalp med at drive heste og køer til og fra Saltholm, hvor han blev han beværtet af Holmedronningen, dvs. kromutter. Får og gæs blev også sejlet til Saltholm for at græsse hele sommeren. Fårene kom ofte fra den anden side af København og skulle derfor drives gennem byen over Langebro, ofte via Alleen. De fleste gårde havde nogle få køer, disse køer fik affaldet fra grøntsagerne. Overskudsmælken blev solgt til mejeriet Vulkan.
Aksel Skriver fortæller om kreaturernes græsning på Tårnby Fælled, Mejlgårds Fælled samt Kopklapperne. Sommeren igennem var den hjemsted for 300-400 ungkreaturer samt 40-50 heste, tilhørende de sjællandske landboforeninger og nogle få malkekøer, som blev hentet af røgteren morgen og aften.
Høns var der mange, der havde. De gik levede ofte på møddingen, men blev dog lukket inde, når det var så-tid.
Amagerlands Fjerkræavler Forening blev stiftet i 1894. Hønseringe blev bestemt til at aldersbestemme hønsene, og disse ringe blev senere populære blandt børnene og i 1950erne kom de i produktion som legetøj. Reinhard Rasmussen fra Maglebylille fortæller om hønselus og hans leg i redekasserne, som førte til afbrænding af tøj og et par flade.
Katte havde kun en funktion at fange mus og var oftest vilde. Børnene forsøgte at finde killingerne.
Nr. 10, 1998
Stednavne i Tårnby Kommune - 2. del
Veje opkaldt efter personer: C.M. Larsens Allé er en af de få veje, der har rod i en lokalkendt person. Brygger Carl Monrad Larsen overtog i 1872 faderens virksomhed, Kastrup Bryggeri på Kastrup Værk. Bryggeriet flyttede i 1885 til Saltværksvej og blev senere en del af ”Forende Bryggerier”. Sønnen Martin overtog bestyrerposten i 1894. Vejen blev anlagt omkring 1900.
Chrilles Tønnesens Allé anlagdes i 1930erne, han var gårdmand i Kastrup og ejede ”Bredegård”, som lå ved Kastrupgårdsvej og Diget. Familien var kendt som Amagers mest gæstfrie familie. Forfatteren Karla Frederiksen beskriver julen på Bredegård i en artikel i Amager Bladet 1936.
Hans Jægers Vænge opkaldt efter Hans Jæger. Han var præst fra 1639 til 1669 ved Tårnby Kirke. I følge sagnet fortsatte han sin gudstjeneste selv om den svenske konge med følge forsøgte at afbryde den under svenskekrigene. Han belønnes for sit mod, og kirken blev ikke afbrændt.
Thyges Vænge, både vej og boligbebyggelse er sandsynligt opkaldt efter Thyge Nielsen, født 1818, han lagde også navn til en mindre havn i Maglebylille i 1858. Han levede stadig i 1901, han havde i øvrigt været en tur i Amerika i 1840erne.
Th. Philipsensvej blev anlagt omkring 1930, opkaldt efter kunstmaleren Theodor Philipsen, som var berømt for sine dyremalerier fra Saltholm. Han levede fra 1840 til 1920. Han opdagede det specielle lys der var på Saltholm. Flere værker kan ses på Kastrupgårdsamlingen.
I 1936 indhentede Tårnby Kommune forslag fra Det Danske Luftfartsselskab tilladelse og pårørende blev hørt. Ellehammersvej – efter opfinderen Ellehammer, der i 1906 foretog den første flyvning i Europa. Vejen hed indtil 1955 Gertsens Allé.
Harald Jastraus Allé er opkaldt efter en søløjtnant og marineflyver. Vejen holdt flyttedag i 1948, og den tidligere vejstrækning blev til Oberst Kochs Allé og H. Jastraus Allé kom til at ligge fra Kastruphøj Allé til Kastruplundgade. Der er ingen beboelse, da Øresundsforbindelsens trafikanlæg kom til.
Helmer Søgårds Alle – opkaldt efter en trafikflyver. Jeff Hammelevs Allé navngivet efter en militærflyver. Johan Ekmans Allé, navngivet efter Johan Ekman, som var løjtnant og uddannet militærflyver. Han var medstifter af Det Danske Luftfartsselskab. John Tranums Allé, den verdensberømte faldskærmsspringer, der optrådte ved mange flyvestævner, bl.a. et i Kastrup i 1934 med 15.000 tilskuere. Kofoed Jensens Allé, hvis oprindelse er kaptajn M. H. Kofoed Jensen - chef for den militære flyveskole i 1917. Da vejnavnet blev godkendt var det på betingelse af, at den daværende Th. Jensens Allé blev ændret til Latyrus Alle for at undgår forvekslinger. Oberst Kochs Allé er efter endnu en militærflyver og deltager i en række grønlandske ekspeditioner. Han var leder af Hærens Flyvetjeneste, Hærens Flyveskole og senere chef for Flyverkorset, han spillede en central rolle i militærflyvningens historie og blev kaldt for den ”frygtløse høvding”. Richardt Granholms Allé efter premierløjtnant K. Richardt Granholm, som fik militærflyvercertifikat i 1933.
Alle omkom på tragisk vis under flyvning.
Nr. 11, 1998
Jul hos en Kastrup-familie omkring 1905
Denne juleerindring fortælles af Edith Svensson i 1969, født i 1891. Hun var datter af bankdirektør E. B. Petersen fra Amagerbanken. De var 11 børn og bosat fra 1903 i villa Strandhøj på Amager Strandvej. I dagene op til jul var der travlt med kagebagning: klejner, brune kager og pebernødder. Bagningen foregår på jernkomfur opvarmet med kul. Børnene hjalp til og rullede dejen temmelig meget, hvorfor den lyse dej efterhånden blev mørkere end planlagt. Gåsen blev købt hos slagtermester Steffensen i Kastruplundgade og ordnet og fyldt med svesker og æbler. Det var en meget stor gås, da den skulle række til to forældre, to mostre, en pige i huset og elleve børn. Rengøring, der måtte ikke vaskes tøj mellem jul og nytår, for så kom der lig i huset, inden det kommende år var omme, hvorfor storvasken havde fundet sted i kælderen dagene inden jul. Køkkenet blev renskuret, gulvet hvidskuret med frisk sand på og kobbertøjet skinnede på hylderne. Der var en rigtig gammeldags vandpost inde i køkkenet. Juletræet blev pyntet af min far og storebror, og vi måtte vente i spænding til juleaften med at se træet, det var skjult bag nogle tæpper ind til spisestuen, far drillede os med, at vi kun fik et lille træ. Træet var fyldt med kræmmerhuse med nødder og andet godt. Pigeoner inde langs stammen og en stor stjerne. Juleroser lavet af slikpapir. Engle og andre småting som en trompet og tromme og levende lys.
Nogen tid før jul samlede min ældste søster os børn ovenpå, og vi syede julegaver, vi havde hjemmelavede hjerter og kræmmerhuse, som blev hængt på en lang snor i spisestuen. Mor havde travlt med at købe gaver, så vidt jeg husker, fik hun 100 kr. til samtlige gaver, så der skulle regnes. Gaverne blev dels lagt under træet eller under en dug på et bord.
Vores moster deltog selvfølgelig juleaften, hun havde humor. Jeg lånte en to-krone af min søster og købte gaver hos Thorngreen til hele familien - små 10-øres ting - dengang var en tiøre virkelig noget værd. Juleaften blev vi alle grundigt vasket og fik rent tøj på fra inderst til yderst. Pigerne ofte i hjemmestrikket uldtrøjer, chemiser, hjemmehæklede livstykker, uldne bukser, der gik til lidt over knæet, måske røde, over bukserne uldklokke med tunger syet af flonel og strikkede tunger. Uldne sorte oftest hjemmestrikkede strømper. Fodtøj træsko udendørs og inde sutsko med filtsåler. Drengene kom i matrostøj eller jægersæt - en grå jakke med læderbælte, korte bukser. Hvide skjorter med korte ærmer, hvid krave til jægersættet.
Vi ventede i spænding og blev underholdt af de større børn. En ubrugt gren fra granen blev sat fast på wienerstolen, og julepyntsresterne blev til et nyt ”træ”, som vi dansede og sang om. Der duftede af gås, og risengrøden blev rørt, den skulle koge i flere timer. Der var ikke julepyntet hverken inde eller ude. Julebordet blev dækket af de store piger med hjælp fra moster og det tog lang tid. Det blev dækket med hvid dug og broderet løber, det fineste porcelæn og sølvtøj i plet samt ufarvede ølglas med fod fra Kastrup Glasværk. Far sad for bordenden og holdt mandtal, mor omgivet af de yngste, hun sad midt for bordet. Alle havde faste pladser.
Først fik vi en stor portion risengrød med mandel i, dertil hvidtøl med smeltet sukker i. Mor skar julegåsen for. Alle hjalp med opvasken – før kunne festlighederne ikke fortsætte. Hvorefter vi stillede op på række og ventede på åbningen til det tændte juletræ. Vore dukker sad pyntede og reparerede på rad i den røde plyssofa, og vi for hen til hver sin dukke, dukkerne deltog derefter i kredsen om træet. Min søster spillede klaver til. Beskedenhed var en dyd, vi var taknemmelig for et julehæfte, grifler og blyanter. Bordet var blevet tømt, og vi fik godter, nødder og appelsiner. Julekortene skulle også læses. Til slut kaffe og hjemmebagt julekage og småkager. Vores gaver blev samlet i hver sin bunke.
