Glemmer Du 2 2015
For 100 år siden blev Grundloven ændret. Det betød, at demokratiet reelt blev indført i Danmark – 66 år efter Grundloven var indført. Inden da var det først og fremmest rige og jordejere, der sad med magten. De demokratiske rettigheder gjaldt kun mænd, der havde fod under eget bord, ikke skyldte skat eller havde modtaget fattighjælp. Kun de havde stemmeret og kunne vælges.De syv F’er havde ikke stemmeret. Det blev fruentimmer, fjolser, fanger, fattige, fallenter, fremmede og folkehold kaldt i folkemunde. Dertil var der jo aldersprivilegiet, som for Landstinget i starten betød, at kun mænd over 40 år kunne vælge og vælges – nogle blev oven i købet udpeget af kongen og således slet ikke valgt. I 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret til folketinget og landstinget. Tekst og redaktion: Lone Palm Larsen Da alle fik en stemme - Grundloven af 1915 Rettelse til side 2: Tekst og redaktion: Lone Palm Larsen.