I sensommeren og efteråret bliver høsten bragt i hus. Læs lidt om den travle efterårstid på gårdene i Tårnby Kommune.
Efterårets høst
De mange landbrug og gartnerier havde travlt, og alle blev inddraget. Også børnene blev sat til at høste - eksempelvis kartofler i efterårsferien.
Tærskeværk
I Tømmerup gik mange gårdejere, jordbrugere og husmænd sammen om et damptærskeværk, så kornet hurtigere kunne komme i hus. Foruden tærskeværket og gårdens folk, så hjalp også nogle løse landarbejdere til på de forskellige gårde og husmandssteder med at høste.
De gik sammen om høstens udfordringer, selvom det ikke var på andelsbasis.