Læs historien om gården kaldet Det Gule Palæ, som lå på hjørnet af Kastrupvej og Saltværksvej.
Gården kaldet Det Gule Palæ
Det Gule Palæ lå på hjørnet af Kastrupvej og Saltværksvej, lige overfor Skottegården. Det Gule Palæ blev revet ned i 1947. Gården var en udflyttergård fra 1834. Navnet er næppe fra den tid.
Gården lå før da i gårdrækken på linje og på samme side som det nuværende Kastrupgård, hvor gårdene lå fra Saltværksvej og til vejen Ved Diget. I 1834 galede den røde hane for alvor i Kastrup, da seks gårde og to huse brændte. I den anledning blev fire af genopbygget uden for selve landsbyen. Deriblandt blev Det Gule Palæ og Bredegaard - de blev udflyttet i hver sin retning fra den tidligere tætliggende gårdrække.
Ejeren
Den første ejer, vi kender, var Gjert Andersen - han blev født 1810. Han stammede fra den gård i Ullerup, som i dag kaldes Hvidgård. Sammen med Marchen Dirchsdatter Bacher fik han sønnen, Dirch Gjertsen. De blev gift den 12. maj 1834, og Dirch blev født den 16. oktober 1834. Den nystiftede familie købte matrikel nr. 2a af Kastrup den 4. december 1834 og bosatte sig derefter i Kastrup.
Dirch giftede sig senere med Marchen Petersen, som fik Gården Ved Diget i Kastrup.
Det Gule Palæ - på Skøjtevej
Gården skal ikke forveksles med husvildeboligerne på Skøjtevej, som foruden tilnavnet Slottet også blev kaldt Det Gule Palæ.