En tælling af folket
Det er den ene af de vigtigste kilder til slægtsforskning – den anden er kirkebøgerne. Det vil ofte være sådan, at du skal skifte mellem de to kildetyper for at finde dine aner og være sikker på at det er de rigtige, du har fat i.
En folketælling er tidligere tiders folkeregister.
Tællingerne er foretaget i 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1940 og 1950.
Desværre er der store spring imellem de første folketællinger, så det kan være svært på dette tidspunkt at følge sin slægt udelukkende gennem tællingerne.
Den første folketælling i 1787 blev foretaget i juli, derefter blev tællingerne udført først i februar indtil folketællingen i 1925, hvor det foregik tidligt i november - ligesom det gjaldt for tællingerne i 1930 og i 1940.
Folketællingerne er tilgængelige, når de er 75 år gamle. Den fra 1950, som er den sidste, kommer altså ikke på nettet foreløbigt.
Gotisk skrift
Indtil 1870 var skemaet skrevet med gotisk trykte bogstaver. Det tager lidt tid at lære skriften at kende. Du kan finde hjælpe til gotisk skrift i menuen til denne side.
Brugen af en folketælling
Det kan hænde at den folketælling, du ønsker at få fat i, er gået tabt på grund af brand, krig, mus eller andet. Du kan læse mere på Statens Arkivers hjemmeside om brugen af folketællinger. Du kan blandt andet læse kvikvejledningen til, hvordan du bruger kirkebøgerne på Arkivalieronline.
Hvad kan du finde?
I de forskellige folketællinger blev der spurgt om meget forskellige ting fra gang til gang: om ægteskabets indtrædelse, antallet af børn, uddannelse, sygdomme etc. Folketællingen 1901 er den mest omfattende, men der er andre, der også rummer spændende spørgsmål.
Du kan se oplysninger i folketællingerne, som du kan bruge til at finde din slægt i kirkebøgerne - og omvendt. F.eks. afslører børnenes fødested, hvor familien tidligere har boet. Det kan så vise dig, i hvilket sogn og kirke du skal finde en dåb, som så måske kan afsløre flere informationer om din slægt.