Læs om Lufthavnens muligheder og begrænsninger set fra en sognerådsformands synspunkt i 1945.
Lufthavnens konsekvenser
I Sognerådsformand Richard Jacobsens beretning fra 1945 om, hvordan det år forløb, beskrives lufthavnens mulige udvidelse i Kastrup.
"En anden Ting, der ogsaa har beskæftiget Sindene stærkt i en stor Del af Kommunen, er den projekterede Udvidelse af Lufthavnen med ikke mindre end ca. 270 Tdr. Land af Amager bedste Jord, hvorved ca. 70 Gartnerier og Amagerbrug fuldstændig lægges øde, uden at det er muligt at give de paagældende en Erstatning, der giver Haab om at kunne etablere sig med samme Erhverv".
"Kommunen mister et tilsvarende Antal Skatteydere og for al Fremtid Grundskatterne af de Arealer, der inddrages til Lufthavnen. Derfor er det meget spændende, om den Protest, som de interesserede har forebragt Ministeriet vil give noget Resultat, hvilket ikke maa anses for helt udelukket, idet der foreløbig er nævnt to Muligheder for at anlægge Lufthavnen andet Sted, hvilke Muligheder Ministeren har lovet at tage op til Overvejelse".
Transportområdet har med flytningen af lufthavnen til Tårnby Kommune i 1920 haft store konsekvenser for beboerne og landsbyerne omkring.