Glemmer Du 1 2021
I år kan den lokale afdeling af fagforeningen 3F holde 125 års jubilæum. Arbejdsmændenes Forbund for Kastrup og Omegn blev stiftet den 23. februar 1896 på Kastrup Kro. Inden da havde arbejdsmænd på nogle af Kastrups store arbejdspladser forsøgt at organisere sig, men dengang i begyndelsen af 1890'erne var organisationsretten ikke fri. De ufaglærte, der meldte sig ind i fagforeningen blev fyret og sortlistet, så de ikke kunne få arbejde et andet sted.Få et udpluk af historier om fagforeningens kampe, foregangsmænd og en beskrivelse af enkelte arbejdsmændenes arbejdspladser i den første svære pionertid i dette nummer af Glemmer Du. Tekst og redaktion: Lone Palm Larsen I fællesskab - 3F - En fagforening i tiden