Feriekolonierne i Tårnby bliver kaldt Solkolonierne
Solkoloniernes tidslinje
1938 Indvielse af Solhytten i Grenå
1950 Solgården i Hørve i Odsherred opføres i en "tysker" barak fra Græsted
1954 Solkrogen i Gedesby opføres
1956 Weekendhytterne Lindholm og Oasen får en aftale med Solkolonierne på grund af manglende plads
1981 Solbrinken på Langeland indvies
1982 Den nye koloni, Solkrogen ved Gedser, blev købt af Lyngby-Tårbæk kommune
1983 Den gamle koloni, Solkrogen i Gedesby, sælges
1986 Solhytten blev afhændet
Tårnby Kommune har stadig to kolonier: Solbrinken og den ny Solkrogen.
Kolonien tages i brug 1938
Feriekolonien Solhytten er anlagt og taget i brug den 24. juni 1938. Hele 44 forventningsfulde børn tog den sommer hytten i brug. De var tre hold på i alt 44 børn. Det store antal siger lidt om behovet.
Kolonien bringer børnene tæt på naturen
Solhytten blev til fordi en gruppe forældre og skolefolk mente at der var et behov for at skolebørnene kunne komme væk og ud i naturen i deres sommerferie.
Stadsskoleinspektør Johannes Feldvoss fik en aftale i stand med Grenå Kommune. I følge aftalen skulle kommunen stille et stykke jord på 2½ tdr. land gratis til rådighed. På grunden byggede Tårnby Kommune et hus, som dengang kom til at koste 23.000 kr.