Læs om englændernes bombardement af København den 2. september 1807 - den første terrorbomning af en civilbefolkning.

En lang terrorkrig Her fortælles om forholdene på Amager og Saltholm i forbindelse med englændernes angreb på Danmark. Livjægerne på Amager I begyndelsen af 1800-tallet var Europa præget af krig mellem England og Napoleons Frankrig. Danmark forsøgte at holde sig neutral, men England var bange for at Danmark ville stille sig på Frankrigs side og sendte derfor en flåde mod København i 1801. Amager blev sat i forsvarstilstand. Adskillige soldater blev indkvarteret på øen, blandt andet Kongens Livjægerkorps, der deltog i bevogtningen af kysten. Livjægernes 1. regiment havde kvarter i Kastrup og stabskvarter på Kastrupgård. Deres opgave bestod i at holde øje med, at ingen deserterede fra Amager med danske eller svenske både.August Bournonvilles ballet "Livjægerne på Amager" fra 1871 er inspireret herfra. Slaget på Reden Englænderne vandt Slaget på Reden ved København den 2. april 1801, blandt andet på grund af en dobbelt så stor artilleristyrke, et veltrænet mandskab og et dygtigt officerskorps med den kendte Lord Nelson i spidsen. Den danske flåde lå endvidere for anker ved Kongedybet, fordi dette farvand ikke måtte opgives, da København og flådens anlæg kunne bombes herfra.Der gik et par år, hvor tilstandene i Danmark var usikre. Englænderne kommer I august 1807 gik engelske soldater i land ved Vedbæk, og den engelske flåde lå igen ud for København. Mange københavnere, svagelige, kvinder og børn flygtede ud på Amager, hvor de regnede med at være i sikkerhed. Under den engelske blokade blev forsvaret på Amager yderligere forstærket med batterier blandt andet ved Kastrup. Der var nu 2.000 soldater på øen. Københavns bombardement Den 2. september 1807 sendte englænderne en regn af brandraketter og bomber ind over København. Byen var et inferno af ild, hvor 1.600 indbyggere blev dræbt og lige så mange blev såret. Det var verdens første terrorbombning - udelukkende møntet på civilbefolkningen. Mange københavnere flygtede ud på Amager, hvor de følte sig i sikkerhed. Samtidig hentede andre forsyninger af mad på øen til de, der blev i hovedstaden. Saltholm i kryds-ild Englænderne spærrede farvandet mellem Amager og Saltholm, derfor turde amagerbønderne ikke sende deres køer på græs på fælleden, da de var bange for, at de engelske soldater ville gå i land på øen. På Saltholm boede der på dette tidspunkt 28 personer. De var forfærdede tilskuere til ildhavet over København og samtidig omgivet af fjendtlige skibe. Muligvis var den spændte situation for meget, for den ene beboere på Saltholm, Theresia Topp, for hun døde denne nat. Hun blev begravet på Saltholm, da Øresund var fuld af engelske krigsskibe, som der står i Tårnby Kirkebog. Derfor kunne hun ikke sejles til Amager og blive begravet på Tårnby Kirkegård. Hendes gravsten står stadig på Saltholms lille kirkegård. Kirkegården er i øvrigt blevet kaldt for den engelske kirkegård, da man mente, at engelske soldater fra den nævnte krig var begravet her. I 1940´erne gik der rygter om, at en skat fra samme krig var gravet ned på øen, Det viste sig at være øens kromand, der var ophavsmand til rygtet, da han ville have øget sin omsætning ved hjælp af besøg fra skattejægere. Sverige ind i krigen Mandag den 7. september 1807 overgav Danmark sig, og englænderne sejlede afsted med den danske flåde. Danmark følte sig nu tvunget til at gå ind i krigen på Frankrigs side. Da Sverige gik ind i krigen på engelsk side var landet dermed også Danmarks fjende. Der var på dette tidspunkt mange svenskere i Danmark, og de blev nu alle registreret. Listen over svenskere på Amager er desværre ikke bevaret, men det er til gengæld en liste over de svenskere, der var tilknyttet den såkaldte kystmilits. Her var i alt 175 svenske mænd, hvoraf de 158 boede i Tårnby. Ud fra denne liste lavede man en ny på 84 navngive svenskere, der var "mindre tillidsfulde i landets krigerske stilling end andre." Freden underskrives Først den 14. januar 1814 blev der sluttet fred og Danmark måtte afstå Norge til Sverige.