En kirkelig handling
Kirkebøgerne er den ene af de vigtigste kilder til slægtsforskning – den anden er folketællingerne. Det vil ofte være sådan, at du skal skifte mellem de to kildetyper for at finde dine aner og være sikker på at det er de rigtige, du har fat i.
Når noget blev skrevet i kirkebogen, var årsagen, at der var foregået en kirkelig handling - en dåb, en konfirmation, en vielse eller en begravelse. Det er sådan, vi kan finde vores slægt.
Hvad kan du finde?
I kirkebøgerne er alle registreret, når de bliver født, gift og dør. Efter 1736, hvor konfirmationen bliver genindført, registreres de konfirmerede også. Det er forskelligt, hvad der er bevaret af kirkebøger fra i de forskellige kirkesogne. De ældste går tilbage til ca. 1645 – enkelte andre går længere tilbage.
De første kirkebøger er ofte skrevet ud fra de forskellige præsters systematik. Fra 1814 bliver registreringerne mere systematiske og skrevet ind fortrykte skemaer. Indtil omkring 1875 er de skrevet i gotisk håndskrift. Det tager altid tid at lære en ny håndskrift at kende.
Hvordan står oplysningerne?
Kirkebøgerne er opbygget sådan: først skrives alle fødte drenge og derefter alle fødte piger. Derefter kommer alle konfirmerede drenge og bagefter alle konfirmerede piger. Derpå kommer de viede. Også de døde er adskilt efter køn, hvor igen mændene skrives først og kvinderne til sidst. Oplysningerne er nedskrevet som et livsforløb.
Det er ikke kronologisk efter fødselsdato, så du skal indimellem kigge mange sider igennem for at finde din ane.
Det kan hænde, at den kirkebog, du ønsker at få fat i, er gået tabt på grund af brand, krig, mus eller andet.
Du kan læse mere på Statens Arkiver hjemmeside om brugen af kirkebøger. Du kan blandt andet læse kvikvejledningen til, hvordan du bruger kirkebøgerne på Arkivalieronline. Der findes også hjælpemidler på Arkivalieonline.