Læs historien om ølbrygning - som først og fremmest er hvidtølsbrygning - samt lidt om sodavandsfabrikkerne i kommunen.

Kastrupgård På Kastrupgård var den nordlige længe fra til ca. 1800 indrettet som bryghus. Øllet herfra blev anvendt som drikkelse for de ansatte på Kastrup Værk. I 1838 blev der af ejeren af Kastrup Værk, Martin Petersen, indrettet et bryggeri på værket. Der var ansat en enkelt bryggerknægt i 1840 og en bødker til fremstilling af øltønder. Martin Petersen havde i 1833 fået bevilling på at drive et værtshus på værket. Her kunne han dog kun sælge øl og brændevin til kalkværkets arbejdere og til de søfolk, der kom i land i havnen. Han var dog ikke selv værtsholder, dertil havde han ansat en mand. Da kalkværket og hans bjergningsselskab optog det meste af hans tid, overlod han bryggeriet til Jens Larsen, der tidligere havde arbejdet som brygger for ham. Bryggeriet på Kastrup Værk Jens Larsen kom til Kastrup i begyndelsen af 1840erne. Han var født 16. januar 1805 i Ordrup i Hornsherred og han døde i Kastrup den 23. september 1878. Han var gift med Karen Marie Povlsen fra den kendte højskoleslægt. I 1845 anlagde han bryggeriet Kastrup. Efter at have overdraget bryggeriet til sønnen Carl Monrad i 1872, fortsatte faderen som marketender indtil sin død i 1878. Bryggeriet blev drevet som hvidtøls- og skibsølbryggeri.  Tre af sønnerne fik arbejde inden for bryggeriet: Den ældste søn, Lars Christian Larsen var maltgører, Carl Monrad Larsen brygger og Johannes Larsen var en overgang bryggeritapper, men senere marketender og værthusholder i Bryggergården. I 1885 fik bryggeriet vokseværk. Carl Monrad Larsen besluttede at bygge et nyt bryggeri på Saltværksvej. Omkring 1894 overlod han bestyrerposten til sin søn, Carl Martin Larsen. Det var også i 1894 at C.M. Larsen købte Kastrup Værk. Mærkelig nok har Kraks Vejviser kaldt en del af Saltværksvej for Bryggerivejen fra omkring 1905-1910. Det er ikke noteret i de lokale vejvisere, og heller ikke i Tårnby Kommunes materiale over tidligere vejnavne. Det skal bemærkes, at dengang var vejnavne ikke så officielle som i dag, så vejen kunne godt i daglig tale have haft det navn. På nogle postkort fra dette sted dateret til ca. 1900 står der da også "Bryggervej", som således kan relateres til Kastrup Bryggeri. Konkurrencen fra de store bryggerier blev for hård, så 11 mindre bryggerier, heri blandt Kastrup Bryggeri, gik i 1891 sammen og dannede De Forenede Bryggerier. Produktionen ophørte i 1905, men bygningerne på Saltværksvej blev i en periode anvendt som øldepot. Se hvem der arbejdede for De Forenede Bryggerier i Kastrup i arkivets database for Folketællingen 1901.  Kastrup Værk er i dag mest kendt lokalt som Bryggergården, selvom stedet kun har været bryggeri fra 1845 til 1885 - altså kun  40 år ud af en historie på over 270 år. Der findes rundt om i landet mange steder, der kaldes for bryggergården, da mange købmænd tit bryggede øl til videresalg. Der findes kun et Kastrup Værk! Bryggeriet i Tømmerup Et andet bryggeri lå i nogle få år fra 1897-1899 på hjørnet af Amager Landevej og Tømmerupvej. Her blev brygget hvidtøl, i 1898 hele 668 tønder. Men bryggeren Hans Henrik Hansen gik fallit, og ejendommen kom på tvangsauktion. I skødet blev der indført, at der på grunden ikke måtte drives bryggeri, malteri eller anden dermed beslægtet eller konkurrence virksomhed. Amager Bryghus På Kongovej i Sundby lå fra 1905-1913 et hvidtølsbryggeri med lidt tilknytning til Tårnby Kommune. I 1907 overgik bryggeriet til et aktieselskab "A/S Amager Bryghus og Mølle", idet Maglebylille Mølle og bageri som dengang var ejet af en murermester blev købt af det nye selskab. Bryggeren selv Holger Helms boede i Maglebylille. I Aktieselskabet var desuden bl.a. gårdejer Sally fra Ullerup og C.P. Raagaard fra Tårnby. Kornet til produktionen købte man på gårdene på Amager. Amager Bryghus havde i øvrigt etiketter med børn i Amagerdragt.Kastrup Glasværk leverede flasker til ovennævnte bryggerier. En Maglebylilleøl Kan man ud fra ølmærket se, hvor folk kommer fra?I Amager Bladet stod i 1971 at læse:"Tuborg er i disse dage begyndt et reklamefremstød af rød lager, og i store annoncer fortæller det gamle bryggeri, der i lange tider har ført en tilbagetrukket tilværelse, men som nu atter skal kommer til ære og værdighed. Rød Tuborg var den foretrukne øl omkring århundredeskiftet og helt op til 30'erne, men gik så af mode, måske fordi den ikke passede til tidernes stadig mere opskruede tempo. Denne mørke og frodige øl egner sig ikke til at blive skyllet ned. Det er en øl, der bør nydes i ro og mag. "Ta´dig tid til en rød Tuborg", lyder det råd der følger med den adstadige øl. Her på Amager havde man et ganske særligt forhold til den røde Tuborg og i årene før og under den første verdenskrig hed den ikke andet end "Maglebylille øl". Man sagde, at Maglebylilles beboere udelukkende drak dette Tuborg bryg, og rundt om på Amagers restaurationer og værtshuse vidste enhver tjener med respekt for sig selv og sit erhverv, at når gæsterne forlangte en maglebylilleøl, så drejede det sig altid om en rød Tuborg." Amager Mineralvandsfabrik I 1932 flyttede en mindre mineralvandsfabrik fra Prags Boulevard til Amager Landevej 174. Fabrikken var grundlagt af Niels Estrup Nielsen. Han var oprindelig kusk hos mejeriet Enigheden og senere ved Sundby Mælkeforsyning. Han overtog mineralvandsfabrikken i Prags Boulevand i 1932 og fik hurtigt oparbejdet en så stor omsætning, at lokalerne blev for små. I efteråret 1932 flyttede han så fabrikken ud på Amager Landevej. Her voksede fabrikationen, så han i 1934 havde 33 ansatte og 11 "automobiler". Flaskerne til mineralvandet blev købt lokalt på Kastrup Glasværk. Mineralvandsfabrikken eksisterede i hvert fald til 1949. En anden sodavandsfabrik blev etableret på den modsatte side af Amager Landevej i nr. 171 i 1965 hvor Ceres fabrikkerne i Århus købte en fabriksfabygning og fik hermed brohoved i København med sodavandsfabrik og salgskontor under navnet Ceres Bryggeriernes Mineralvandsfabrik A/S, Kastrup. Afdelingen blev efter en organisatorisk omlægning afviklet i 1989.