Læs hvad du skal starte med af oplysninger, inden du går i gang med at forske i din slægt.
Om anetavle, kirkebøger, folketællinger, adoption, borgerlige vielser, næringsbreve, virksomheder og andet om slægtsforskning.
Hvis du er i tvivl om, hvor et sted ligger eller hvilket amt det hørte til, kan du få hjælp her. Der sker hele tiden forandringer med kirkesognenes grænser. Indimellem forandres kommune- og amtsgrænserne. Du skal vide, hvilket kirkesogn du skal lede i, hvis du kun har adressen.
Vil du gerne vide, hvor i landskabet et eksisterende matrikelnummer lå før i tiden? Så er der hjælp at hente. Du kan bruge kort til din slægtsforskning, og nu er det blevet lidt lettere.
Du får tip til, hvordan du kan lære at læse gotisk skrift. Det kan betale sig at læse, hvordan du gør, inden du går i gang - og ikke mindst at øve sig.
Du kan finde ud af, hvornår en dag i kirkekalenderen var f.eks. 1. advent i 1699. Du kan også bruge kalenderen til finde ud af hvilken ugedag en begravelse er foregået og mange andre ting til din slægtsforskning.
Har du familie der har boet i København mellem 1890 og 1923, så kan du få hjælp til at finde dem. Også selvom dine slægt ikke har boet der i længere tid, kan de have været i huset eller i lære i København, og de kan også findes i perioden. Husk Københavns vejnavne og numre ændres en del.
Der er nogle genveje, du kan tage, hvis du i første omgang vil gå uden om at læse gotisk skrift. Hvis du rigtig vil forske i din slægt, skal du lære det, men det kan være rart at få lidt hjælp.