Glemmer Du er Tårnby Kommunes Lokalhistoriske Tidsskrift. På siden kan du se de 11 numre, der er udgivet i 2004.
Nr. 1, 2004Gammel, syg og fattig i 1700- og 1800-talletI dette Glemmer Du kigger vi tilbage i tiden og ser på udvikling af ældre- og fattigforsorgen fra fattigforordningen af 1708 til lovene om alderdoms- og fattigforsørgelse i 1891 med eksempler fra Tårnby. Om aftægt, om indsamling af penge til de fattige ved fattigforstander og ved Tårnby Kirkes Kirkebøsse samt oversigt over hvor meget der var i fattigkassen til forskellige tider, foruden om konsekvenserne for modtagerne i form af fratagelse af rettigheder. Tårnby Fattighus fra 1832 til 1920 beskrives. Alderdomsforsørgelse fra 1891, hvor Tårnby havde sat beløbet væsentlig ned i 1898 for hvad et ægtepar, en enlig mand og enlig kvinde skulle leve for.Nr. 2, 2004Tårnby Krøniken, 1. del - Fortællingerne fra 1950erneI 1951 blev borger nr. 25.000 i Tårnby født. Der var mange der flyttede til kommunen - navnlig på grund af deres arbejde i lufthavnen. Det betød der kom flere boliger, brug for flere skoler og Tårnby ændrede sig fra at have et sogneråd til en kommunalbestyrelse. Kastrup Midtpunkt blev opført og var sikkert det første butikscenter i Danmark. Materialet ændrede årtiet sig også - der begyndte at komme fjernsyn i nogle hjem, Kastrup Telefoncentral nedlægges og blev fuldautomatisk uden direkte betjening - telefonen skulle have en drejeskive. Til sidst er der i dette Glemmer Du en erindring af mælkemanden Ove Bisgaard.Nr. 3, 2004Tårnby Krøniken, 2. del - Fortællinger om luftfartenKøbenhavns Lufthavn udviklede sig hurtigt i 1950erne og blev en storlufthavn. Per Hansen der efter krigen boede sammen med sin far og mor i tjenestebolig E i lufthavnen husker tilbage. Derefter gennemgår Leif B. Hendil en SAS-reklame "Føl Dem som en konge...". Til sidst i dette nummer er en beskrivelse af den første flyvetur via Nordpolen fra 1952, hvor kaptajn Povl Jensen og besætning blev hyldet efter en sikker landing i Kastrup.Nr. 4, 2004Tårnby Krøniken, 3. delDette nummer består af tre beretninger fra 1950erne. Ditlev F. Valbjørn som åbnende en radioforretning i Kastruplundgade. Han blev den første der levere et fjernsyn i Kastrup - hvor snedkermester Louv byggede kabinettet. Da Ungarnshjælpen blev vist i fjernsynet, havde forretningen tre fjernsyn stående i vinduet, så folk fra gaden kunne se med. Dernæst følger historien om familien Novoti fra Ungarn, som Tårnby kommune skaffede en lejlighed og et job til familiefaderen. Til sidst en beretning af den senere borgmester Torkild Feldvoss, som blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i 1958.Nr. 5, 2004BryllupFør i tiden blev de fleste ægtefæller valgt af forældrene - og inden for sammen samfundslag. Gårdfolkene i Tårnby og Ullerup, der er blevet undersøgt for perioden 1750-1850, var der meget lidt mobilitet ved indgåelse af ægteskab. Eksempelvis blev alle Maurits Clausens ti børn gift med fætre og kusiner - alle fra Ullerup. Også glasmagerne holdt sig meget ofte til glasmagerfamilierne. Om giftemål mellem gårdejere i Store Magleby Sogn og Tårnby Sogn. Et bryllup mellem den 15-årige Karen Hansdatter fra Sundbyvester og den 24-årige Rasmus Svendsen fra Kastrup, som blev overværet af Kong Christian VI og derfor er nedskrevet, gennemgås. Brudedragten og brudetøjet fra slutningen af 1800-tallet beskrives også.Nr. 6, 2004HaverIndtil slutningen af 1800-tallet var haverne ved gårde og huse først og fremmest nyttehaver - ikke mindst omkring hovedstaden. Kastrupgårds have er en undtagelse, da den nærmere var en park. Forskellig elementer i haverne fra omkring 1900-tallet. En meget malerisk beskrivelse af turen, det grønne og haverne fra Christianshavn til Sundbyvester fra Louis Bobés erindringer - og en tur i vogn gennem Store Magleby og Dragør. Til slut en beskrivelse af starten på Koma Løg, som i 1934 lejede gård - Østergård ved Tømmerup Station ved Amager Landevej og Tømmerupvej - og 23 tønder jord til at dyrke tulipaner, påskeliljer og hyacinter på. Den anden side af havebrug, som er dyrkning af løg til at sætte i private haver.Nr. 7, 2004HøsttidAfgrøderne på Amager har været domineret af grønsager, men der blev også dyrket korn. Det gjorde, at der skulle arbejdes hårdt i høsten igennem. Helge Hjeds fortæller om dyrkningen af gulerødder og kartofler på den sandede jord på fælleden. Hans Zimling fortæller om den opdyrkede jord på Saltholm. Der bliver også fortalt om selvbinder, den nødvendige ekstra arbejdskraft i lugetiden og de mange opkøb af det jord til gårdene, som stadigvæk færre ville dyrke. Også de forskellige tærskeselskaber i Sundbyerne, Tårnby og det længst eksisterende for Tømmerup og Ullerup - det bestod helt til 1974. Tomathøsten i gartnerierne blev også klaret af skolebørn i sommerferien.Nr. 8, 2004MøllerTårnby Mølle kan ses i kilderne i 1577, men har formentlig ikke eksisteret i 1758, hvor navnene - Møllehave og Møllebakken - på et kort stadigvæk fremgår. Sidstnævnte lå på hjørnet af Englandsvej og Løjtegårdsvej, som et af de højere punkter i området. Kastrup Mølle har formentlig eksisteret siden starten af 1700-tallet. Fra 1764 kom den til at ligge på hjørnet af Alleen og Amager Strandvej. I 1807 brændte mølle og blev i stedet opført på Amager Landevej ved Adriansvej. Maglebylille Mølle blev opført i 1720 øst for landsbyen. I midten af 1800-tallet blev den flyttet til Amager Landevej ved Maglebylille Landsby. Du kan læse mere om møllernes historie i dette Glemmer Du.Rettelse til side 3: Krydset Englandsvej og Løjtegårdsvej er ikke det højeste punkt i Tårnby Kommune, kun det højeste i området.Nr. 9, 2004Kastrup BioKastrup Biografteater åbnede i 1918 - den fik hurtigt kælenavnet Loppen. I 1954 flyttede biografen til Kastrup Midtpunkt ved bebyggelsen Skottegården. I 1972 blev biografen overtaget af Tårnby Kommune.Nr. 10, 2004Rådhusliv i 1930erneKarl Pedersen erindringer om sit arbejdsliv i Tårnby Kommune på rådhuset. Først som elev fra 1935 i Kastruplundgade, hvor han fortæller om personalet, sognerådsmøderne og sin elevtid. Desuden beskrives personlighederne sognerådsformanden Richardt Jakobsen og Heinrich Olsen - søn af sognerådets næstformand Carl Johan Olsen samt det lidt ualmindelige kontorliv.Nr. 11, 2004JulForberedelserne til jul og ekstraindkøb berettet af Karl Pedersen født i 1919. Kuno Madsen fortalte om et fritidsarbejde han havde med at bringe julefragten ud i 1943. To juleopskrifter på henholdsvis kryddersild og blodpølse er beskrevet. Karlens julebad og juleaften på Nordregård bliver gengivet. Julesangen fra Georg Zimlings hjem om Lille Just ønsker sig en julepresent. Erik Broch Petersen fortalte om det hårde arbejde, fra han var 8 år, det var at hjælpe bageren lillejuleaften og juleaften til kl. 22-23. Kaj Olsen - født i 1903 - fortalte om Glasmagernes juletræsfest. Arbejdsmændenes Forbund i Kastrup holdt juletræ for medlemmer og deres familier på Kastruplund, Karl Pedersen født i 1919 beretter nærmere.Dette Glemmer Du er nr. 125 i rækken.