Arkivet har udarbejdet en række muligheder for at søge dine aner frem.
Databaser
Tårnby Stads- og Lokalarkiv har indsamlet og formidlet en række databaser. Det er forskellige kilder, der er blevet søgbare på en simpel måde.
Arkivet har udarbejdet en række muligheder for at søge dine aner frem. Foruden at bruge informationerne til slægtsforskning, kan du selvfølgelig også søge efter andre oplysninger. Blandt andet oplysninger om hvem der har ejet og boet på en bestemt matrikel.
Forbehold
Databaserne omfatter ikke altid Sundbyøster og Sundbyvester, selvom de to landsbyer hørte med til Tårnby til og med 1895.
Databaserne er ikke fejlfri og korrekturlæst.
Hvordan er arkivets databaser blevet til?
Forskellige ansatte på Tårnby Stads- og Lokalarkiv - og frivillige for arkivet - har siden 1980’erne indsamlet, indtastet og formidlet de databaser, du finder her. Der er som udgangspunkt ikke læst korrektur på indholdet. Materialet er derfor ikke fejlfrit, da der vil være en del tastefejl. Arkivet retter løbende disse fejl.
Desværre kan databasen ikke indeholde specialtegn så som æ, ø og å samt eksempelvis accenten over Allé på vejnavnene i Tårnby Kommune.
Fejl i databasen
Hvis du har fundet en fejl, må du meget gerne sende den til arkiv.hb@taarnby.dk Vi vil rette dem så hurtigt, vi kan.
Vil du være med?
Hvis du har lyst til at indtaste oplysninger om Tårnby til en ny database, som endnu ikke er oprettet, må du meget gerne henvende dig til arkiv.hb@taarnby.dk for at blive indtaster.
Vi mangler f.eks. folketællingerne 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930 og 1940.
Vil du gerne have et andet udtræk af en database?
Hvis du godt kunne tænke dig at få et andet udtræk af en database end dem, arkivet har foretaget, er du meget velkommen til at skrive til arkiv.hb@taarnby.dk så vil arkivet se om det kan lade sig gøre.
Copyright © Tårnby Stads- og Lokalarkiv