Den gode jord, de driftige jordbrugere og den tætte beliggenhed til hovedstaden har givet grønt fra øen den gode omtale.
Den gode jord Landbrugsjorden på Amager er særdeles god, og priserne i København dengang, der blev handlet direkte med kunderne fra boder og torve, var gode. Det var så godt betalt, at en svensk arbejder, der var på Syrefabrikken, forlod det, da han så hvor meget hans kone tjente ved at dyrke smågrønt, for at så at sælge det i København. I Kastrup blev han derfor kendt som "kørvelkongen". Han hed Hans Bernhardt Nielsen og var fra Sverige. Han var gift med Anna Svendsen. I folketællingen 1901 boede han i Nordre Bygade - den nuværende Nordmarksvej. I 1906 var han stadigvæk fabriksarbejdsmand boende på Nordmarksvej. Gartnerierne Der har været indsamlet og udvalgt frø til den bedste afgrøde, hvad enten det var til Amagerbrug eller til gartnerierne. Det har foregået længe for hele tiden at forbedre planter, afgrøde og frø. Først senere kommer kulturplanterne, hvor det er de arvemæssige egenskaber der fremelskes. Et gartneri er en intensiv udnyttelse af et mindre areal - set i forhold til en gårdejers jordareal. Det skete samtidigt med at der i Danmark var et øget forbrug af mange forskellige grøntsager og frugter.