Et stort sogn
Tårnby sogn var et meget stort sogn. Tårnby Kirke var den eneste kirke på Amager, indtil Store Magleby Kirke blev bygget. Tårnby Kirke er allerede omtalt i 1100-tallet.
I 1870 kom Sundby Kirke til i Tårnby Sogn. Den blev centralt placeret ud til Amagerbrogade, først i 1878 blev det et selvstændigt sogn. Kastrup Kirke blev bygget i 1883-1884, men blev meget sent et selvstændigt sogn - nemlig i 1918.
I nyere tid kommer Korsvejskirken og Skelgårdskirken til.
Præsterne skrev
Da der var mange kirkelige hændelser i det store sogn, foretrak præsterne deres egne forkortelser og andre kendetegn, så de hurtigt kunne skrive og overskue kirkebogen.
I en periode brugte præsten at forkorte Tårnby til Tbye. Det begyndte omkring 1825, og kan være lidt forvirrende.
Der, hvor de fødte står i Tårnby Kirkebog, har præsten flere steder tegnet en trist smiley - eller er det en tegning af djævlen, når barnet døde som spæd.