Ladegård var, før bønderne blev selvejere, den vigtigste og største gård i Tårnby. Det var kongens gård og marker. Læs her dens historie.

Ladegårdsjorden blev udstykket Ladegården var en af de historiske gårde i kommunen. Ladegården lå syd for Tårnby Kirke. Den var i middelalderen ejet af biskoppen i Roskilde og senere af kongen, der af flere omgange forpagtede jorden til bønderne i Store Magleby. Næsten samtidig med at bønderne blev selvejere, solgte kongen Ladegården. Det var omkring 1782. Jorden blev udstykket i flere parceller, heriblandt arealer, som senere blev til Løjtegård. En ny gård blev opført af omkring 1782 ved gårdmand Tønnes Olsen, som blev kaldt Ladegården. Den blev stående i mange generationer, men nedbrændte natten til den 3. juni 1912. Ejeren af Ladegården Dirk Rasmussen Dirksen nåede kun at redde noget sølvtøj og indholdet af et pengeskab, resten, et helt lille amagermuseum, blev flammernes bytte. Ved denne brand gik mange gamle møbler og andet historisk indbo til grunde. Det var bl.a. en himmelseng, som sagnet fortæller, at svenskekongen skulle have overnattet i under den svenske hærs hærgen på Amager i 1658. Efter branden i 1912 blev gården genopbygget og fik navnet Borgbygård, der stadig ligger på Englandsvej. Sjællands stiftsamt Brandtaxationsforretninger fra 1761-1782 beretter om bygning nr. 627, hvor en "Kiøbmand Christen Hansens nye bygninger Ladegården kaldt beliggende mellem Castrup og Taarnbye paa Amager." Hvad betyder Løjt? I lang tid var det en udbredt opfattelse, at navnet Løjtegård kom fra det hollandske ord for ladegård. Ideen stammer fra Christian Nicolaisens skriveri om Amager. Løjt betyder dog ikke lade på hollandsk. Betydningen af løjt er stadig ukendt. Navnet opstod formentlig omkring år 1800. Løjtehuse er nævnt på et gammelt kort omkring 1800, før Løjtegård blev bygget og indtegnet på kortene. Kilde vedr. navnet løjtDanmarks stednavne. Nr. 22 : Stednavne i København og Københavns Amt : Sokkelund Herred, Amager, Saltholm. 1995.