Glemmer Du er Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Tidsskrift. På siden kan du se de 11 numre, der er udgivet i 1999.

Nr. 1, 1999Billettør på Amagerbanen i 1950'erne - 1. delLeif Rasmussen fortæller om sit studiearbejde som billettør i weekender, helligdage og sommerferier fra han var 18 år til han blev 26 år i 1958. Om de forskellige ruter der krydsede Sundbyvester Plads - blandt andet en søndagsbus til Amtssygehuset i Gentofte. Det blev sat flere busser ind i weekender og på helligdage, derfor var der også brug for flere chauffører og billettører. Kvalifikationerne der skulle til var at give penge tilbage, se efter om nogen skulle af og holde øje med ruten - og dermed kende til Amager. Alt sammen samtidigt. Af krav til billettøren var der høflighed, orden i pengesagerne og møde til tiden. Der var pres på, når en fuld bus fra Sundbyvester Plads skulle billetteres inden Korsvejen.Nogle gange skulle han møde meget tidligt i Dragør, så måtte han cykle derud. Nr. 2, 1999Billettør på Amagerbanen i 1950'erne - 2. delLeif Rasmussen fortsætter sin beretning om hans tid som billettør. Han fortæller om de meget forskellige busser, som Amagerbanen rådede over. Ekstra vognene udenfor myldretiden fik en stjerne og blev kaldt Stjernevognene - efter bryggeriet Stjernen. De ekstra vogne i myldretiden fik kaldenavnet Carlsberg-vognene. Til pendlerne var der månedskort.Havekolonier på Amager gav mange i busserne lørdage og søndage i sæsonen forår, sommer og efterår. Ejerne kom om morgenen, de besøgende om eftermiddagen. Dertil kom lufthavnens personale og tilskuerne som blot ville se flyvemaskinerne - et rent kaos første gang der var jetmaskiner i lufthavnen. Der var blomster-turister, som kiggede på blomsterløg-markerne med tulipaner m.m. Også på de store travløbsdage på Amager Travbane var der der ekstravogne, når folk skulle hjem var det kaotisk. De sidste afgange fra et travløb bød på vindere af løbene, så tilfaldt der nogle gange billettøren lidt drikkepenge.Rettelse til side 8: Bussen er fra 1960'erne. Nr. 3, 1999Amager TravbaneI 1921 blev Foreningen til den almindelige Hesteavls Fremme stiftet for at få en travbane til Amager. I 1932 fik foreningen navnet Amager Travselskab. Det første løb på travbanen var i august 1922.Det fineste løb, Amager Travbanes Mesterskab for 4-åringe, startede første gang i 1948. Det hovedløb, der var i længst tid, var Tårnby Kommunes Ærespræmie, det blev indstiftet i 1951. Amager Travbane var den første travbane, der indførte målfotografering - allerede i 1940. Under Anden Verdenskrig havde travbanen en del problemer, da der var frygt for bombning af lufthavnen. Der har også været hundevæddeløb og motorløb. Restauranten var også et tilløbsstykke. I 1976 ophørte Amager Travbane i Tårnby, i en ny form flyttede travbanen til Bjæverskov. Nr. 4, 1999På flugt over Sundet med KastrupfiskereIndsatsen langs Tårnbys østkyst er ikke blevet nævnt særlig tit i forbindelse med jødernes flugt i oktober 1943. Egon Hartvig har dog berettet om sin flugt via Kastrup til Sverige. Ligesom Robert Bachmann også har skrevet om familiens flugt fra Kastrup, hvor hans lillebror havde fået sovepiller, så han ikke gav lyd fra sig. Karl Somogyi har fortalt om sin families flugt fra tre forskellige steder: Kastrup, Dragør og Gilleleje. Oprindeligt kom de fra Østrig, men fik besked på rejse væk. Det var svært at få indrejsetilladelse til et andet europæisk land. Deres flugt er gengivet i bogen De forfulgte - et folk på flugt. Nr. 5, 1999Tårnby i middelalderenI forbindelse med Øresundsforbindelsen blev der fortaget en udgravning i 1993-1994 af en del af Tårnby landsby. Der kom mange nye oplysninger frem - ikke kun om Tårnby og det særegne ved Amager, men også mere generelt om livet i middelalderen på den tilsvarende jordtype. Blandt andet blev der fundet et pløjeredskab - kaldet en krog, som er den første fra den tid. Der er også vidnesbyrd om maden, afgrøder og brugen af tang. Foruden den tidligere forte-landsbys placering i forhold til den senere landsby langs Englandsvej. Nr. 6, 1999150 år - Danmarks Riges GrundlovGrundloven blev vedtaget den 5. juni 1849, men reelt var det først i 1915 at hovedparten af befolkningen fik lov til at stille op og til at stemme. For at hædre kong Frederik den syvende ønskede borgere i Tårnby sognekommune også at rejse en statue. I 1881 blev der holdt møder på Røde Kro og Ny Kro. I 1885 var der blevet samlet 1.000 kr. ind - hovedsageligt af småkårsfolk - og statuen blev rejst. Først stod den ved en grund givet af Svend Petersen fra Sundbyvester - det var på Amager Landevej omtrent ved Spicas Allé. Senere - sandsynligvis efter 1930 - kom den til Amager Landevej ved gården Fremtids Håb. Da Tårnby Rådhus skulle bygges kom statuen på depot på Nordmarksvej, hvor det hele brændte.I 1949 planlagde man i Tårnby en Grundlovsfest med teater, festtaler og kranse på mindepladsen ved stenen for de faldne frihedskæmpere og ved statuen over Frederik den syvende. Nr. 7, 1999TKB 100 år - Tårnby Kommune BibliotekerDen 30. august 1899 blev der dannet en forening for at oprette et folkebibliotek i kommunen. Den 3. november samme år åbnede det i et lille hus på Alleen 30 i Kastrup. Der var omkring 1.000 bøger til udlån. Der skulle betales 1,50 kr. årligt for at være låner. En af initiativtagerne var Kastrup Glasværks kemiker Rudolf Jørgensen, derfor var ca. halvdelen af de 250 lånere ansat ved glasværket. I november 1936 overgår biblioteket til at være kommunalejet, samtidigt flyttes til det nybyggede på Tårnbyvej, der også husede Teknisk Skole. Der fortælles om særlige opstillinger: sort kælder og lukket hylde, foruden om opstarten til børnebiblioteket, musikbiblioteket og filialen på Vestamager samt hvordan bøgerne og udlån blev gjort digitale. Nr. 8, 1999SaltholmAmtsforvalterens notater fra 1743 om Saltholm gengives og det minder meget om, det der forbindes med øen i dag: kvæg, kalkbrud og en enestående natur.Også marketenderiet beskrives gennem tiderne - hvor det første var fra 1700-tallet. Ferdinand Jensen var marketender efter sin far, Søren Jensen. En beskrivelse fra Illustreret Tidende fra 1904 gengives.En kort fortælling om befæstningsarbejdet, der pågik fra 1910 til 1912, er tillige i bladet. Nr. 9, 1999Arkivernes DagBladet handler om det første år hvor lokalarkiver holdt en fælles åbningsdag for at fortælle om alle de spørgsmål der kan besvares gennem det der er på lokalarkiv. Foruden gennemgås kilder til slægtsforskning. Mange er i kopi i lokalarkivet. Nr. 10, 1999Superfos i KastrupSiden 1827 er der blevet produceret kunstgødning på Amager. I første omgang ud fra organisk materiale der blandt andet var latrin. Denne kunstgødning blev brugt i hele Danmark, selvom det blev fremstillet på øen. I 1833 blev produktionen af svovlsyre begyndt og i 1851 som kemisk fremstilling af kunstgødning. I 1874 kom den første fabrik af svovlsyre og kunstgødning til Kastrup. Svovlsyrefabrikationen ophørte i 1960erne i Kastrup. I Kemisk Industri blev produceret blåkali, tjære, benzol, nitrobenzol, anilin, naftalin nigrosin, asfaltemulsion, tagpap og glasuld. Om arbejdet og arbejdsvilkår på Kastrup Møghus som fabrikken hed i folkemunde. Nr. 11, 1999En udstilling på KastrupgårdUdstillingen handlede om Saltholm - dens natur, kalkbrud og øboliv - foruden var der en særophængning af Th. Philipsens værker fra Saltholm. I 1999 var det 125 år siden, Saltholmsejerlauget blev stiftet, da øen blev købt af staten for 31.000 rigsdaler i 1873.Desuden var det 80 år siden at Saltholm kom administrativt under Tårnby Kommune, det var i 1919. I 1999 boede der to familier på Saltholm. Om sommeren er der lidt flere i de få sommerhuse, der er på øen. Saltholm er yngleplads for mange fugle og hvileplads for trækfugle. I kilder fra middelalderen kan det ses, at bønderne fra Amager har sendt køer, heste, får og gæs på strandengen på Saltholm. En overgang var der malkehuse - en slags mejeri. Der er en længere historie om gæssene på Saltholm fra 1912.Siden middelalderen er der blevet brække kalk på øen. I 1728 fik det første kalkværk, senere kaldet Gammelværk, privilegium til at bryde kalk. I 1747 fik Jacob Fortling og Kastrup Værk lov. Ny Østre Kalkværk fik rettigheder i 1777 til kalkbrydning på Saltholm.Der blev i starten af 1900-tallet anlagt flere militære anlæg på øen.