En lind
Foran det tidligere rådhus for Tårnby Kommune i Kastruplundgade blev sat et lindetræ. Det er formentlig sket omkring 1950. Der blev desuden anlagt en plads med brolægning. Mon ikke det er sket i forbindelse med en udvidelse og omlægning af Kastruplundgade. Indtil da havde der været en have foran rådhuset med mange buske og en lille sti rundt, der førte til hovedindgangen.
Lindetræet har måske ikke de bedste vækstbetingelser for at blive sin fulde højde, men det har alligevel en stor skønhedsværdi på handelsgaden og ikke langt fra de dengang mange fabrikker på Saltværksvej. Netop nu er det en grøn velduftende perle.
Se arkivets gamle fotografier af lindetræet.
Lindetræet foran det tidligere rådhus. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B10288
Brug af træ og andet fra en lind
- For 5.000 år siden brugt til stammebåde - træet har ingen kerne og er derfor lettere at udhule, desuden slår træet sig næsten ikke
- For 2.000 år siden - det siges at være brugt til Jesus' kors og er siden blevet brugt til krucifikser
- I tidligere tider blev træet anset for at være helligt og det måtte ikke fældes
- Siden landsbytiden - blev lindetræet placeret på landsbyens centrale plads, bystævnet, i nogle tilfælde med sten omkring så bønderne kunne sidde på dem, når der blev holdt møder
- Bladene kunne i gamle dage tørres og bruges til at fodre kreaturerne med om vinteren
- Gennem tiden er veddet brugt til almindelige instrumenter, vogne og kareter, legetøj, papir, krudt, tegnekul
- Det store lag bast liggende under barken blev anvendt til tovværk, måtter og fiskenet samt senere på gartnerier til opbinding
- Lindetræet blev før i tiden brugt til træben og andre kunstige lemmer, fordi træet er så stabilt
- Blomsterne kan bruges til te, frugterne kan presses til madolie og bierne kan give en skøn honning af lindeblomsterne
Betydningen af lindetræet i Kastruplundgade har måske henvisninger tilbage til landsbyfællesskabets tid, hvor man ligesom i sognerådet og i kommunalbestyrelsen holdt møder om byens anliggender og fælles drift.
Kendetegn
Lindetræerne springer ud omkring 1. maj med lidt hjerteformede blade, og blomsterne kommer omtrent to måneder senere. En lind sætter først blomster og får frugter, når det er 20-25 år. Før i tiden var lindetræet meget udbredt i Danmark. Det klarer sig godt i mange typer jord.
Lindetræet er anderledes end andre træer i skoven. Det bliver bestøvet af insekter og ikke ved pollen. De søde blomster kan også lokke bierne til. De bestøvede blomster bliver omkring september til en nød med 1-2 frø i. Træerne kan blive meget gamle, så får barken sprækker på langs og bliver grov.
I gennem de seneste 100 år er træet blevet meget brugt i parker, langs alleer og boulevarder og som i Kastruplundgade som et enkeltstående vejtræ. Det har en meget smuk krone og gør et godt indtryk - også uden løv. Træet kan også stynes, så der kommer nye skud fra de gamle grene. Alle træer tager skade af styningen, men der er mange dyr der har glæde af de gamle, hule stammer.
Poesi
Astrid Lindgren har skrevet bogen Suser min lind, synger min nattergal - og andre fortællinger som er en børnebog, der nok mest henvender sig til den voksne.