Fra vandtårnet blev der den 18. juni 1929 for første gang sendt vand ud til de 618 Tårnby-borgere. Vandtårnet er blevet et varetegn for Tårnby.

Fra vandtårnet blev der den 18. juni 1929 for første gang sendt vand ud til de 618 Tårnby-borgere. Læs mere om vandtårnet og vandforsyningen. Vand i Tårnby Fra vandtårnet blev der den 18. juni 1929 for første gang sendt vand ud til de 618 Tårnby-borgere, der havde tilsluttet sig vandforsyningen. I 1930 kostede det 50 øre pr. m3 og 4 kr. i målerleje for den mindste måler. To år tidligere indgik Tårnby Kommune en kontrakt med Københavns Vandforsyning om hjælpevandsforsyning. Ifølge kontrakten var kommunen forpligtet til at opføre et vandtårn på hjørnet af Englandsvej og Tårnbyvej. Københavns Kommune ville føre en vandledning frem til dette sted. Vandet fra København måtte kun bruges til husholdningsbrug, Tårnby skulle selv levere vand til industribrug. Kommunen fik lov til at indvinde 400.000 m3 vand årligt på et areal nord for Travbanen ved Løjtegårdsvej og 100.000 m3 vest for Kastrup. Foruden vandtårnet blev der bygget et vandværk ved Gemmas Allé. Vandtårnet kunne dengang rumme 400 m3. Normalt angives tårnet til at være omkring 36 meter, men ud fra tegningen af arkitekt Carl Brix er det de 36 m kun til toppen af vandbeholderen. Med tagkonstruktionen er vandtårnet omkring 39 meter. Vand fra Løjtegårdsvej I 1965 blev vandtårnet ved Løjtegårdsvej taget i brug. Tårnet ved Englandsvej kunne ikke klare de voldsomme belastninger om sommeren, når kolonihavefolket rykkede ind i deres sommerhuse. Vand på Vestamager Det varede længe inden beboerne på Vestamager kunne få vandforsyning, da hovedparten af området lå i yderzonen. Det betød, at vej- og kloakanlæg samt forsyning af vand og gas ikke måtte finde sted uden tilladelse af byudviklingsudvalget i vinterhalvåret. De bygninger, der blev opført måtte kun benyttes til beboelse i tiden 1.april til 30. september. Her boede mange alligevel ulovligt i sommerhuse og lignende hele året rundt, selvom der blev lukket for vandet i vinterhalvåret. De måtte derfor hente vand enten fra egen brønd eller i dunke hos de omkringliggende gårde. I 1967 blev reglerne revideret, så området i yderzonen kunne kloakeres og få vandforsyning året rundt. Omkring 1990 blev rørforbindelsen til vandtårnet ved Englandsvej fjernet, så der ikke længere var vand her, men den nederste del af tårnet blev fortsat anvendt til trykforøgerstation. Vartegn Vandtårnet er på mange måder blevet en slags vartegn på Tårnby, da tårnet kan ses meget langt væk i det flade landskab som Amager er. For de mange der kørte af den gamle motorvej til lufthavnen var det også et kendetegne. Vandtårnet har intet med tårnet i Tårnby Kommunes byvåben eller med navnet at gøre. Tårnby er forvansket fra tjørn og fortæller om de mange hvide og rød tjørne som var på Amager før i tiden.