Glemmer Du 5 2015
Carl Flensburgs glasfotografier fra omkring 1900 er blevet digitaliseret af Stads- og Lokalarkivet. Det er en af juvelerne i samlingen. Det er en spændende kilde til, hvordan det har været at leve omkring år 1900 – især i Kastrup. Flensburg har overvejende fotograferet de rige familier, der dengang var bestemmende både politisk og økonomisk.
I hvert enkelt fotografi er der så mange historier. For hver lille detalje vi får afsløret, er der nye spørgsmål og svar, der skal stilles og besvares.De fleste af oplysningerne i teksten er fundet ved at observere fotografierne, bruge de hjælpemidler der er på arkivet og på arkivets hjemmeside – foruden at slægtsforske en lille smule i de forskellige familier.
Tekst og redaktion: Lone Palm Larsen
I Flensburgs fodspor - En tidsrejse gennem Kastrup
Rettelse til side 6: Allerede før sønnen Carstens død omtaltes bygningen som Carstensminde. Det kan ses i folketællingen fra 1890. Kan også være opkaldt efter Carl Flensburgs far, der døde i tiden 1871-1872. I øvrigt hed næsten alle drengene i den familie Carsten og Carl.
Tilføjelse til side 8: Carl Monrad Larsen blev gift med den forrige bryggers barnebarn Marchen Caroline Sophie Nørregaard, hvis morfar var Martin Petersen.
Rettelse til side 10 billedteksten: Johannes Larsen blev født i 1858 - ikke 1856.
Rettelse til side 22-23: Købmanden i Alleen hed Vilhelm Hansen. Han var ikke den samme som Vilhelm Julius Hansen, som købte Skovly.
Køb bogen: Billeder fra det gamle Kastrup