Der er en del særlige kulturspecifikke personnavne i kilderne om Tårnby. Det gælder hollandske, tyske og svenske for- og efternavne. Du kan finde hjælp her.
Navnetraditioner
Mange af navnene i Tårnby følger den gamle navneskik, hvor forældres og bedsteforældres fornavne blev brugt til børnene - særligt før 1900. Derudover har børnene ofte fået flere fornavne, som også var meget almindeligt dengang.
I 1828 indføres en ny navnelov, som påbyder folk ikke længere at navngive efter patronym. Dvs. at børnene får faderens fornavn som efternavn med tilføjelsen: søn eller sen til drengene og datter til pigerne. I 1800-tallet var det mere sjældent at sætte datter efter faderens navn i stedet brugtes: sen.
Det tager dog næsten 50 år, før end landbefolkningen ikke længere følger denne skik. Den nye navnelov gør det bestemt ikke lettere for slægtsforskere.
Eksempelvis får Crilles Jansen, født 1806, sønnen Cornelius Chrillesen, som blev født i 1839. Ifølge navneloven skulle han have det samme efternavn som sin far. Da Cornelius Chrillesen bliver gift med Birthe Clausen, er hans efternavn blevet ændret til Jansen. Derfor, da han får sønnen Crilles Cornelius Jansen, født i 1864, hedder de begge Jansen.
Birkegården er i øvrigt Birthe Clausens fødehjem, og Birthe og Cornelius driver gården efter hendes far Claus Petersen. Efter Birthes død i 1879, gifter Cornelius sig med hendes storesøster Svendborg. Og det er de to, der får bygget gården op i grundmur i 1881. Gården bliver på et tidspunkt derfor kaldt Svendborgminde. Ifølge familien er det først, da der bliver plantet en række birketræer, at gården får tilnavnet Birkegården. Cornelius stammer i øvrigt selv fra Store Magleby gennem sin far. Den familie kan spores tilbage til 50 år efter hollændernes ankomst til Store Magleby gennem Cornelis-slægten.
I folketællingen 1880 for Tårnby er første gang, hvor patronymer slettes, udskiftes eller overses til fordel for slægtsnavnet. Selvom barnet reelt er døbt med patronym og ikke med slægtsnavnet. I enkelte kreative familie gives børnene et patronym som mellemnavn i den første tid med håndhævelsen af navneloven fra 1828, så de børnene reelt har et dobbelt efternavn. Eksempelvis Jacob Gjertsen Backer fra Sundbyøster og hans datter Ellen Jacobsen Backer født den 13. juli 1861.
Håndværkere og borgskabet bruger meget sjældent patronym, men bruger slægtsnavne - ofte lidt specielle.
Udenlandske navne
På Tårnby Stads- og Lokalarkiv oplever vi i indtastningerne af folketællinger og kirkebøger, at de frivillige ikke kender til de særlige hollandske navne, der findes på Amager.
Derfor skrives de ofte forkert – med det resultat at personerne ikke kan findes, fordi der i stedet for eksempelvis pigenavnet Aff er skrevet Ane.
For at undgå du skriver et forkert navn på din slægt fra Tårnby sognekommune, kan det eventuelt hjælpe med lidt forskellige indgange til navnetraditionerne.
Hollandske navne
Eksempelvis kan pigerne til fornavn hedde:
Trein, Threin
Aff
Marchen
Neel
Cornelia
Grith
Em, Ehm
Drengenes fornavne kan være:
Dirch, Dirk
Cornelis, Cornelius, Kornlis
Gert, Gjert
Wybrandt, Wibrandt
Tønnes, Thønnes, Tønnis, Tönnes
Isbrandt
Teis, Theis
Chrilles, Chrelles, Krilles, Krillis
Efternavnene kan lyde:
Jansen
Dirchsen, Dirksen
Corneliussen
Gertsen, Geertsen, Gjertsen, Giertsen
Tønnesen, Tönnesen
Isbrandtsen
Teisen, Theisen
Zibrandtsen, Sibrandtsen
Tyske og svenske navne
Desuden har Amager en del tyske navne, fordi der var mange håndværkere til de store fabrikker i Kastrup f.eks. Kastrup Glasværk.
Dertil kommer en stor del svenske navne - både til fabrikkerne og som tyende på gårdene i Tårnby.
Du kan også læse mere om navnetraditionen på øen på Historisk Arkiv Dragør.