Læs om hvor og hvornår der er tøndeslagning - den historiske fastelavnstradition.

Tøndeslagning Den vigtigste tradition for mange på Amager er fastelavn. På Amager er der tradition for en meget speciel tøndeslagning til hest. Det har børnene taget op i 1952, hvor tøndeslagning i Tømmerup foregår på cykel. Ellers er det en nøjagtig kopi af de voksne mænds fastelavn. Fastelavn til hest På Amager har man bibeholdt den gamle tradition med fastelavnsridning og tøndeslagning i Dragør, i Store Magleby og i Ullerup. Man kan nå at overvære de drabelige slag alle tre steder: i Dragør foregår det fastelavnssøndag ved Blushøj, i St. Magleby er det fastelavnsmandag i Hovedgaden, og onsdag står slaget i Ullerup ved Fægårdsvej. Alle steder kl. 16. Rytterne er iført hvide stive skjorter, sorte bukser og broderede veste samt høj hat med bånd. Under skjorten har de fleste sikkert en ulden trøje, for det kan være bidende koldt på denne årstid. Hesten har seletøj smykket med snekker som gardehusarernes heste, en top med kunstige blomster og halen er flettet som oftest i form af en krone og med røde og hvide silkebånd. Et flot skue på en kold vinterdag. Før i tiden blev der også redet i Tømmerup og Maglebylille - om mandagen. Tøndestokken var udført af tjørn. Træet var lagret i 5-6 år og en tøndestok kunne holde i op til 150 år. I dag ville det koste en formue, så der bruges asketræ - som også er en meget hård trætype. Asketræet bliver lagret i ca. 10 år, før det er stærkt nok. Kilde: Birte Hjorth: Fastelavn i Hollænderbyen. (Side 61). 1986.Tjørn var før 1950erne meget udbredt i Tårnby. Sprogforskere mener, at Tårnby stammer fra ordet tjørn. I bogen Til Ullerup kan du se en liste over tøndekonger fra 1907 til 1994 på side 23. Fastelavn på cykel Søndagen efter fastelavnsmandag bliver der i Tømmerup slået katten af tønden på cykel for drengene mellem 6 og 16 år. Det foregår kl. 16. Det er en tradition, der har fået drengene på cyklen siden 1952, og som blev holdt i hævd, når der er cyklister nok til turen. Læs mere om Fastelavn på Amager i det lokalhistoriske blad, Glemmer Du