Nr. 1, 1993
Arkiv 20 år
Når den røde hane galede i Kastrup
Peter Fogelstrøm
Dette Glemmer Du er det allerførste nummer af det lokalhistoriske tidsskrift.
Ideen med tidsskriftet er at fortælle løst og fast om dagligdagen i Tårnby. Du er velkommen til at skrive til bladet om lokalhistoriske emner og også gerne med billeder.
Hvad gemmer arkivet på anno 1993: I skuffer og skabe opbevares ca. 20.000 fotografier, ca. 1.000 dias billeder, 250 tegninger bl.a. af bygninger, 300 kort, 13 film, som også er overført til video, 70 lydbånd. Museumsgenstande fra glasværket og fiskerierhverv. Der er 60 hyldemeter arkivalier og 2.000 bøger. Alt dette skal vi passe på – men det skulle også gerne benyttes af kommunes borgere, så velkommen til arkivet.
I 1956 blev der på opfordring af biografdirektør Dirk Peter Dirksen fra Fortgård nedsat en komité til at indsamle fotos, kort, breve og dokumenter, der kunne fortælle kommunens historie, og det dannede så basis for samlingen i 1973. Gerhard Taarnby blev ansat til at indsamle de kulturhistoriske minder fra kommunen, denne opgave varetog han frem til 1984. I 1979 blev personalestaben udvidet med bibliotekar Inger Kjær Jansen og senere en deltidskontorassistent.
Samlingen havde i starten et kælderrum under Kastrupgård, men flyttede i 1983 til det nye hovedbibliotek. Den første udstilling blev vist på Tårnby Rådhus i 1975, siden hen er der blev afholdt mange udstillinger med alt fra foreningslivet, Tårnby Kirke, glasværkets historie, havnen og meget andet. Nu er der et fast udstillingslokale i kælderen under Kastrupgårdsamlingen, som blev åbnet i maj 1992.
"Når den røde hane galede i Kastrup" er et uddrag fra Niels Fogelstrøms erindringer fra det gamle Kastrup. Hans far, Peter Emil Fogelstrøm var i mange år brandfoged. Brandvæsenet virkede efter gammel skik. Var der ildebrand, blev der kimet med kirkeklokkerne. Var det om natten, var der en "overvækker", der skulle vække flere vækkere, og de skulle så vække resten af mandskabet, der var bøde hvis man ikke mødte – eller sendte en stedfortræder. Bønderne havde trætønder til vand og større gård jo flere tønder, sprøjten var håndbetjent og var stationeret i sprøjtehuset. Der var mønstring to gange om året, men hampeslangerne og tønderne var gamle, så det var nærmest en vandpantomime at se på. Når der var ildebrand holdt bønderne i lange rækker for at hente vand ved brønden. I 1930 startede kommunen sit eget brandvæsen op i garagen ved Saltværksvej. Da Niels og hans bror var 24 og 25 år, blev de spurgt om de ikke ville være med. Niels var med i 22 år – til store og mindre brande på Amager.
Niels huskede Christiansminde, der var den første gårdbrand efter motorsprøjten var anskaffet. Den daværende brandinspektør, Svend Hansen – en gammel gårdmand fra Tømmerup – og af den overbevisning at nymodens teknik og spild af penge ikke gjorde nogen forskel. Da gården var stråtækt, brændte den ned. Han sagde bagefter: Det har ikke hjulpet med alt det nye, det brænder ned alligevel.
Nr. 2, 1993
Tårnby Kommunes byvåben
Korsvejens Skole
Carstensminde-fundene
Byvåbnet blev taget i brug i 1952. Der er et hvidt tårn på blå bund med gule klokker. Klokkerne symboliserer de to kirkesogne, Kastrup og Tårnby. Senere er der kommet to kirkesogne yderligere. Tårnets oprindelse er mere tvivlsom, men referer formodentlig til kommunens navn tilbage til biskop Absalon, som ejede en borg med et tårn. Nogle mener, at tårnets oprindelse går tilbage til kong Svend Estridssøn, der opførte et vagttårn. Der er i nyere tid fundet ruiner af et tårn.
Rettelse: Tårnby henviser ifølge sprogforskere til tjørn, og er ikke en reference til et tårn.
Korsvejens Skole fejrede den 19. maj 1993 70 års jubilæum. Skolen blev i 1932 også Tårnby Sogns Kommunale Mellemskole, der blev overflyttet fra Kastrup Skole til egne lokaler i to nye bygninger på hjørnet af Amager Landevej og Tårnbyvej. Skolen var frem til 1950 centralskole for eksamensmellemskolen.
Arkæologiske udgravninger. Københavns Amtsmuseumsråd gennemførte forud for anlægget af Øresundsforbindelsen en række prøveudgravninger fra Kalvebod Fælled til Københavns Lufthavn. På Vestamager søges efter jægerstenalderens bopladser. I haveforeningerne søges efter tegn på jernalderbebyggelse. I Travbaneparken og Vinkelhusene ledes der efter spor fra bronzealderen. Tårnby Landsby kan den dateres tilbage til vikingerne eller tidlig middelalder. Amagerbanen – ved Jacob Fortlingsvej kan der være mulighed for at finde jern- og vikingetidsbebyggelse.
Det mest kendte fund er Carstensminde. Navnet stammer fra en fabriksbygning ejet af væveriet Flensburg & Sebbelov. Stedet blev opkaldt efter Carl Flensburg mistede sin ene søn og derfor tilegnede en af bygninger hans minde. I 1934 finder Kastrupdrengen Jaques Hermanns et fund af flintflækker og økser samt den smukke hjortetak-økse ud for kysten ved Carstensminde i Kastrup. Hjortetak-øksen dateres til kongemosekultur 6000-5200 f.Kr. vildsvinetænder slebet til som knive og smykker. Et betydningsfuldt arkæologisk område.
Tilføjelse: Det er stadigvæk den flotteste hjortetak-økse Nationalmuseet har og bliver i 2022 stadigvæk udstillet på en hædersplads.
Rettelse: Bygningen er mere sandsynlig opkaldt efter Carl Flensburgs far, da stedet havde fået navnet, da hans søn døde.
Nr. 3, 1993
Kastrup Søbad
Slægtsforskning
På Kastrup Badeanstalt er sæsonen i gang, desværre nok som den sidste, da Øresundsforbindelsen også vil berøre dette område og dermed lukkes et kapitel. Det ældre Kastrup Søbad lå ud for Saltværksvej. I 1912 gav lodsejerlavet i Kastrup sergenterne Alfred Hansen og P.V. Hansen tilladelse til at leje området og byggetilladelsen kom den 7. august 1912. Omkring 1918 blev søbadet kommunalt og blev flittigt brugt af de mange vandhunde samt professionelle svømmere fra bl.a. svømmeklubben KVIK. I deres 50 års jubilæumsskrift skrives: ”Den gule” var bygget på pæle ca. 150 m. ude i vandet og var efter datidens forhold en virkelig fin søbadeanstalt med gode omklædningsforhold - adskilt dame- og herreafdeling samt et sportsbassin, hvor der kunne afholdes svømmestævner – dog uden tilskuerpladser. I 1939 da vinterens is brød op, brød pælene sammen. Svømmeklubben KVIK fik lov at benytte den udvendige mole i Kastrup Industrihavn, mens andre havde et midlertidigt badehus på den anden side af Strandvejen. Kastrup Søbad har ligget der siden 1956.
Tilføjelse: Sneglen - søbadet i Kastrup - blev indviet i 2005.
Når vejret ikke tillader badning, er det måske tid til at gennemgå sine aners historier. Lokalhistorisk Samling har folketællingslister tilbage fra 1787 til 1911. Til og med 1840-listen oplyses følgende om medlemmerne i hver husstand: navn, alder, ægteskabelig status og erhverv. Senere kommer også det vigtige fødested på og i 1901 opgives også matrikelnummer og den præcise fødselsdato, om man er tilflytter samt antal børn.
I kirkebøgerne kan man følge slægten fra fødsel til grav. Tårnby Kirkes kirkebøger dateres fra 1676 til 1892. Ved dåben indføres barnets navn, forældres navne, eventuelle alder, bosted samt faddernes navne. Konfirmation blev indført i 1736 og der føres også kirkebøger over konfirmanderne. Ved bryllupper påførtes foruden brudeparrets navne og aldre, også navnene på forloverne. Under begravelse findes døds- og begravelsesdato samt måske også dødsårsag. I skifter får man indtryk af hjemmets indretning og bohave ned til mindste detalje. Så der er mange muligheder for at finde spor af forfædre.
Tilføjelse: De fleste af de omtalte kilder findes digitalt.
Nr. 4, 1993
Amager en kolonihave-ø
Med forårets og sommerens komme flytter kolonihavefolket ud. Amager har mange kolonihaveforeninger især i Sundby og på Vestamager. Parcelhusforeningen Nøragerminde opfordrede i 1920erne til at investere i lodder udstykket fra gården Nøragersminde. Afdraget om måneden var 11 kr. om måneden inkl. Vand. Det var ikke en egentlig kolonihaveforening, men havde mange fælles træk med en sådan, da det først og fremmest var lyst- og sommerhuse der blev bygget. Der kunne være tilføjet et tårn eller en svalegang, så kreativiteten fik afløb.
I haveforeningen Vennelyst på Amagerbro findes ”Rugbrødsbagerens drøm” og var et godt eksempel på dette, da de i 1992 fejrede 100 års jubilæum og skrev om husets tilblivelse: Da far arbejdede på treholdsskift, så var der jo dagslys i noget af fritiden, og han lavede tårnet hjemme i kælderen om vinteren. Det runde af løgkuplen er små firkantede klodser, undlod han en så der var indgang til fuglene til rede. Så far byggede det åbne lysthus efter egne ideer, lidt orientalsk og hver en lille klods blev skåret i hånden fortæller Ragnhild Mundus, datter af rugbrødsbageren Johan Peter Nielsen. Huset blev købt af Kolonihaveforbundet i 1964 og sat i en lejet have i Vennelyst, hvor det stadig står.
Kastrup havde også kolonihaver. I Lokalsamlingen findes en tegning fra 1934 af skolehaver og fine håndtegninger af arealer. Smedemester P. Fogelstrøm opsatte et trådhegn om haverne. I 1939 findes der love for Havelejerforeningen Bredager samt et ordensreglement, der nævner at spil af forskellig slags herunder spil om penge er forbudt på Hovedgangen.
Lidt om kolonihavens historie, kolonihaven betragtes som unikt dansk. Småhaver kendes tilbage til middelalderen hvor de lå uden for byens mure og forsynede borgerne med grøntsager. Kongens Have ligger på et sådant areal. Frederik VI udstedte i 1828 et cirkulære, hvori det blev pålagt at oprette sådanne haver for at hjælpe de fattigste, og så kunne havearbejdet lede til ædruelighed og befordre sundheden, samt højne arbejdsmoralen. Ved århundredeskiftet kom der rigtig gang i kolonihaverne. Den første organiserede haveforening opstod i 1884 i Ålborg og i 1908 dannedes Kolonihaveforbundet for Danmark, hvis formål var at få en ensartet politik for haveforeningerne. Kolonihaver kendes udelukkende fra storbyer. Haverne var ofte en kompensation for de trange lejligheder. Det gav frisk luft og samtidigt et tilskud til kosten. Man kan altid kende en kolonihave på de mange flagstænger. Dog er der ikke mange foreninger, som har et splitflag som grundplan, men det kan H/F Nordre Vang fotograferet fra luften prale af - den ligner Dannebrog.
Nr. 5, 1993
Ullerup Heste- & Kræmmermarked
Hvert år i august er Ullerup omdannet til en stor markedsplads, i år fejrer 10 års jubilæum. Ideen opstod over en vennemiddag i 1984. Hermed var kimen til en ny tradition sået. Forberedelserne starter omkring påske og alt er først klart, når markedet afholdes for at de ca. 300.000 besøgende kan få en god oplevelse med kræmmere, dyr, øl, pølser, tivoli, musik og parkering. Vi keder os i hvert fald ikke, fortæller Anne Hjeds, en af arrangørerne. De fem ægtepar satsede hver 50.000 kr., men fik succes fra starten og ingen af dem fik sat penge til på projektet. En del af overskuddet uddeles til foreninger, som søger om tilskud. På den måde er vi med til at holde vores eget lokalsamfund i gang, og det sætter vi meget højt, siger Lotte Petersen. Ullerup er andet en kræmmere, det er en hyggelig landsby i Tårnby Kommune, med gamle gårde, huse og et gadekær.
Rågårds historie går tilbage til 1500-tallet, hvor slotsskriver Peder Villadsen fik gården overladt afgiftsfrit af kongen, velhavende folk har også boet der, blandt andre gårdmanden Jacob Jansen, der ved sin død efterlod sig en formue, som i dag ville svare 18 millioner kroner. Selvom gården i 1852 blev flyttet, genanvendte man kampestenene fra længerne til de nye. Rågård brændte både i 1914 og 1927, branden i 1914 blev opdaget af nogle indkvarterede soldater. Desværre lykkedes det ikke at slukke branden. I 1927 endnu engang blev stuehuset reddet. ”Kongelundskartoflens” fader Niels Danielsen ejede i øvrigt Rågård i 1930erne. Retten til at dyrke omtalte kartoffel overgik senere til Amagerlands Producentforening. I dag ejes Rågård af Jytte og Ole Nielsen, et af parrene bag kræmmermarkedet.
Nr. 6, 1993
Bibliotekets historie
Al begyndelse er svær, i 1890erne forsøgte man at lave et slags folkebibliotek, hvilket dog ikke lykkedes. Derfor stiftede man i en forening, som skulle føre kontrol med virksomheden i 1899, der skulle dog skaffes kapital. Der var doneret en bogsamling men kun 50 bind kunne bruges, derfor blev der afholdt en folkefest i Kastruplund den 11. januar 1897 med lysbilledforedrag, tryllekunstnere og bal. Bryggerierne støttede med fire tønder øl og overskuddet blev 900 kr. Efter et par års indsamling med støtte fra Folkeoplysningens Fremme og andre, kunne man starte op med 1.000 bind. Den stiftende generalforsamling blev holdt den 30. august 1899 med en ni mand stor bestyrelse: direktør C.M. Larsen, tømrermester H. Nissen, sognefoged P. Tønnesen, bogholderne O. Rosenkilde og A. Strarup, cand. Pharm. Rudolf Jørgensen, alle fra Kastrup samt en repræsentant med lærer P. J. Petersen – Tårnby, lærer Emil Rasmussen – Maglebylille og Gotfred Thybo fra Tømmerup.
Fredag den 3. november 1899 slog biblioteket dørene op for første gang i de lejede lokaler i Alleen 30, her boede også kommunens første bibliotekar, frk. Charlotte Nørregård. Det kostede 1,50 kr. om året at låne bøger. Allerede i maj 1900 var der 250 lånere af et befolkningstal på 3.500. I oktober 1907 flyttede biblioteket til det nye rådhus, som havde til huse i den gamle Kastrup Skole i Kastruplundgade. Her var gratis husleje, lys og varme og desuden støttede kommunen yderligere med 200 kr. i tilskud. Dette blev i slutningen af 1920erne ændret til 100 kr., men så skulle man også selv dække husleje, lys og varme. Da Charlotte Nørregård i 1928 sagde sin stilling op, blev Anna Hansen ansat.
I 1936 fik biblioteket kommunal status og flyttede til Teknisk Skole på Tårnbyvej, hvor det blev indtil 1976, hvor man flyttede til Amager Landevej. Da Anna Hansen trak sig tilbage i 1942, blev J. Thastum leder af biblioteket indtil 1973. Lånertallene stiger i takt med indbyggertallene og den første filial åbner i Skottegårdsskolen – Filial Kastrup i 1954. Flytter allerede 4 år senere til Kastrupgård. En filial åbnes på Pilegårdsskolen i 1960 og flyttes i 1975 til Vestamager Centret. Filial Løjtegård oprettes i 1978 ved det nye vandtårn på Løjtegårdsvej. Det nye hovedbibliotek åbnede i 1983.
Nr. 7, 1993
Sogneråd
Fra sognerådsforstander til borgmester
Sogneforstanderdistrikterne blev indført i 1841 og skulle ledes af sogneforstanderskabet. Distriktet er skabt ud fra de kirkesogne, der hører under et pastorat og havde fælles
fattigvæsen. I 1841 henlagdes også skole- og delvist vejvæsenet under sogneforstanderskabernes styrelse. Denne styrelse bestod af sognepræsten og ejerne af mindst 32 tønder hartkorn, typiske
besiddere af hovedgårde, hverken husmænd eller arbejdere havde valgret. I 1855 ændredes valgreglerne således at man ikke automatisk fik medlemskab med 32 tønder hartkorn bortfalder, sognepræsterne mistede nogle privilegier og husmænd og landarbejdere fik stemmeret. Gårdmændene havde dog stadig flertallet, dette var gældende frem til 1908, hvorefter både mænd og kvinder over 25 år fik valgret, med mindre de skyldte i skat og ikke havde modtaget fattigunderstøttelse med mindre denne enten var tilbagebetalt eller eftergivet.
I 1867 ændredes betegnelsen sognerådsforstanderskabet til sogneråd. Rådet blev ledet af en formand, som blev valgt for et år ad gangen. Ressourcebehovet dækkedes ved skatter på ejendomme, indtægter og formuer. Sognerådet overtog i 1907 den gamle Kastrup Skole i Kastruplundgade til rådhus, hvor den fungerede indtil 1960, hvor det nye rådhus på Amager Landevej blev indviet. Det gamle rådhus huser i dag en ungdomsklub.
Sundbyerne udskilles: Tårnby sognekommune havde i februar 1890 et befolkningstal på ca. 17.000, heraf udgjorde Sundbyerne hovedparten nemlig 13.000. Økonomien var katastrofal, befolkningstallet i Sundbyerne var eksploderet med de mange arbejdere, der var tilflyttet de nye boligkarreer. Skatteevnen var dog ikke steget, da de fleste var ubemidlede. På 20 år var kommunens samlede udgifter steget mere end 100 %. Sognets deling syntes at være den eneste udvej på de økonomiske problemer, selvom indenrigsministeriet allerede i 1883 havde afgivet en betænkning herom, men den 1. januar 1895 fandt delingen sted. Sundbyerne blev en selvstændig kommune indtil den 1. januar 1902, hvor Sundbyerne blev
underlagt Københavns Kommune.
Tårnby var blandt de 11 kommuner i hovedstadsområdet, der fra den 1. oktober 1952 fik administrationen ændret fra landkommunale til købstadskommunale forhold, hvilket blandt andet skyldtes den rivende udvikling kommunen havde gennemgået, med fordobling af indbyggerantal. Nu hedder det så kommunalbestyrelse og sognerådsformanden fik titel af borgmester. Den første borgmester i Tårnby var gartner Richard Jacobsen, dernæst kom Jørgen Elkjær-Hansen og så Torkild Feldvoss, som har været borgmester siden 1970. Torkild blev født i Års 13.12.1920, søn af skoledirektør Johannes Feldvoss og Alfrida Feldvoss. De kom til Tårnby i 1930, da faderen blev ansat som overlærer ved Kastrup Skole. Torkild blev cand. polit. i 1950 og samme år ansat i Magistratens 1. afdeling. Han blev medlem af Tårnby Kommunalbestyrelse i 1958 og samme år udnævnt til viceborgmester. I 1993 gik han af som borgmester.
Nr. 8, 1993
Juleerindringer
Juleerindringer fra Kastrup og Tårnby. I anledningen af julen udgiver Lokalhistorisk Samling en lille bog med juleerindringer, hvori Rigmor Schäfer fra Kastrup giver opskriften på julens bedste blodpølse og Ina Astorri fortæller om julen på Nordregård, som vi alle forestiller os julen skal være, og glasmager Erik Broch Petersen fortæller om en anden juleaften, Kaj Olsen og Karl Pedersen – Lillebror fra Saltværksvej giver også et besyv med.
Mange juletræsfester er blevet afholdt af forskellige foreninger i Kastruplund, som lå i Kastrup omtrent, hvor Dan-Hotel ligger i dag. Kastruplund var oprindelig en lille lund, som hørte under Kastrupgårds jorden. I 1885 solgte den daværende ejer Ole Peter Jacobsen, lunden til sin søn tømrer Dirch Ole Jacobsen, som kort tid efter opførte Kastruplund som forlystelsessted. Det blev hurtigt populært. I 1890 indgår Dirch Ole Jacobsen en kontrakt med ejeren af Kastrup Kro, som skal nedlægges som "gæstgiveriforretning og værtshushold”. H. Gertsen får ifølge kontrakten 10.000 kr. for denne gestus, nu er der ingen konkurrenter, og Kastruplund er nu det største forlystelsessted i Kastrup. Da Dirch dør i 1907, driver hans enke Methea Marie Jacobsen stedet videre til 1917. Kastruplund var et stort sted og indeholdt adskillige saloner, en festsal med balkon og en keglebane. Dertil udendørs danseestrade. Et ejendomsselskab overtog Kastruplund og fungerede med forpagtning. Under krigen benyttede tyskerne det, og det blev delvist ombygget til en fabrik efter krigen. Nedbrændte delvis i 1949, men bliver genopbygget. I 1961 overtager Nordair Kastruplund og har planer om at bygge et stort hotel på stedet. Resterne af Kastruplunds have kan stadig ses for enden af Kastrupkrogen og bag Dan-Hotel. Det er nu en vuggestue med direkte udsigt til denne lille grønne plet i Kastrups centrum.
