Epilog
Efter Epigrammet af Kotzebue, spillet af et dramatisk Selskab til Fordeel for Brandlidte på Amager.
I muntert Lys, i sørgelige Skygger
Omvælter Livet sig; Held den, som bygger
Ved Klippen, i et yndigt Vexelskin
Beskjærmt af Skoven for den barske Vind,
Som skuer Livets Kilde roligt glide
Liig Bækken langs med Blomsterbreddens Side,
Og kiænder Mørket kun, som Søvnens Ven,
Der qvæger ham og gjør ham karsk igjen.
Men Faa kun boe i denne milde Zone
Paa frugtbar Grund, i Ly af Skovens Krone,
Heel mange gispe mat i hede Sand,
Forgiæves higende til Kildens Rand.
Den grumme Frost giør Mennesker til Dverge,
Men stivner Modgangsbølgerne til Bierge;
Og Lykken sender sparsomt Glæde did –
Til Spitzberg – og til Beledulgerid!
Den store Skiæbne kiender ingen Skranker,
Men Haabet kaster overalt sit Anker;
Og for den Nød, som vi at lindre veed,
Har Himlen skiænket os Medlidenhed.
Ei Støv formaar at hæve Jordens Qvide;
Men sukker Kummeren ved Glædens Side, -
Da røres Hiertet ved hans Taareblik,
Da rækkes Broderen en Læskedrik!
Et flittigt Folk fra Nederlandske Diger
Hiddrog for lang Tid alt til Nordens Riger,
En Banke flad i kolden Østersøe
Har de forvandlet til en Edens Øe.
De kiørte Væxter ind fra deres Haver,
Og pryded Axeltorv med Floras Gaver;
Og af den saftige, den sunde Rod
Forædledes den danske Borgeres Blod.
En Nat i Høst, da fyldt var alle Lofter,
Udbrød en blodig Ild i deres Tofter;
Den hvirvled frem – Pomonas hele Skat
Fortæred graadigt en Octobernat.
De ilte hid – høit deres Klage lyde –
De ingen Urter, Frugter, har at byde;
Den tunge Vogn nu ruller ind – med Graad –
Med nøgne Børn, og braaddent Huusgeraad.
Fra gammel Tid i denne Vennekiæde
Det var en Skik at trøste dem, som græde;
Penias Alter Ingen gik forbi,
Som offred til de Tree og til de Ni.
Tak Hver, som gav sin Skiærv i Aften atter
Den muntre Maske var ei blot til Latter.
En Digter skildred os med vittig Sands
Ufølsom Rigdom i en Hippeldands!
Modtager da den ringe Skiærv, I Arme!
Snart, snart vil atter Flora sig forbarme.
Snart reiser Gavlen sig til lune Huus,
Den lille Hytte stiger af sit Gruus.
Ei Eders Havers Frugtbarhed vil standse;
Snart strækker atter grøn med Haabets Krandse
Den rige Mark sig højt mod Himlens Blaa,
Og skiænker Eder Guldet af sit Straa!
Oehlenschläger.
Opførelsen
August von Kotzebue er forfatter til skuespillet "Das Epigramm". Det blev opført første gang i Danmark den 15. maj 1802.
Epigrammet blev opført i Det dramatisk-litteraire Selskab - også kaldet Borups selskab - i december 1814, og Oehlenschlägers digt er en epilog til den anledning. Dvs. at når der tales om en skik i "vennekæden" og ”giv atter en skærv” er der tale om det selskab.
Arkivets forklaringer til digtet
Epilog er en afslutningstale, som en skuespiller fremsiger efter et skuespil.
Spitzberg er Svalbards og Norges største ø.
Biledulgerid var et Nordafrikansk land omkring 1800.
Axeltorv var omkring 1800 et af stederne, hvor der blev solgt grøntsager fra Amager.
Flora er i den romerske mytologi gudinde for forår og blomster.
Pomona navn på romersk gudinde for træfrugter.
Penia navn på fattigdommens gudinde, der optræder som person hos Platon.
Hippeldands indgår i stykket, men det er en person, der hedder sådan. Tilsyneladende blev ordet så benyttet om en type, dvs. karaktertegningen fødte brugen af Hippeldans som betegnelse for en person, der mindede om Hippeldans i stykket.
Udgivelsen
Udgivet første gang i Tilskueren nr. 12, 10. februar 1815 (Side 95-96).
De fire sidste vers blev også udgivet i Adam Oehlenschläger: Samlede Digte. Del 2. På forfatterens forlag i 1823.
Digtet fik da overskriften ”Brandlidte Amagere”.
Branden
Præcis hvilken brand der er tale om, kan ikke ses ud fra digtet eller dets udgivelser. Der må dog være tale om branden torsdag den 3. november 1814. Det startede i Sundbyøster og bredte sig på grund af et voldsomt stormvejr til Sundbyvester. Omkring 70 familier mistede deres hjem og bohave. Da de stor overfor en forestående vinter, foretoges en indsamling til fordel for de nødstedte familier. I Danske Statstidende, som var forløberen for Berlingske Tidende, blev der nævnt syv gårde og ti huse nedbrændte, men i brandtaxationen er nævnt 31 gårde og huse i alt. Det vides dog ikke om de nedbrændte til grunden. Dengang kunne der godt bo mere end en familie i et hus eller i en gård.
Stiftamtmanden, amtsforvalteren, en gårdejer og sognepræsten i Tårnby opfordrede borgere i København til at hjælpe de nødlidte og husvilde med enten penge, klæder eller fødevarer. Der blev indsamlet 9.484 rigsdaler samt tøj, køkkengrej og sengetøj som dyner, puder, madrasser og tæpper. Der var også en donation fra Kongen og Dronningen.
Der var også en brand i Store Magleby den 25. marts 1809. Den brand startede i degnens hus og bredte sig til store dele af byen. Der blev samlet 5.511 rigsdaler ind til ofrene, hvor blandt andet Kongen og Dronningen gav 400 rigsdaler.
Den 15. oktober 1808 var der en stor brand i Tårnby landsby. Det betød, at mange gårde nedbrændte. Det er næppe sandsynligt, at der i 1815 er samlet ind til brande, der er foregået 6-7 år tidligere.
Du kan læse om konsekvenserne for en af brandlidte gårde her.
Adam Oehlenschläger født i 1779 i København, død i 1850.