De smukke gamle træer i villahaverne er også kulturhistorie. De kan tillige bidrage til Verdensmålene og give et grønt kvarter med mange insekter og fugle.

Birkebo med birketræ Der står et flot birketræ ved Birkebo - et rigtigt prydtræ. Træet er flerstammet - næsten helt nede fra jorden. De hvide stammer lyser op i den mørke vinter - og om sommeren sørger det hvislende løvdække for kølighed og privatliv. Foråret varsles med de spinkle skud mod den lyse stamme - og efterårets gule antræk får solen til at skinne på en regnvejrsdag.Husnavnet siger tydeligt, at her hører birketræet til. Villatræer Gamle villatræer er noget af det flotteste på en villavej -  at have et træ som har en tyk stamme som vidner om at mange ejere har passet på det. De gør forskellen. Vejen kan fremstå som bar asfalt eller en indbydende grøn oase, hvor man har lyst til at være.Træerne fortæller på samme måde som huse om mode, velstand og have-evner. Vang Vejen, Bøgevang, ligger på jord, der hørte til Tårnby landsby. Det viser matrikelnumrene også. Vang kan både henvise til en dyrket mark og til jord, der hviler, og henligger med græs. Så vejnavnet, Bøgevang, fortæller også en lille historie - selvom den nok ikke er så tilsigtet. Birketræer og Pinseskoven Nogle birketræer klarer sig rigtig godt i fugtig jord. På Amager kan det kan være en fordel, hvor grundvandet står højt. Du kan se Danmarks vel nok største birkeskov i Tårnby Kommune - Pinseskoven i Naturpark Amager. Birkeskoven er selvsået. Det er nu ikke så mærkeligt. Det var al skov, før vi begyndte med plantager og skovbrug på menneskets præmisser. Birkeskoven er egentlig opstået, fordi kvæget ikke spiser birk og birkeskud. De spiser heller ikke bøg og bøgeskud. Når kvæget går frit på et overdrev, spiser de græs og de fleste andre træskud som ikke stikker eller er giftige. Så et overdrev, hvor der ikke skoves birk, bliver med tiden til en birkeskov.  Sådan så landskabet ud i bronze- og jernalderen i Danmark. Det var konsekvensen af at gå fra at være samlere over til at begynde på agerdyrkning og nedbrænding af den oprindelige skov. Ved at lade kvæg og andre husdyr som svin, får, geder og heste æde, hvad de ville på overdrevet. Du kan læse meget mere om forandringen af det danske landskab i: Det danske landbrugs historie 4.000 f.Kr. - 1536. Bind 1. Oldtid og middelalder. 1988.