Engang var der et saltværk, som lagde navn til Saltværksvej. Det er en af industriens anlagte veje.
Industri ved Kastrup Saltværket blev etableret af N.C. Maardt i nogle lejede pakhuse på Kastrup Værk i 1851. I 1860 blev der opført et nyt saltværk af samme på hjørnet af Amager Strandvej og Saltværksvej. I 1867 overtog Schmidt og Carl Reerup saltværket, men solgte det allerede året efter til konsul C.K. Hansen. Hans firma ejede saltværket til 1873, hvorefter det solgtes til A/S Københavns Saltværker. De afsluttede produktionen i 1881. Køkkensalt fra Kastrup Kastrup Saltværk raffinerede stensalt til køkkensalt. Det fremgår af en fakturabog fra Kastrup Saltværk, at dette stensalt blev købt i Belfast. Der var ved pakhuset en oplagsplads til rå saltsten. Stensalt findes i store lag eller lejer i jordskorpen. Salt kan også udvindes fra havet ved, at solen fordamper havvand i store flade bassiner, så der kun er salt tilbage. Saltværkets bro - en lille havn For at lodse sten-salten måtte de store dampskibe ligge på reden ud for Kastrup. Herfra blev lasten sejlet i mindre både til en bro, der var anlagt ud for saltværket. Det var en af mange broer, hvor mindre skibe og både kunne lægge til.