Udgravning ved Tårnby landsby
Mønter fra udgravningen af Tårnby landsby, da motorvejen til lufthavnen skulle udvides, afslører spændende historier. Det har Jens Christian Moesgaard beskrevet i en nyudgivet artikel. Han har tolket på de møntfund, som blev gjort i det der kaldes aktivitetslag på udgravede bondegårde i blandt andet Tårnby.
En af de ting, der gør fundene fra Tårnby særlig interessante, er Tårnbys landsby relative uberørthed indtil da. Udskiftningen foregik uden en større oppløjning af tidligere gårde og huse. Langt de fleste gårde blev liggende i gårdrækken - kun enkelte flyttede gården hen til deres jord. En af de udflyttede gårde kendes nu som Allégården.
Gårde og husene blev ved med at dyrke jorden - lige indtil jorden blev solgt til forstadsbebyggelse. Derfor er de arkæologiske lag blevet forseglet, så vi har kunnet se fortiden i jordlagene.
Da arkæologerne begyndte at grave, var jorden ikke forurenet af pløjning og andre ødelæggelser af de vigtige lag for at fortælle om de tidligere tiders lag af jord.
Enkelte mønter
Udgravning i Tårnby var grundig især omkring gårdene. Ganske vist blev bygningerne undersøgt grundigere end gårdspladser, møddinger m.v., men der blev også brugt metaldetektor, som kunne afsløre mønter mellem husene.
Jens Christian Moesgaard bemærker det særlige ved, at der er en del mønter fra 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet i udgravningen fra Tårnby. Det er ikke så normalt at finde mønter så gamle som enkeltfund. De ligger oftere i en bunke af den ene eller anden grund. Det ser derfor ud til at bønderne i Tårnby har brugt mønter mere end "gennemsnitslandsbyen".
Det skyldes nok Tårnbys særlige position tæt ved den nye by København og dermed mulighed for at sælge afgrøder der. Også tilknytningen til Roskildebispen, der ejede jorden, har givet andre betingelser end de bønder der var fæstebønder under en godsejer.
Desuden har bønderne på Amager haft mange muligheder for at bierhverv f.eks. med åle- og rejefiskeri samt gode muligheder for at holde flere dyr, da de fine overdrev ved Amagers kyster og på Saltholm gav rigeligt med græsningsmuligheder.
Der har således nok været flere penge mellem hænderne på bønderne i Tårnby - helt tilbage til middelalderen.
Fund
Af de mønter, der blev udgravet i Tårnby landsby, var omkring halvdelen fundet på deres oprindelige plads. De var altså ikke pløjet op eller kastet fra møddingen ud på marken. De blev blandt andet fundet i muldlag eller smudslag på gulve i husene. Det tyder på, at mønterne er tabt, og derfor har der været en dagligdags brug af mønter blandt bønderne i middelalderen i Tårnby landsby.
Spørgsmålet er så om Amager også i middelalderen modtog husholdningsaffald og latrin fra København, som blev brugt på markerne som gødning! Det kunne måske også forklare nogle af de spredte møntfund på markerne.
Spændende er det i alle tilfælde at kunne følge Tårnby bøndernes brug af mønter så langt tilbage og så vide at det er noget ganske særligt.
Litteratur
Du kan læse hele artiklen og tolkning af de fine møntfund skrevet af Jens Christian Moesgaard: Mønter fra middelalderlige landbebyggelser. Et overset kildemateriale til belysning af bønders møntbrug.
I: KUML 2016. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. (Side 153-192).