H.C. Andersen foretog rejser til fods i 1828 og 1829 med Amager som mål.
H.C. Andersen H.C. Andersen fik sit forfatter gennembrud med fortællingen "Fodrejse fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829". Her gjorde han sig overvejelser om, hvordan han skulle begynde sit forfatterskab.”Da stod Amager mig som den bedste Tumleplads for mit unge brusende Blod, denne Vei forekom mig endnu ikke at være befaret af nogen poetisk Rytter”. (Fra første kapitel)."Alt fik en høiere Betydning, jeg selv forekom mig ikke at være en stakkels studios philologiæ & philosophiæ, der en Vinteraften travede paa sine egne Been til Amager, nei, da jeg saae den lange Bro foran mig, forekom jeg mig selv at have største Lighed med Xerxes ved Hellespont. Begge droge vi jo ud paa Erobringer, han, for at give Historieskriverne Stof, jeg for at finde noget til mit første literaire Arbeide". (Fra femte kapitel) Handlingen H.C. Andersen skrev om en rejse til Amager, men det meste af historien handler om, hvordan personen i historien skal blive en stor digter. Der er mange referencer til andre forfatteres værker og digte - både H.C. Andersens samtidige og til klassiske værker. Han skrev også både digte og prosatekst i de mange små kapitler. Læs om Tårnby på H.C. Andersens tid i tre dele i Glemmer Du nr. 3, 4 og 5 årgang 2005. Spørg Amagermor H. C. Andersen har også skrevet et lille digt, der personificerer grøntsager, hvor en gammel gulerod vil giftes med en ung. Den gamle dør under bryllupsfesten og den unge gulerod kan leve lykkeligt som enke og jomfru. Omkvædet lyder: Hvis ikke du tror, spørg Amagermor! Der er både henvisninger til at Amager er spisekammer, og hvad en Amagermor ved om, hvad der sker på markedet og i giftesager.