Nr. 1, 2000
Tårnby ved årtusindeskiftet
Igennem tiderne har der været mange planer om at få en forbindelse med Sverige, inden Øresundsforbindelse kom. I 1866 var det en kommandørkaptajn der ville have en tog forbindelse fra Valby til Dragør, og derfra så bådforbindelse. I 1906 ønskede Københavns Magistrat at få kravet en kanal tværs gennem Amager, så der kunne sejle mindre skibe her. Allerede i 1936 var der planer om en Øresundsbro. I 1937 endnu en plan om skibsfartskanal på tværs af Amager, så Langebro og Knippelsbro ikke skulle åbne broklappen så tit. Der har allerede i 1888 været forslag om en undervandsbro - altså en tunnel, som igen i 1941 fik ideen liv fra svensk side. I 1954 blev den nuværende forbindelse sat i udvalg, de kom med en betænkning i 1962, i 1991 blev Sverige og Danmark enige om at bygge den, og i 2000 stod bro og tunnel færdig.
Nr. 2, 2000
Øresundsposten - 1. del
En ”gammel” modstandsmand fortæller
Ernst Henriksen, der under Anden Verdenskrig boede med sin forældre på Poppelvang 12. Han var 27 år, hvor han blandt andet arbejdede for B&W. I sin fritid var han næstformand for Røse Kajakklub, indtil han købte alkohol rorene til Sankt Hans festen i 1940, så nedlagde formanden hvervet, og Ernst blev formand. Tyskerne havde forbudt dem at ro i deres kajakker, da klubben lå for tæt ved lufthavnen. En for ivrig lufhavnsbetjents båd blev saboteret med et boret hul, da den blev lånt til tyskerne. Har kom med i en modstandsgruppe af AMPA med købmanden Kaj Westh - de holdt vagt ved et trykkeri, flyttede forsyninger og andre opgaver. I 1944 begyndte to fra gruppen at sejle med post i en fiskerbåd for Dansk-Svensk Flygtningetjeneste.
Nr. 3, 2000
Øresundsposten - 1. del
En ”gammel” modstandsmand fortæller
Ernst Henriksen fortæller videre om sin tid som modstandsmand for Dansk-Svensk Flygtningetjeneste. Sejladsen fortsatte, selvom båden blev grundigt undersøgt af de tyskere på et tysk vagtskib. Ernst løb fra den ene side af Saltholm til den anden for at få den aftalte post. Gruppen blev kaldt Lysglimt.
Da befrielsen kom, mødte AMPA til mønstring på Vejlands Allé med hele kompagniet. De blev sat til at overvåge tyskerne i et af krudthusene i Dragør, ekskortere tyskere til Bådsmandsstrædets Kasserne på Christianshavn og de forsøgte at få tyskerne på Dragør Fortet til at overgive sig, men de ville kun til englænderne.
Nr. 4, 2000
Lufthavnen fylder
Tillykke med de 75 år!
Kastrup Lufthavn blev indviet den 20. april 1925, men allerede i 1920 blev et lufthavnsudvalg nedsat. De fandt det egnet med en lufthavn på jordene af to store gårde i Maglebylille - Petersdal og Østergaard. Som en del af lufthavnens bygninger blev det ene krudthus, ændret til restaurant og hotel. Det blev forpagtet af Vilh. Hammer. Mange tog om søndagen til lufthavnen for at se flyene.
I 1939 blev den nye terminal tegnet af Vilhelm Lauritzen åbnet samtidigt kom lufthavnen til at hedde Københavns Lufthavn. I 1999 blev bygningen flyttet for at gøre plads til endnu en udvidelse.
Igennem 1950erne blev lufthavnens baner udvidet og en større terminal opført med fingre. I 2000 blev motorvejs- og jernbaneforbindelsen mellem lufthavnen og Sverige åbnet.
Rettelse: Før 1939 hed den Kastrup Lufthavn. Fra 1990 hedder den Københavns Lufthavn, Kastrup.
Nr. 5, 2000
Skipper i eget skiv - 1. del
John Ludwigs kajakhistorie
Kort om Kajakklubben Neptun og Røse Kajakklub. John Ludwig - født i 1920 - beretter om faderen der var smedemester og mekaniker, der var derfor tit brug for ham i Kastrup Havn, hvor han også havde en motorbåd brugt til familieture. John var i en alder af 11 år ved at forsvinde ud af havneløbet i en skydepram, men hans far fik trukket ham ind med et torv.
I 1933 købte han en kajak for 15 kr. John blev meldt ind i Kajakklubben Neptun i 1935. Faderens motorbåd blev hurtigt til en følgebåd med kaffe og ostemadder til roerne.
John Ludwig deltog i stævner og konkurrencer blandt andet Kastrup Fremme Stævnet med præmier fra Tårnby Kommune, om aftenen var der bal på Kastruplund.
Nr. 6, 2000
Skipper i eget skiv - 2. del
John Ludwigs kajakhistorie
(Bladet har ved en fejl fået nummeret 6/7).
Efter at nogle af medlemmer fra Kajakklubben Neptun havde set en film i biografen, Palos Brudefærd fra 1934, hvor der blev vist grønlændervendinger, lærte roerne sig også at vende rundt, mens de stadigvæk sad i kajakken.
Klubben deltog i efterårskaproning fra alle Amager-klubberne. I 1936 roede klubbens formand, John og nogle kammerater til Malmø efter billige bananer. John fortæller om det i starten ret primitive klubhus, hvor det våde træningstøj hang fra gang til gang. Ofte besøgte Kajakklubben Neptun deres naboklub, Sundby Kajakklub.
Nr. 7, 2000
I skole
(Bladet har ved en fejl fået nummeret 8).
I et udklip af Karl Pedersens erindringer om skoletiden i Lillebror fra Saltværksvej. Han startede i Kastrup Skole som 7-årig i 1925. Om nogle af lærere, frikvarter, fødselsdagsbolsjer, stilleleg og leg i gymnastik før jul. Om skolebetjent Ole Gjertsen, der ordnede gården, og sørgede for, at drengene kom i bad efter gymnastik. Hans kone hjalp til med de glemte sager.
Nr. 8, 2000
Smeden
(Bladet har ved en fejl fået nummeret 9).
Smedens forhold beskrives generelt. Ina Svendsen - gift Astorri - beskriver, hvordan det var at besøge smeden Lindgreen på Englandsvej overfor Tårnbyvej, da hun var barn i 1940erne. Der var stort set en smed i hver landsby, i Tårnby landsby blev smeden, der dengang lå på Smedekærsvej, årsagen til en stor brand i 1858. En hel del af Tårnbys mange smede gennem tiden var oprindelig fra Sverige - blandt andet Malmstrøm Pedersen, Lindgreen og Fogelstrøm. Kort om Svenningsens Maskinforretning, som har været smede i fem generationer.
Tilføjelse til at de onde ånder blev holdt væk: Den snoede eller drejede skorsten siges også at være for signalere, at her var en smed. Det kan dog også være af rent æstetiske grunde.
Nr. 9, 2000
Grundejerforeninger
(Bladet har ved en fejl fået nummeret 10).
B&W Arbejdernes Byggeforening byggede i årene 1867-1871 32 huse i Sverigesgade i Sundbyvester, som dengang hørte til Tårnby. Da Tårnby Villaby blev bygget i 1901, var det også som en byggeforening blandt andet med arbejdere fra Orlogsværftet.
Kastrup Grundejerforening blev stiftet i 1907 af fra flere forskellige udstykninger i Kastrup.
I 1920 blev parcelforeningen Nøragersminde opstartet. For kunne sælge parcellerne var det nødvendigt med en ordentlig vej, derfor blev der anlagt en vej fra Røde Mellemvej i lige linje til Kongelunden.
Grundejerforeningen Elmelund blev stiftet i 1949. Senere kom der flere endnu, og med zoneændringen til inderzone for området nord for Nøragersmindevej og Liesel Allé blev der bygget mange ny parcelhuse.
Nr. 10, 2000
Hvad døde de af?
(Bladet har ved en fejl fået nummeret 11).
En gennemgang af Tårnby kirkebog, som dengang gjaldt for hele Tårnby og Sundbyvester og Sundbyøster, afslører hvad befolkningen døde af i 1700-tallet.
En af de store sygdomme var pesten. I 1711 døde 754 af pest i Tårnby Kirkesogn. I 1765 døde 10 børn af kopper i Tårnby sogn. I 1764 og 1766 var der to mindre epidemier af dysenteri - dengang kaldet blodgang.
En række ulykkestilfælde bliver beskrevet - de viser lidt om livsvilkårene for perioden 1760-1780.
Også en række ældre, der blev mellem 80 og 100 år, kan ses i kirkebogen, når de så dør efter et langt liv. De fik en lille livsberetning med på den sidste rejse af præsten.
Nr. 11, 2000
Jul i bedstes barndom
Gennem Amager Bladets annoncerer og anbefalinger fra 1924 og fra 1937 kan det ses, hvad juleindkøbene dengang kunne være.
Derudover fortæller søskendeparret Martha og Hans Zimling om deres jul på Saltholm i slutningen af 1920erne og i 1930erne.
Gudrun Petersen fra Maglebylille fortæller om sin jul i 1930erne.
