En af de nye retningerne, der opstod med religionsfriheden i 1849, var Luthersk Missionsforening. Der blev bygget missionshus på Kirkegårdsvej i Sundbyøster og flere menighedshuse på Amager.

Med den grundlovssikrede religionsfrihed fra 1849 opstod en lang række nye bevægelser og trosretninger. Luthersk Missionsforening har sit udspring i disse religiøse bevægelser fra 1850erne. De opstod som en protest mod den verdsliggjorte kirke. Foreningen forblev dog inden for folkekirken. På Amager På Amager blev i 1863 en gruppe mænd vakt ved læsningen af bogen ”Aandens Skatkammer”. Den forkyndte en tro på Jesus liv og død samt menneskets syndefald. Bogen blev udbredt blandt en flok, og man begyndte at mødes til bøn, sang og læsning af især Luthers skrifter. I 1867 samledes blandt andet ”Venneflokken” fra Amager til et møde i Vingårdstræde, hvor vækkelsesprædikanten Christian Møller fra ”Bornholms Forening til Evangeliets Fremme” talte. På dette møde stiftedes ”Luthersk Missionsforening”. En af medstifterne var Jan Crillesen, der med sine brødre Ole og Jens, deltog i vækkelsesmøder i barndomshjemmet ved Hedegårdsvej. Søndagsskole Jan Crillesen og hans kone, Ane, startede i 1875 en søndagsskole i hjemmet Spaniensgade. I slutningen af 1870erne blev han kaldet som litteraturmissionær, og han gik fra hjem til hjem for at sælge bøger og forkynde. Hans første tur gik til Store Magleby, hvor han besøgte alle gårdene, men ingen var interesserede. Bedre gik det i Dragør. Jan Crillesen blev senere vækkelsesprædikant. Hans bror, Jens Crillesen, startede i 1879 en søndagsskole i barndomshjemmet ved Hedegårdsvej. Det fortælles, at der kom mere end 200 børn. Der opstod ligeledes søndagsskoler i Tårnby og Tømmerup. En ny vækkelse Fastelavnsmandag 1905 skete der en ny vækkelse på et møde hos Jens Crillesen. Det bredte sig, og man holdt møder i Sundby Kirke, Stjernekroen og Sommerlyst. Senere blev der bygget menighedshuse i Sundby og i Tømmerup.