Glemmer Du 4 2026
Det stod ingen steder skrevet, at Helga Pedersen fra Houlbjerg ved Aarhus skulle slå sig ned i Tårnby Kommune. Heller ikke at det er blevet til over 70 år – det meste af tiden i den samme lejlighed i Skottegården.  I år har Helga fejret sin 99-års fødselsdag. Hun bor på plejehjemmet på Irlandsvej. Det meste af hendes voksne liv har hun arbejdet som sygeplejerske på Amager. Dette nummer er baseret på et interview med Helga. Det illustrerer på fineste vis Tårnby Kommunes historie gennem en enkelt tilflytterfamilie. Forklarende tekst og redaktion: Lone Palm Larsen. Helgas historie – En tilflytters fortælling