Vil du gerne vide, hvor i landskabet et eksisterende matrikelnummer lå før i tiden? Så er der hjælp at hente. Du kan bruge kort til din slægtsforskning, og nu er det blevet lidt lettere.
Kort til din slægtsforskning Du kan med et eksisterende matrikelnummer søge på, hvor det præcist har været på et gammelt kort. Med det kan du se, hvordan landskabet så ud, se om det var en del af en landsby eller lå på markerne. Muligheden findes på den for slægtsforskere fantastiske hjemmeside Salls Data. Siden handler ikke kun om sognet Sall, men giver en hjælp til slægtsforskning. Tårnby Stads- og Lokalarkiv anbefaler, at du i øvrigt kigger dig omkring på siden. Du kan se den nye mulighed for at søge på matrikelnummer på Salls Data. Det er meget brugervenligt - den eneste forudsætning er kendskab til de tidligere amter, nuværende regioner og ejerlav. Nedlagte matrikelnumre Du kan ikke finde nedlagte matrikelnumre, dem er der mange af i Tårnby på grund af de forskellige ekspropriationer til Københavns Lufthavn og Øresundsbroen. Andre kort Du kan lede videre i ældre kort, når først du har fundet stedet og ejerlavet. Det kan du på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet. Forskning på kort På Rigsarkivet har de samlet en række oplysninger fra folketællingerne, som kan ses på et Danmarks kort - Folk i Fortiden. Du kan se nærmere på kortet her - eksempelvis kan aldersfordeling, befolkningstæthed og husstandstyper ses i 1850. God fornøjelse!