Jordemødre fra 1767 til omtrent 1900 for Tårnby sogn - som indtil 1896 også omfattede Sundbyvester og Sundbyøster. At være jordemor var en vigtig funktion i et lokalsamfund.
At hjælpe børn til verden
Arkivet har en ufuldstændig, men omfattende fortegnelse over jordemødre i Tårnby Sogn fra 1676 til 1908. De er opstillet efter, hvornår de er begyndt som jordemoder.
Maglebylille og Tømmerup
I 1822 blev der bygget et hus til den daværende jordemor for Maglebylille og Tømmerup uden for landsbyen, hvilket blev kaldt bygget "på marken".Huset blev bygget til Johanne Mortensen, der var enke efter tømrer Eskildsen. Hun havde tre børn boende ved folketællingen i 1834: Karen Halmine ugift pige på 29 år, Marie Kerstine på 17 år og Eskield Behoni Eskildsen på 14 år. Karen Halmine blev også jordemor - først i Sundbyøster, senere i huset ved Amager Landevej og Tømmerupvej ligesom sin mor.
Marken Petter Schmidt - også kaldet Marchen Bastiansen, da hun blev gift med tømrermester Niels Bastiansen i 1862. I folketællingen 1890 boede tre af deres børn sammen med dem. I folketællingen 1901 kan det ses at Marken og Niels havde fire levende børn, men at hele syv børn var døde for dem. Marken var altså selv gravid 11 gange.
Fortegnelse over jordemødre med omtrentlige årstal
1676 - 1685Maren, Peder Jørgens kone, Tårnby.1677 - 1680 Birgitte Jordemoder, Sundbyvester.1725 - ? Inger, Niels Nielsens kone, Sundbyøster.1744 - 1754 Sidsel Nielsdatter, Oluf Gundersens kone.1754 - 1772 Kirsten Pedersdatter, Casper Køhlerts kone.1758 - ? Karen, Jens Olesens kone.1787 - 1800 Ingeborg Christiane Schieving, bor i Tømmerup i 1787 og er gift med Johannes Schieving, som er skoleholder.1793 - 1838 Sidse Marie Svendsen, Sundbyvester.1801 - ? Dorte Nielsdatter, Tømmerup.1805 - 1810 Dorte Jepsen, Kastrup.1810 - 1845 Johanne Mortensen - gift Eskildsen, Maglebylille og Tømmerup.1845 - 1860 Halmine Eskildsen, først Sundbyøster - senere Maglebylille og Tømmerup - hun er datter af Johanne Mortensen.18?? - 1853 Vilhelmine Fregder, Sundbyøster - gift med skomager P. Nielsen.1860 - 1870erne Maren Sophie Nielsen, Sundbyøster.1862 - ? Oline Holst, distriktsjordemoder i Sundbyvester.1864 - 1904 Katrine Albek, Sundbyvester - født Agerlin Pedersen i 1839 i Sundbyvester - gift med Hans Jensen Albek - var også distriktsjordemoder.1887 - 1893 Thora Berthine Heinze - født i 1863 i Dragør - gift med Friedrich Wilhelm Letrecht Heinze.1868 - 1908 Marchen Peder Schmidtsdatter, Kastrup og Maglebylille.1893 - ?Trine Jørgensen, distriktsjordemoder i Kastrup.1880 - 1891 Sofie Svendsen praktiserende jordemoder i Kastrup.
Trine Jørgensen
Cathrine Louise Marie Larsen blev født i 1860 i Sorø, men kaldt Trine Jørgensen også i folketællingerne. Hun blev gift med Jens Peter Christian Jørgensen i 1888, han var formand for Dansk Arbejdsmands Forbund for Kastrup & Omegn - foruden at han sad to perioder i sognerådet fra 1904-1909 og fra 1917-1921.
Hvis du har yderligere oplysninger om en jordemor, må du meget gerne kontakte arkivet.
Kilder om jordemødre og de børn de hjalp til verden
Du kan finde digitaliserede kilder om jordemødre, der forløste på Amager, på Statens Arkiver i Københavns Amts Søndre Lægekreds: Fødselsprotokol for Amager (1861 - 1976) og i Stadslægeembedet i København: Fødselsprotokol (1862 - 1977).