Læs om nogle danske glasarbejdere, der tog til Iran i 1939 for at lære dem glaskunsten. En lille artikel om en ukendt vinkel på Kastrup Glasværk.

En rejse til Iran I maj 1939 rejste tre glasmagere fra Holmegård og fire fra Kastrup til Iran for at lære iranske arbejdere glaskunsten. De danske glasmagere, der var blevet engageret af den iranske stat, havde bundet sig for tre år. En ny fabrik blev under navnet Sharkale Sehami Bourluzasi opført. Fra Kastrup Glasværk deltog bl.a. Max Hansen og Yngve Lindberg. På dette tidspunkt regerede shah Reza Khan, der var kommet til magten i 1925. Han havde ophævet alle de særrettigheder europærer havde opnået bl.a. et engelsk selskabs ret til at udvinde olie. Shahen reformerede uddannelses - og sundhedsvæsenet og afskaffede påbuddet om, at kvinder skulle bære slør. Der var på dette tidspunkt en del danskere i Iran, bl.a. ingeniører, der byggede jernbaner og fabrikker. Iran var neutral ved udbruddet af 2. Verdenskrig. Men verdenskrigen betød mangel på råstoffer til glasværket, der måtte glasværket lukke, og glasmagerne måtte derfor rejse hjem igen i 1941. Et digt ”Ærbødigst” skrev følgende vers om glasmagernes hjemrejseMange af glasmagerne havde øgenavne - og en af dem kaldtes Ærbødigst. Kongen skrev til Schlüter: sendmig en halv snes gode mændsom kan puste mig et køntglasservice. Og endskøntder er langt til Teheranrejste en tolv, fjorten mandOg de pusted nat og da'Fine glas til Riza Shah Men i næste uge stårde igen på HolmegårdHvorfor er de atter herhar de ikke mere vejreller ikke mere glas?At de drog fra deres pladskun forklares kan ved et:De skal hjem og puste lidt. N.B.Schlüter var Holmegård Glasværks daværende direktør Mogens Schlüter.